Begravelse

Så kommer der lige en lidt mere trist indlæg end de andre, men jeg syntes nu at i skal have lov til at høre om min tur til Esmareldas sidste søndag.

Vi skal nok lidt længere tilbage en blot siste søndag hvis alle skal være med, og det synes jeg de skal.
For godt 1 måned siden kom min søster og fortalte mig at hendes oldemor var rigtig syg, og de troede nok at hun skulle dø nu. Men heldigvis overlevede hun og alle var glade igen.
Men sidste søndag kunne hun så desværre ikke mere.

Efter min snak med mor og far fra Danmark, kom min søster ind og fortalte mig den sørgelige nyhed. Min mor var helt rundt på gulvet, for det tager sådan ca. 7 timer at køre til kysten (alt efter hvordan vejret er), og vi havde ingen bil den dag, min storebror var i Manabi hos sin kæreste og ja alt var kaos for min stakkels mor.
Men det hele endte med at Nicole og jeg kørte med min onkel (i hans Volvo :D) og hans familie til Esmareldas 1½ time efter.

Klokken var godt 11 da vi kørte fra Quito, og hele vejen der ned hørte vi sørge musik og min familie grad. Klokken 20,00 ca. ankom vi så endelig til Esmareldas, det var en rigtig flot velkomst jeg fik af moderens familien der. De kom alle løbende ud til bilen og ville sige hej til mig, og give mig kys og kram. Der var virkelig dejligt at få sådan en velkomst.

Vi skyndte os alle ind, for at få et bad og gøre os klar til den sermonie er skulle være nu. Jeg viste ikke rigtig hvad der skulle foregå, så jeg fulgte bare alle de andre.
Det viste sig at her i Ecuador holder man på dagen personen dør en sørgefest, hvor alle venner og familie kommer for at tage afsked med den døde. Da vi ankom til oldemoderens hus, var hele hendes stue ryddet, og blevet lavet om til en kirke, hvor kisten stod i midten af rummet, åbnet.
Min lille søster ville gerne se hendes oldemor men ikke alene, så hun ville gerne have mig med der ind. Så vi gik der ind, og jeg må sige det er en virkelig mærkelig fornemmelse at kigge på en død person som man ikke kender + man også er den eneste der ikke græder. Men min familie havde fuld forståelse for at jeg ikke grad, da jeg jo ikke kendte damen.
Ingen af os fra Quito havde fået frokost den dag kun morgenmad, så vi var godt sultne da kokken blev 23, og da man kun får saltkiks og ost serveret til en sørgefest var det ikke helt nok.
Så vi bestilte noget mad, som vi så fik leveret til sermonien, men vi måtte spise det ude i bilen, da det ikke er noget der høre til sørgefesten.
Sermonien varede indtil 2 om natten, og så gik det ellers hjem i seng.

Jeg sov hos min tante sammen med min lille søster. Vi blev vækket ved 9 tiden, hvor vi så gik ned for at spise morgenmad. På vej hen til morgenmaden som var i min anden tantes hus, kom min storebror og sluttede sig til os, og ved 22 tiden igår aftes ankom min mor og store søster, Så nu var hele familien samlet igen.
Efter morgenmaden gik mine fætre, kusiner og søskende ned til stranden for at bade og hygge os før begravelsen senere på dagen.
Nede på standen legede vi og spillede fodbold, og selvfølgelig badedet vi. Min storebror, mine fætre og kusiner og jeg havde en kæmpe sandkamp, det var rigtig sjovt.

Ved 16 tiden skulle vi så til begravelse.
Vi mødtes alle hos oldemoderens hus, hvor nogle mænd i familien bar kisten ud og vi andre fulgte så efter dem. Forrest gik 2 skoleklasser som oldemoderen havde haft nogt at gøre med, bagefter dem gik mine fætre og kusiner med blomster, så kom kisten og bagefter kisten gik familie og venner. Vi var nok 150 alt i alt som fulgte kisten.
Mændene bar kisten hele vejen hen til kirken, og imens, var der nogle kvinder som sang nogle salmer, og andre som bad bønner for oldemodern og hendes familie.
Det var virkelig en oplevelse at få lov at komme med til en begravelse, for det hele er så meget anderledes her and der hjemme. Vi gik på "hovedvejen" hele vejen til kirken og ikke én gang hørte jeg en bil dytte af os ellers folk være sure på os fordi vi spærede vejen, tvært imod, folk som vi gik forbi stoppede op, tog hatten af og slog korsets tegn, og politiet stoppede trafikken for os så vi kunne passere uden at blive forstyret af trafikken. Det var vildt flot at se.
I kirken blev der holdt en flot gudstjeneste med musik og sang, (selvfølgelig på den katolske måde) Gudstjenesten sluttede med at vi alle kyssede hinanden på kinden og gav knus til hinanden og så blev kisten blev åbnet helt og familie og venner kunne komme hen og røre oldemoderen.

Efter alle der ville røre hende havde rørt hende, blev kisten så lukket helt og mændene som bar kisten til kirken bare nu igen kisten hen til kirkegården. Da vi ankom til kirkegården blev kisten puttet pænt ind i et hul på en familie gravsted, og alle lagde blomster ind til graven. Så kom der en mand og murede hullet til, og til sidst blev alle de store blomster så anbragt udenfor graven.
Det var en virkelig flot begravelse, og fortryder slet ikke at jeg tog med. Mange har spurgt mig om det ikke var ubehageligt for mig, at være der, og mit svar er ja og nej. Jo et var da mærkeligt at værer den eneste der ikke grad, og være til begravelse hos en man ikke kender, men min familie i Esmareldas, tog så godt af mig og gjorde mig til en del af familien så til sidst følte jeg slet ikke nogen ubehag ved at være der. Tvært imod. Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til familien næste dag. Og min lille fætter på 14 gav mig hans lykkearmbånd, og sagde at han ville savne mig rigtig meget.

Det var en rigtig god tur, og jeg kan slet ikke vente til det bliver nytår, for så skal vi derhen igen og fejre nytår. :D

P.s. Undskyld der ingen billeder er, men klumsen her kom i farten til at glemme hendes kamera. Håber det går denne gang :D