Galapagos

Så nu skal i bare høre om mit liv oplevelse !

Mange folk har fortalt mig omkring Galapagos og om hvor flot der er.
Men jeg har aldrig været i stand til at kunne forstille hvor flot det enligt er, for der findes ikke ord for det !
Den eneste måde jeg kan forklare med ord på hvordan der ser ud på Galapagos er ved at sige:
Galapagos er som at finde paradis på jorden !

Jeg har 3 STORE ønsker her i livet:
Finde en mand som min far.
Komme til Galapagos
Svømme med delfiner

Men efter som det første ønske nok bliver mere end bare meget svært at få opfyldt, har jeg altid satset på at komme til Galapagos og at svømme med delfiner. :D

Fredag d. 1 maj klokken 8,00 skulle vi alle sammen mødes i lufthavnen.
Jeg havde ikke sovet hele natten for bare tanken om at min ønske om at komme til Galapagos endelig skulle blive opfyldt, var mere end jeg nogen sinde havde troet på.

Inde i lufthavnen fik vi udleveret vores billet til Galapagos + en masse andre ting og sagde som vi nok ville få brug for på vores tur.

Klokken 9,30 bliver der kaldt over radioen at vores fly nu var klar til at tage os ombord.
Samtlige 35 udvekslingsstudenter flyver op og nærmest løber hen imod døren og ud i mod flyet imens vi alle skriger/råber/synger "Nu skal vi til Galapagos"
Flyveturen tog godt og vel 3 timer fra vi letter til vi endelig landede på Galapagos

Billed 1: Galapagos fra luften

Vi får alle af vide før vi gik ombord på flyet at der ville være vildt meget kontrol på Galapagos omkring medbragte madvare, drikkevare og medbragte dyr.
Men det har vi jo hørt før på vores andre ture også, og hvor det så viste sig at kontrollen havde fri den dag vi kom. Men ikke denne gang.
10 min. Før vi landede blev alle "skabe" åbnet og der blev sprøjtet gift ind til vores tasker, for hvis der tilfældigvis var kommet en myg med fra Quito eller Guayaquil kunne det give store problemer. Så alt blev tjekket og da flyet landede var der ikke noget levende insekt tilbage i flyet

Billed 1: Lorenz og Jeg ude på landingsbanen.

Inde i lufthavnen blev vores tasker endnu engang tjekket og vores hænder sprøjtet med rengøringsmidler så vi ikke havde bakterier på hænderne.
Vi skulle også ind og tjekkes i et register for at se om alle vores kort og papirer var originale og til sidst skulle vi så os lige huske at betale 25 dollars inden vi kunne komme ind på Galapagos.
Det tog godt og vel 1½ time at få os alle 35 i gennem, men vi tog det hele med et stort smil for forude ventede der jo 5 fantastiske dage på Galapagos :D


Billed 1: Her venter alle på at komme igennem kontrollen.

Billed 2: Nik, Josy og mig i lufthavnen

Billed 3: M.E og jeg i lufthavnen

Øen vi boede på hedder Santa cruze og byen som vi boede i var en lille havne by som hedder "Puerto Ayora"
Vi blev først kørt i bus i 10 min. Indtil vi kom til en lille havn hvor en færge bragte os over på den anden side. Her så vi for første gang søløverne og de røde krabber.
Da vi kom til den anden side blev vi igen transporteret i bus hen til vores hotel.
Fra havnen og til vores hotel var der helt stille i bussen. Alle faldt i søvn da vi jo havde været oppe fra morgenen af og vi havde brugt alt vores energi i flyet på at tale omkring alt mellem himmel og jord (men mest omkring Galapagos)

Billed 1: udsigten fra lufthavnen til færgen.

Da vi ankom til hotellet ved 4 tiden, fik vi udleveret en nøgle til vores værelse og fik af vide at vi fra nu af havde 10 min. Til at få klædt om og være klar til den første tur vi skulle på.
Og der gik kun 5 min. Så var alle klar til at tage af sted på den første tur.

Den første tur gik til Charles Darwin stationen, hvor vi skulle se de store skildpadder og kæmpeskildpadden "Ensomme Jorge".
Der henne var det første vi mødte de søde små firben som kravlede overalt.
På Galapagos er der en del planter som kun findes på Galapagos pga. Klimaet og fordi at det er vulkansk undergrund, og på hver ø er der forskellige planter. Mange af planterne var også repræsenteret på Charles Darwin stationen.
Men alt det var jo også vildt flot, men hver og én af os exhanges students var nu meget mere opstat på at finde de store skildpadder og "Ensomme Jorge".
Men vi måtte have tålmodighed for vores Guide ville vise os alle de andre dyr først.
Vi blev først vist de små skildpadder som bliver opfostret på stationen og bagefter bliver sat ud igen.
Der er store problemer på Galapagos omkring at vedligeholde bestanden af skildpadder for turister tager gerne en lille skildpadde med hjem i tasken når de forlader øen hvis det er muligt.
Det er bland andet også derfor at der er så meget kontrol i lufthavnen.
Da vi havde kigget lidt på de søde små skildpadder, var det tid til at gå videre til de store røde leguaner.
Vi så desværre ingen på nogen af vores ture så jeg var glad for at havde set dem den første dag.
Og så var det endelig tid til at vi kunne få lov til at se de store skildpadder :D
Deres bur var et stort åbent område hvor alle kan komme og gå sammen med skildpadderne. Men man må ikke røre skildpadderne og man skal huske at følge stierne for uden for stierne var der så kaldte "borde" hvor skildpadderne spiser deres mad.
Men det var intet problem at komme tæt på skildpadderne for de vandrede også rundt på stierne, så vi fik alle sammen taget en masse fine billeder sammen med skildpadderne.
Kæmpeskildpadden "Ensomme Jorge" har et bur for sig selv, for da han er den eneste af sin slags som er tilbage og da ikke alle folk kan finde ud af at holde fingrene for sig selv har man besluttet sig for at give ham et bur for sig selv.
Han kommer kun ud om morgenen ved 9 tiden ca. for at spise og når han har spist trækker han sig tilbage under træerne eller buskene for at sove igen. Så da vi kom for at se ham ved 5 tiden var han for længst væk (sagde vores Guide) men når 35 unge mennesker er rejst hele vejen til Galapagos for blandt andet at se "Ensomme Jorge" giver vi ikke op så let. Så vi stod i godt en time for at finde ham, og til sidst fandt vi ham endelig. Der er desværre ingen billeder af ham for han lå inde i mellem nogle buske så vi så kun hans skjold og lige et glimt af hans hoved. Men vi så ham :D

Billed 1: Indgangen til Stationen

Billed 2: Planterne som kun findes på Galapagos.

Billed 3: De små søde skildpadder. Kig godt efter hvis i skal se dem :P

Billed 4: En fin rød Leguan

Billed 5: En Kæmpe skildpadde og mig :)

Da vi alle have set "Ensomme Jorge" var det tid til at gå hjem igen.
Men da vi hele vejen hen til stationen have gået langs stranden var vi 5 unge mennesker som var så snu at sakke så lang bagud at ingen opdagede at vi lige slog et smut forbi en af strandene for lige at blive kølet af.
Vi hoppede alle sammen i på en gang og da vi kom op igen var vi alle sammen enige om at dette var livet og vi ikke ville hjem igen til Ecuador.
Efter en go times tid i vandet var det så tid til at gå tilbage til hotellet.

På vejen hjem af kom vi forbi en lille havn "Muelle de Pelikan bay, puerto Ayora" hvor bådene lige var kommet ind med fisk. Det skulle vi jo alle sammen lige se lidt nærmere på. Det viste sig at de små lystbåde havde været ude for at fange blå marlin og tun fisk, men de havde også fået en anden sjov fætter med op den hedder "Pez brujo" Den ser vildt sjov ud og efter signe skulle den smage helt forrygende. Hvis nogen af jer kender navnet må i meget gerne skive en kommentar med navnet i :D
Nå men i mens vi stod der og fik en snak med de lokale folk omkring fiskene, kom der pludselig uventede gæster på besøg. Søløverne havde set at der var blevet landet store tunfisk og at mændene havde glemt at putte kasserne op på bordene. Så lige pludselig kom der en søløve op på kajen, snuppede den største tun den kunne finde og så tilbage i vandet igen. Det grinte vi vildt meget af. Og selvom de lokale råbte af søløverne at det måtte det altså ikke, så kom de op igen for at se om der var mere fisk til dem.
De er slet ikke bange for mennesker og en af dem kom helt hen til mig og ja jeg er ikke så forskellig var mange andre piger, jeg elsker dyr så da den var tæt nok på klappede jeg den selvfølgelig.
Der var også mange store pelikaner som kom for at se om de kunne få nogle af resterne fra fiskene. Så alt i alt var det en helt zoo som vi stod midt i :D Meget vildt.

Billed 1: De små lystbåde og den lille søløve

Billed 2: Pelikanerne som kom og sagde hej.

Billed 3: søløven som snupper tunen i kassen

Billed 4: Bordet med de nyfangede fisk

Billed 5: Den sjove lille fisk.

Tilbage på hotellet fik vi aftensmad (som sjovt nok, var tun bøffer) og så gik vi alle til køjs igen.

Dag nummer 2.
Vi stod op klokken 8, fik morgenmad og gjorde os klar til den 1 hele dag på Galapagos.
Vi blev alle delt ind i 3 grupper for 35 var for mange at komme rundt med på engang.
Mig og min gruppe fik af vide at vi skulle putten en masse solcreme på og huske vores badetøj.
Vi blev led ud til en anden lille havn hvor der ventede en kæmpe flot båd på os.
Vi skulle sejle i 2 timer for at komme ud til den berømte ø "Floriana" Under turen blev vi tilbudt at komme ud og sidde på snuden af båden. Alle ville jo gerne der ud som de første, men det var kun 3 af gangen. Da det første hold var klar til at skifte hoppede M.E, Laura og jeg så ud på spidsen.
Det var rigtig vildt at sidde hele ude på spidsen af båden for det eneste som var under dig du kunne se var vand. Efter 15 min. Tid lå vi alle og slikkede sol og pludselig bliver der råbt "Delfiner, Delfiner" Ingen af os kunne rigtig forstå hvad der blev sagt, før der pludselig hoppede delfiner op lige foran båden.
Jeg skyndte mig at hoppe ud på snuden af båden og da jeg kiggede ned i vandet var der fyldt med delfiner som svømmede om kap med båden, pludselig stoppede båden og en bølge fik båden til at gå ned af og tilfældigvis hoppede en af delfinerne op af vandet og jeg fik rørt en delfin. Rundt om båden var der fyldt med hoppende delfiner og det hele var bare et stort paradis for mig :D. For nu var mine 2 største drømme endelig blevet opfyldt.
Efter 10 min. Tid sammen med delfinerne kom der andre gæster til som også ville sige hej til os. Nemlig en gigantisk hval og dens unge. Det var helt utroligt. Vi var midt ude på åbent hav og det eneste vi kunne se var masser af delfiner og hvaler. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve det.

Billed 1: M.E, Laura og mig 10, tid før delfinerne kom.

Billed 2: Hvalen og den unge. Ungen er væk på dette billede sorry :D

Billed 3: De smukke delfiner

Da vi havde kigget længe nok på de finde dyr var det tid til at komme videre.
Da vi kom til Floriana var det første som mødte os en masse søløver som lå og sov de mest sjove steder. Vi skulle op og se det som hedder "agua dulce" på spansk og på dansk "sødt vand". Det var vand oppe fra toppen af et bjerg og alt vandet bliver ledt gennem bjerget igennem sand og grus og alt det der og til sidst kommer det ud som klar drikkevand. Alt dette er noget som naturen selv har lavet. Meget flot at se.
Vores guide kunne også fortælle os at på visse øre på Galapagos Regner det kun 2 gange om måneden i 15 min. Så vandet "agua dulce" var rigtig vigtigt for de folk som boede på denne ø.
Bag efter fik vi en rundvisning i de gamle ruiner som er blevet bevaret. Jeg kan ikke fortælle så meget omkring ruinerne for jeg var travlt optaget af udsigten udover øen og ud over alle de flotte frugt træer og palmer.
Efter dette var det tid til at se de "vilde" skildpader.
Jeg kan ikke helt forklare hvorfor de er vildt, for de bord i et lukket område (stort område) og får serveret mad. Men okay de har ikke så meget opsyn som de andre og kun folk med guide kan komme og se dem.
De er meget sure og hvis du kommer for tæt på dem hvæser de af dig. Så vi holdte os med lidt mere afstand end med de andre fra første dag.

Billed 1: Selv de kære små søløver kan blive trætte af at fiske.

Billed 2: "Agua dulce" "Sødt vand"

Billed 3: udsigten

Billed 4: En gravsten for en højt elsked hund.

Billed 5: M.E og mig som laver lidt sjov

Billed 6: Sam, Laura og mig som er på vej ned af bakken

Billed 8: Mig sammen med de "vilde" kæmpeskildpadder.

Da vi var færdige med at se det der var at se på Floriana var det tilbage til båden og så ud og se flere dyr.
Vi sejlede op til nogle klipper som hedder noget i retningen af Djævle klipperne på dansk. Har så vi de flotte suler med blå fødder, søløverne, rokker, hajer, masser af fine fisk og en anden flot fugl og ikke kan huske navnet på desværre.
Ved en anden klippe så vi de søde små pingviner. De er de mindste i verden, de er kun 30 cm. Høje.
Og ja altså i kan lige så godt få det af vide nu, vi så søløver over alt hvor der var vand, så hvis jeg glemmer at nævne dem så bare husk på at de altså er overalt :D

Billed 1: De blå suler

Billed 2: De små Pingviner

Efter en laaang men fantastisk dag var det så tid til at vende snuden hjem af igen.
Men havet var blevet mere uroligt nu så turen tog 3 timer og var mildes talt forfærdeligt. Jeg kan stadig mærke hvordan det gyngede nu hvor jeg sidder og skriver omkring det.

Tilbage på hotellet fik vi aftensmad og så var det en tur i byen, men ingen af os følte helt for at gå ud så klokken 9 var vi alle tilbage på hotellet og så hoppede vi i poolen i stedet for :P

Dag nummer 3:
Vi fik af vide aftenen før at vi kunne få lov til at sove en time længere end normalt fordi vi var sådan nogle fornuftige unge mennesker som ikke gik i byen men blev hjemme i poolen.
Så det nød vi rigtigt. Vi stod alle op klokken 9 og klokken 10,00 var gruppe 1 og 2 klar til at tage af sted på dagens tur.

Vi skulle igen ud og sejle, for vi skulle over på en strand som hedder på spansk "la playa de los perros" på dansk "hundenes strand".
Men der blev vi snydt, for der var slet ingen hunde, men der var vildt mange hav leguaner. Historien omkring denne strand er, at for mange mange år siden var denne strand fyldt med vildhunde, men da hav leguanerne og deres æg var et udsøgt måltid for hundene blev hav leguanerne hurtigt en truet dyreart. Så de indfødte valgte at skyde hundene og få flere hav leguaner. Og det var så sådan stranden fik sit fine navn.
Da vi havde fået taget en masse billeder og set alle de fine hav leguaner og de røde krabber var det tid til at komme videre i dagens program.

Billed 1: Hav leguanerne som ligger og soler sig

Billed 2: Stranden

Nu skulle vi ud og snorkle igen igen men denne gang sammen med de store hajer.
Lige inden vi hoppede i kom en lille hammerhaj op til overfalden for at sige hej. Den gjorde nok samtlige 20 piger bange, og ingen af os ville være de første til at hoppe i, så vi valgte at smide en af drengene i først.
Efter at de 5 drenge var hoppet i var det så vores tur. Det gik også helt fint, og vi var faktisk alle vildt spændte på om vi skulle se flere af dem. Men desværre fik vi ikke flere at se den dag :( Men vi fik set rokker, søløver, en masse flotte fisk, koraller og en svømmende hav leguan. Den dejlig dag i vandet.
Da vi havde snorklet i godt 2 timer var det tid til at komme tilbage til båden og så hen til den næste aktivitet.

Billed 1: Her kan i se en af de hajer som vi så oppe fra badebroen.

Vores guide ville vise os de flotte saltminer som findes på Galapagos, og en naturlig pool.
Men da vi gik i land ved 13 tiden ca. var der så varmt at det halve kunne have været mere end nok. Så ingen af os nød virkelig saltminerne for sveden rendte af os og det eneste vi have i tankerne var at komme i skygge og i vandet.

I disse Saltminer lever den pisk man bruger her i Ecuador til at lave "Fanesca" ud af. Det er en meget salt fisk, (tro det eller lad være :P) og findes kun der.
Efter 15 min. Traven i ørken blev det pludselig råbt oppe fra dem forrest i køen "Agua!" dansk "Vand!" og Lorenz og jeg som var aller sidst (typisk os :)) løb de sidste 500 m og hoppede så i det dejlige vand. Solen have stegt på os i 15 min og vandets temp. Var 15 grader så det var en ubeskrivelig følelse da vi hoppede i vandet :D
Her svømmede vi så rundt i en go styk tid og så tilbage til båden igen.

Billed 2: Den naturlige pool som vi badet i.

Billed 3: Saltminerne.

Klokken 4 gik turen så hjem af igen. Det var meget tidligt og da vi kom hjem valgte nogle at tage til stranden for at hygge sig og andre ville bare slappe af på hotellet. Jeg var en af de personer som valgte det sidste, for jeg kunne mærke at solen havde været lidt hård ved min ryg så jeg skulle nok undgå solen.
I stedet for at tage til stranden valgte mine venner og jeg at tage ud og se lidt nærmere på den lille by.
Her gik vi lidt shop amok og fik købt alle de fine ting til vores forældre der hjemme.
Og til aften ja det shoppede vi stadig så det var hvad den dag gik med :D

Dag nummer 4:

Idag skulle vi alle op som normalt. Det vil sige klokken 8, og klokken 9 skulle vi alle være klar til at tage af sted.
Normalt ville dag nummer 4 være dagen hvor alle os unge mennesker sov over os fordi vi var trætte. Men næ nej, vi var alle sammen klar 10 min før tid, for vi var jo på Galapagos så tiden skulle ikke spildes.

Vi (gruppe 1 og 2) skulle i dag ud og gå 3 km. For at komme til den berømte "tortuga bay" dansk "Skildpadde standen".
Gruppe 1 havde fortalt os så meget omkring stranden så der var ingen af os som kunne vente med at komme der hen. Nogle af drengene havde bestemt sig for at løbe, meen os piger tog det nu bare stille og roligt.
Efter godt en times, gå gang var vi fremme ved den berømte strand.
Lige en kort beskrivelse af stranden:
Sandet var helt hvidt, og lige så blødt som mel. Vandet var helt krystal klart og ude på det dybe var det lyseblå
Vandet var fyldt med flotte fisk og en enkelt havskildpadde. Og ingen andre personer var på stranden end os :D
Da jeg stod og kiggede ud over vandet kunne jeg ikke finde på meget andet end lige at ringe til DK aka hjem til min mor (far var på arbejde) for lige at fortælle hende at hun altså var den heldige indehaver af verdens lykkeligste pige.
Efter at jeg havde snakket med min mor, var det så tid til at hoppe i vandet sammen med de andre.
Det var helt ubeskriveligt at komme i vandet der. For normalt har hver strand nogle klipper eller skranter men ikke denne. Her kunne man bade uden at skulle bekymre sig om ikke at komme til skade.

Billed 1: Her kan i se stranden. det er Desværre taget lige før det skulle til at regne så det hele ser lidt gråt ud.

Efter lidt tid i vandet besluttede Laura, M.E, Sam og jeg os for at udforske stranden bare lidt mere. Så vi gik en tur langs stranden. Pludselig kunne vi alle lugte noget grimt men ingen af os kunne se nogle døde dyr eller affald og efter som vi lige var kommet op af vandet var det så tilfældigvis heller ikke nogle af os :P . Men efter lidt tid kom vi til en lille ø og under de små træer lå en lille flok hav leguaner. Det var dem som lugtede så fælt. De har en lugt lige som en bondegård fyldt med grise, så hver gang vi kunne lugte grise var det bare de små søde hav leguaner som var oppe for at få sol.
Vi fandt også en lille lagune på den anden side af stranden. Her var der fyldt med folk, så vi tog bare lige en lille dukkert og så tilbage til de andre igen.

Vores guide fortalte os at hvis vi ville kunne vi bare begynde at gå hjem af igen for vi havde en tur mere senere på dagen, og hvis vi ville have lidt tid til at hvile os i, skulle vi gå nu.
Så M.E, Sam og jeg begyndte så at gå hjem af igen. Men da vi havde gået måske 1 km, begyndte det så at regne. Men det slog os ikke ud af den. For så begyndte vi bare at synge. Så hvis i høre om nogle som tilfældigvis har været på Galapagos imellem den 1-5 maj som kom forbi 3 (dårlig) syngende piger; en dansker og 2 amerikanere, så har det nok været os :D

Billed 1: M.E og mig som synger "Singing in the rain"

Tilbage på hotellet fik vi alle sammen et bad og lidt at spise og så havde vi en times tid til at slappe af i.
Efter den time var busserne igen parat til at køre os hen til vores næste tur.
Her skulle vi ud og se de store vulkan tunneler.
Vi blev ført ned igennem nogle små stier ned til en af tunnelerne. Her var der en lille udstilling med forskellige slags lavaer. Vi fik fortalt på vores tur igennem lava tunnelerne at disse tunneler er 18 km. Lange og hvis vi følte for det måtte vi meget gerne gå hele ruten. Men det var der ikke rigtig nogle af os der ville, så vi gik kun 4 km.

Billed 1: Navnet på tunnelen "Kærligheds tunnelen" på dansk

Billed 2: Indgangen til tunnelen

Billed 3: De forskelliges slags lavaer

Om aftenen var der planlagt en fest for os alle sammen på et andet hotel. Så ved 7 tiden kom busserne igen igen og kørte os ud til det andet hotel. Her skulle vi have BBQ mad og rigtig hygge os. Vi havde alle fået af vide at der ville være en pool så hvis vi ville kunne vi tage vores badetøj med.
Da vi ankom til hotellet, var der 2 heste klar som vi måtte ride på, så Heidi og mig fløj op på hestene. Det eneste jeg nåede at få fortalt ham son havde hestene var at jeg godt vidst hvordan man red, og så var Heidi væk. Min hest viste sig at være en gammel hest som ikke ville gøre noget som helst, og stakkels Heidi som ikke havde en ide om hvordan man red en hest, havde tilfældigvis fået den hest som åbenbart var på renden til at få et nervesammenbrud. Hun forsvandt hurtigere end lynet og det eneste vi kunne høre var "Heeeeeelp me!!" Efter 15 min. Kom manden som havde hestene så tilbage med hesten og Heidi.
Efter vi alle havde prøvet en lille tur på hestene var det tid til at spise. Eller retter sagt det troede vi. Men fordi 2 af vores gode venner Alex og Lea havde haft lidt kørende under hele turen, havde nogle af de andre gode fyre lidt lavet en lille overraskelse til Alex og Lea.
Så da alle skulle spise blev de 2 hevet til side og så var der blevet lavet en lille skuespil til ære for dem. De skulle nemlig til bryllup :D
Så efter 15 min. Var Lea blevet ført op af "kirke gulvet" og de havde sagt ja til hinanden :D
Og så var det endelig tid til at spise. Da alle havde fået det de kunne spise, var det tid til at danse lidt.
Men det hele endte med at drengene en efter en fik smidt alle i poolen og så hyggede vi os bare der i stedet for hele aftenen.

Billed 1: Poolen som vi hyggede os i

Billed 2: Vi var specielle gæster ved bryllupet.

Billed 3: Her bliver Lea og Alex gift.

Dag nummer 5:
I dag var det så desværre tid til at sige farvel til Galapagos.
Der var ikke rigtig nogle som kunne tro at vi skulle hjem. Vi var alle sammen rigtig triste for Galapagos var der hvor vi alle ville tilbringe vores sidste måneder. Men desværre skulle vi altså hjem igen.
En af pigerne fra vores gruppe havde mistet sit kamera så vi blev lidt forsinket for alle skulle lige tjekke deres tasker igennem en gang til. Og da vi alle endelig var færdige med at tjekke vores tasker, kom der en anden dame fra en helt anden gruppe, ikke en fra Rotary, med 2 politi betjente og beskyldte os unge mennesker for at have stjålet hendes kamera. Så blev der vildt ballade imellem damen og hotellet, for hotellet havde jo lige set alle vores tasker så de kunne bekræfte at vi altså ikke havde hendes kamera.
Endelig med 1½ times forsinkelse kunne busserne så køre af sted med os til lufthavnen.
Halv vejs på turen ville guiden lige vise os det allersidste på Galapagos. Nemlig en af de store vulkankløfter.
Der var ikke så meget at se, der var fyldt med en masse træer. Bl.a. nogle af de træer som kun findes på Galapagos.
Det var også her at vi lige kunne få taget vores dejlig fællesbillede.

Billed 1: krateret

Billed 2: Fællesbilledet

Derefter var det så hen til havnen, over med den lille færge, og så hen til lufthavnen.
Da vi ankom til lufthavnen var der en masse små boder som jeg jo selvfølgelig lige skulle kigge på sammen med 5 andre piger. Det endte så med at vi kom sidst i køen til at få vores flybilletter og da det blev vores tur var der ikke flere pladser i flyet til os. Først var vi alle mere triste over ikke at kunne komme hjem sammen med de andre, men så blev vi tilbudt en dag ekstra på Galapagos gratis. Og det var der jo ingen af os der kunne sige nej tak til. Så nu var der bare ét problem, for de havde allerede tjekket min taske ind og den var ombord på flyet. Efter en tids leden efter min taske blev der kaldt over radioen at nu havde de fundet min taske og 2 min. Senere lettede flyet. Da en af mændene kom med tasken som skulle have været min, blev de og jeg slemt skuffet. For 1. det var ikke min taske, 2. det var min ven Niks taske, og 3. han var tilfældigvis ombord på flyet sammen med min taske.
Så da de mellemlandede i Guyaquil ringede jeg til ham og fik ham til at tage min taske med hjem, og så ville jeg tage hans taske med hjem.

Billed 1: På vej over med færgen kom vi lige forbi en lille søløve mere

Billed 2: Nogle af de flotte fisk vi kunne se.

Billed 3: Mig ved velkommen skiltet (desværre medlukkede øjne)

Billed 4: Flyvern som de andre unge mennesker skulle med hjem :D Men ikke os :D

Nå men nu havde vi jo en dag mere at skulle bruge på Galapagos, så vi skyndte os at få fat på en bus, hen til den lille færge, over med færgen, få fat i en ny bus og så hen til vores nye hotel.
Alle de folk vi mødte på vores vej kiggede lige en ekstra gang da vi tog hele turen tilbage igen.
Men skidt. Vi fik vore værelser, og så gik vi ned for at spise.
Her mødte vi en guide fra et andet rejseselskab og en ældre dame, begge 2 havnet i samme sted som os. Så vi besluttede os for at slutte os sammen og så finde på noget at lave den sidste dag vi havde på Galapagos.

Vi gik ned til havnen for at se hvad der skete, men fordi klokken var så mange var der ikke noget at komme efter. Så lige da vi skulle til at gå, kom der en lille taxi båd og tilbød at tage os ud for 10 dollars. Så det sagde vi alle ja tak til og hoppede så ned i båden. Båden tog os over til den lagune som var ved "tortuga bay" "Skildpadde stranden". Her fik vi af vide at vi kunne komme ud og snorkle med de store Galapagos hajer. Det ville vi alle rigtig gerne, og lige da vi skulle til at hoppe i, kom der en stor flok rokker ca. 20 svømmende forbi båden. Så dette kunne jo kun blive en god tur.
Men igen var alle pigerne bange for at hoppe i først, for der var jo hajer, så vi smed ham den nye guide i først og så os lige bagefter.
Vi svømmede ca. 2 m. og så flippede 2 af mine veninder helt ud. De gik fuldstændig i panik, fik vand i deres snorkler, og svømmede forvildet rundt. Vi andre vidste udmærket godt hvad de havde set og vi ville nu alle sammen op i båden igen. Men det måtte vi ikke. Så vi måtte bare bide det i os og så ud og se mere. Heidi og jeg svømmede sammen og pludselig tager hun hårdt fat i min arm og hiver mig lidt til siden og peger så ned. Det viser sig at jeg svømmer lige ovenover en af de meget store sovende hajer. Jeg flipper fuldstændig ud for der er kun 1½ m. vand og det er lidt grumset, så jeg får alle de her fine billeder i hovedet fra alle de film man har set omkring hajer som lige tager en bid af et menneske. Ham manden som var med os fra Rotary får fat i mig og Heidi og får os rejst op i vandet, og da vi kommer op kan vi se hajen svømme rundt i vandet (fordi tumpen her vækkede den :)) og den svømmede lige forbi os og ind imellem os. Det var meget skræmmende på en måde, men på den anden side var det en vildt fantastisk følelse at have i kroppen da sådan et fantastisk flot dyr kommer så tæt på dig. Det er noget af det som jeg for evigt vil huske!
Da den forduftede igen svømmede vi ind af imod stranden, og det eneste vi så der var en lille rokke, og for første gang ingen søløver :D

Billed 1: Os som ligger og hygger os i vandet

Billed 2: Mig som vil op i båden igen.

Billed 3: En rokke

Vi gik alle sammen op på stranden og om på den anden side for at se "Tortuga bay" "Skildpadde stranden" for en sidste gang. Her var den grimme lugt igen, og ligesom før var det fordi de små søde hav leguaner var oppe for at sove lidt. Men fordi klokken var ved at være godt 5 var de fleste af hav leguanerne søgt tilbage til vandet.
Men noget var forandret. Havet var trukket tilbage så nu kunne man se de små klipper som var under vandet. Og der var blevet lavet en lille sø hvor man virkelig kunne se hvor flotte hav leguanerne kunne være. En pelikan kom også forbi for lige at vaske sig.
Når man gik ud i den lille sø, kunne man se alle de fantastisk flotte farverige fisk svømme omkring dine fødder og det hele var bare mere end fantastisk! Det var her at jeg fandt ud af at jeg nok havde fundet paradis på jorden. Alt var i totalt harmoni med hinanden.

Billed 1: De søde hav leguaner

Billed 2: Prøv at kigge godt på hovedet af denne Leguan. Hvis i spørge mig, er det som at kigge på et hovedet af en Dinusauer.

Billed 3: Den lille ø.

Billed 4: En af hav Leguanerne som nød vandet

Billed 5: De smukke fisk

Billed 7: Pelikanen som lige tog en dukkert

Billed 8: Bare for at vise hvor klart vandet var. Kan i se at stenen er omringet af omkring en meter vand?

Billed 9: Bunden af vandet.

Billed 10: Heidi som nød at slå vejrmøller hen af den flotte strand

Efter 2 timer på standen hvor vi bare sad og kiggede på alle dyrene både til vands og til lands skulle vi hjem af igen.
Vi tog den lille båd hjem igen og da vi kom hjem ville de 2 rare Rotary folk give pizza til os.
Men da alt på hotellet var gratis, bestemte vi os for at spise på hotellet først og så bagefter ud og spise pizza.

Nede i spisesalen fik vi først serveret kyllingesuppe, eller det vil sige det troede vi at det var, men når man siger kyllingesuppe her er det altså ikke som i Danmark. For da vi puttede vores skeer ned i suppen fik vi en kylling fod med mere op. Der stod vi 5 piger (gringaer) af. Det kunne vi desværre ikke spise. Bag efter var der stegte ris med kødpølse. Heller ikke en favorit men det spiste vi dog.

Billed 1: Kyllinge suppen

Da vi alle havde spist, gik vi ud for at købe alt det vi ikke havde nået før.
Heidi og jeg besluttede os for at vi ville blive oppe indtil solen stod op. Men da vi sad og spiste pizza faldt vi næsten alle sammen i søvn, så Heidi og jeg bestemte os for at gå i seng og så stå op klokken 5 for at se solen.

Klokken 5 var vi så klar til at se solen stå op. Vi gik ned til havnen for at få den bedste udsyn. Og klokken 5,30 kom solen så endelig frem. Det var det mest vidunderlige syn jeg har set længe. Alt blev farvel gyldent og rødt og alt var bare perfekt. Da vi gik hjem af imod hotellet var Heidi og helt enige om at nu var vi klar til at tage hjem til Quito igen.

Billed 1: Før sol opgangen

Billed 2: Sol opgangen

Billed 3: Mig og solen

Om morgnen var det bare hele turen om igen og klokken 10,00 lettede vores fly og klokken 13,00 var vi i Quito igen. Her blev jeg genforenet med min taske og min familie kom og hentede mig.

Dette var historien omkring min tur til Galapagos aka mit livs tur.
Håber i kunne lide den :D

De første 24 timer

Ja nu skal i høre om de første 24 timer i min ny familie.
Min ny familie består af:

Min Far: Hedder Diego og Arbejder på kontor men er ikke helt klar over med hvad. Han har en ny kone og bor en go halv times tid fra min mor, mine brødre og jeg.

Min Mor: Hedder Iris og er 38, og arbejder som advokat i Quito. Hun arbejder hver dag fra 8-13,30 så kommer hun hjem og spiser sammen med os børn når vi kommer hjem fra skole og klokken 4 ager hun så afsted igen og kommer hjem ved 8 tiden.

Min store bror: Hedder også Diego og er 18. Han er lige nu udvekslingsstudent i Alaska.

Min største lille bror: Hedder Filipe og er 13 år. Han går i skole kun 10 min fra vores hus. Han er vild med Lego, så da han hørte Lego var fra Danmark blev han helt vild.

Min mindste lille bror: Hedder David og er 7. Han går i skole i nærheden af min far så han smutter tidligt om morgenen. Han er vild med at slås og det går tit ud over mig da Filipe ikke altid lige er hjemme. Men vi har det nu meget sjovt sammen :D

Det er min familie og de er vildt søde.
Da min gamle familie havde sat mig af og hjulpet mig ind med mine ting og vi havde sagt farvel, var det tid til at starte på en frisk med en ny familie.
Jeg ankom om aftenen så da min mor havde vist mig rundt i huset gik vi begge 2 op for at pakke alle mine ting ud. Imens vi gik rundt og pakkede mine ting ud fik vi snakket om hvad vi kunne lide og ikke lide og hvad reglerne i huset er. Reglerne er meget simple: Fortæl mig hvor du er henne når du ikke er hjemme, og hvis du har problemer så ring til mig så kommer jeg.
Det burde være til at huske ;)


Mit nye værelse er enormt. og jeg har fået mit ege walkin skab :D en hver piges drøm, nuskal jegbare have købt tøj og sko til at fylde mit skab ud med :P






Billed 1: Min giga seng





Billed 2: Mit walkin skab :D




Nå men da jeg havde pakket ud gik vi alle 4 ned for at spise aftensmad. Min mor bryder sig ikke så meget om at lave mad så hun ringede efter pizza til os ;)
Da vi havde spist var det tid til at smutte i seng, for det var jo skoledag næste dag.
Men da jeg vågnede næste morgen kom jeg pludselig i tanke om at jeg ikke havde nogen bus eller taxi som kunne køre mig i skole. Så da jeg havde fået min uniform på og var klar til skole kom min mor ind til mig og sagde at hun nok skulle køre mig i skole og snakke med lærene omkring en ny bus rute til mig.
Henne i skolen fik jeg omkring 10 sms'er fra min mor omkring hvis jeg ikke kunne komme hjem så skulle jeg bare ringe til hende for så ville hun komme og hente mig.
Men der var ingen problemer med at komme hjem og klokken 3 stod jeg uden for døren og ventede på at nogen ville åbne for mig.
Jeg troede det ville være min bror som åbnede men næ nej. Det var en helt 5 person som åbnede døren. Nemlig vores hushjælper. Dét var os noget nyt for mig, hun hedder Betty og kommer hver dag og holder huset rent og laver mad til os. Vi har det rigtig godt sammen og når jeg kommer hjem fra skole sidder vi gerne sammen og spiser så vi ikke skal sidde alene :D
Nå men det at vi har en hushjælper betyder os at hvis man aflever vasketøj om morgenen ligger det rent, støjet og lagt sammen på sin seng når man kommer hjem. Dét er noget der siger spar 2, ikke engang min meget dygtige far der hjemme på Rubyvej kan præstere det hver dag :P
Nå men altså da Betty og jeg havde spist frokost gik jeg op for at spille lidt Wii med min lille bror david. Ved 5 tiden kom min nye far og hentede mine brødre og jeg. Vi skulle ud og bowle. Dét var vildt fedt. Vi skulle vente i godt ½ times tid, men intet problem for vi satte os bare ned og så snakkede vi bare om alt mellem himmel og jord. De var dejligt at få snakket med min far os. Da vi fik vores bane startede krigen imellem os søskende. Vi fik børnebander på så David kunne spille med. De hele endte med at mig og Filipe stod lige, David på en 2. plads og min far på en 3. plads.





Billed 1: Min lille bror David



Billed 2: Min far





Billed 3: Min lille bror Filipe





Billed 4: Mig som er ved at kaste kuglen


Da vi kørte hjem af kørte vi lige på restaurant for at spise og så hjem og i seng bagefter.
Dette var de første 24 timer i mit nye hjem og de var virkelig fantastiske. Glæder mig meget til at skal bo her de næste 6 måneder :D

Sorry billederne kommer men mit internet er ikke helt med på at putte dem ind så så snart jeg for tid kommer billederne, Gælder for alle de indlægd er ikk er billeder til. Undskylder mange gange for at der er gået lang tid og der ingen billeder er.

De sidste 24 timer

Lørdag den 24 januar var min sidste dag i Pusuqui, og jeg havde 1000 ting jeg skulle nå at gøre med min familie før jeg skulle flytte.

Nå men dagen startede med som alle andre lørdage at jeg smuttede til ridning sammen med naboen, og vi kom som altid en time forsent. Efter ridningen kørte vi så hjem igen og så var det tid til at vaske alt mit vasketøj troede jeg. Men min mor sagde at jeg skulle vente og få det vasket hjemme hos min far for det ville være bedre, så det slap jeg så får i lidt tid endnu. Men da jeg ikke kunne vaske tøj, så måtte jeg jo bare gå et trin videre ned af min lange list af ting jeg skulle nå.

Næste trin var at pakke alle mine ting ned. Dét var en større opgave. For da jeg ankom havde jeg kun lidt tøj med og gaver i min kuffert og der var meget trængt. Men nu skulle jeg pludselig til at finde plads til et helt værelse. Men efter en del asen og masen og 2 andre tasker fik jeg endelig plads til det hele.

Det var helt mærkeligt at gå rundt inde på mit værelse nu hvor jeg havde pakket alle mine ting ned. Men det var heldigvis ikke så længe jeg skulle gå rundt for min "to do list" var stadig rigtig lang.
Men det var så småt begyndt at blive mørkt udenfor at det eneste jeg kunne gør nu var at tage hen til min far og få vasket mit tøj. Så min storesøster og jeg kørte af sted ved 6 tiden.
Hjemme ved min far var min bror Andres og hans ven Diego. De var ved at gøre dem klar til fest, men jeg kunne jo desværre ikke følge med dem da jeg havde vasketøj at gøre og det var jo os min sidste aften hos min familie. Men de skulle ikke af sted før klokken 8 så da jeg havde sat den første vask over, satte vi os alle sammen ned og så en film.

Da klokken slog 8 sagde min far at han ville køre dem af sted til fest og så komme tilbage. Jeg var på en måde godt sur over at de bare sådan forlod mig nu hvor det var min sidste aften og jeg gerne ville være sammen med min familie. Men som den høflige pige jeg nu er puttede jeg bare mit Rotary smil på og sagde pænt farvel til dem alle sammen. Da de alle sammen var smuttet satte min søster og mig os ned og begyndte på en ny film.

Efter godt en times tid var mit vasketøj færdigt og vi kunne så endelig drage hjem igen.
Hele vejen hjem blev der maximum sagt 5 ord, og jeg blev mere og mere sur inden i mig selv. Da vi endelig kom hjem, kom min far ud for at tage imod os, han sagde at han lige skulle snakke med Chi chi og at jeg bare kunne gå ind. Da jeg kom op til døren var der fuldstændig mørkt indenfor og jeg var sikker på at alle var gået i seng, men da jeg åbnede døren når jeg lige at skimte en ballon og så bliver lyset tændt og alle mine bedste venner og hele min familie står inde midt på gulvet og råber "SUUUUUPRISE". Få sekunder Efter står alle omkring mig med flødeskum og konfetti som de putter på mig mens de siger hej til mig.

Jeg må nok indrømme at jeg fik virkelig dårlig samvittighed over at jeg havde været så sur på min familie først på aftenen, for det eneste de havde gang i var at lave en stor fest for mig. Det var den bedste gave jeg har fået her.
Da jeg havde fået sagt hej til alle sammen og fået skiftet mit tøj. Kom min far og tog min hånd og sagde at han havde e par ord han gerne ville sige til mig.
Han sagde at han virkelig ville savne mig i hans familie, og lige meget hvad og hvornår kan jeg altid ringe til ham, og han vil komme og hjælpe mig. For jeg vil altid være hans datter, lige meget hvor jeg er, om jeg er her i Ecuador hos en anden familie eller i Danmark hos min rigtige familie.
Det var virkelig dejligt at få af vide fra min far. Bagefter var det så min tur til at sige et par ord, og jeg kunne jo kun sige mange mange 1000 tak for 5 dejlige måneder med dem, og de vil altid være min første familie.

Efter talerne var der så dømt fest. Vi dansede og festede hele natten. Ved 2 tiden tog alle mine tanter og onkler hjem. Én af mine onkler, som jeg engang imellem ikke helt kunne komme til ret med hen til mig og tog min hånd og så begyndte han at græde. Han sagde at han ville være den som ville savne mig mest, og han ville sige undskyld hvis der var noget han havde sagt i løbet af de 5 måneder som havde gjort mig ked af det, men han ville bare så gerne at jeg skulle lære spansk hurtigt. Og lige meget hvad var jeg altid velkommen i hans hjem, og igen vil kunne erstatte min plads som jeg havde haft i deres familie. Ikke engang den nye pige.
Det var utroligt at høre fra ham, for mig og ham har ikke altid haft det lige godt sammen. Men han vil nu os altid være den onkel jeg vil savne mest. Han har gjort mest for mig, både på godt og ondt :D

Billed 1: Mine bedste venner og jeg :D

Billed 2: Min Kusine Anna, mig og min søster chichi

Billed 3: Andres og hans ven som fyre den af til karaoke

Billed 4: Min bror som synger og vi andre danser :D

Billed 5: Mig og min søde onkel.

Nå men altså så var der kun os unge mennesker tilbage da mine onkler og tanter forlod festen. Men intet problem. ;) Vi satte karaoke på som alle andre fester og så sang og festede vi indtil 6 om morgenen. Eller jeg gjorde. For jeg havde ride timer klokken 10,00 så det betød jeg havde godt og vel 3 timer at sove i. Da jeg sagde go'nat festede de andre bare videre. Men kun en times tid mere tror jeg, for da jeg kom ned klokken 9 lå samtlige drenge på vores sofaer og alle pigerne i mine søstres senge.

Nå men da jeg kom ud til hestene var jeg lidt tjutjaqui men jeg prøvede at skjule det så godt jeg kunne. Men det gik ikke alt for godt. Min ridelære på 13 sagde at jeg skulle have en ny hest så vi skulle starte inde i folden. Men da timen var ovre var der en del problemer med min hest så han sagde han ville trække den tilbage, jeg skulle bare sidde stille, så det gjorde jeg, men bare. 20 m. før vi er fremme kan jeg god se alle står og kigger hen imod mig, men forstår ikke helt hvorfor. Jeg kan se at vi kommer til den grøft som vi normalt bare plejer at GÅ over. Men Jeg tænker mere på min seng der hjemme, end over at jeg sidder på en hest og at jeg måske skulle se hvor jeg var på vej hen. Det ser min lære jo selvfølgelig godt så han stopper hesten da vi kommer til grøften og det næste jeg opfatter er at min lære giver min hest en klask og siger så SPRING. Og hvad gør den gode hest? Yep den spang, med mig bag på. Mit hjerte har aldrig slået så hurtigt før og jeg er heller aldrig blevet så vågen på så kort tid.
Da jeg er kommet til mig selv igen, og kigger op ligger samtlige folk på rideskolen ned og griner som de aldrig har gjort før. Men okay jeg kan jo ikke bebrejde dem, for det må altså have set vildt sjovt ud. Det vil dem af jer der kender mig give mig helt ret i :P
Nå men da jeg har fået sagt hasta luego til dem på rideskolen går turen hjem igen.

Her får jeg pakket og færdig gjort min lange To DO liste.
Da alt mit bagage er slæbt nedenunder og jeg har fået rengjort mit værelse begynder jeg så småt at blive lidt trist over at skulle væk fra min familie. Så jeg ligger mig på min seng og surmuler lidt for mig selv. Men bedst som jeg troede jeg var alene kommer min storebror David ind til mig og sætter sig på min seng og spørger om der er andet jeg gerne vil lave inden min far kommer og køre mig til min nye familie. Der var godt 4 timer til endnu så vi kunne sagtens nå noget. Jeg havde ikke rigtig noget jeg ville, og spurgte så min bror om der var noget han ville. Han kiggede pludselig mærkeligt på mig og smuttede så ud fra mit værelse. Men 2 min. efter kom han styrtende ind på mit værelse og skreg "CUY,CUY,CUY, vamos a comer cuy Mia!" Oversat "marsvin, marsvin, marsvin, kom vi tager ud og spiser marsvin Mia!" Og hvad var mere perfekt at slutte min tid af med hos min gamle familie and at spise cuy? Så min bror og hans kone og jeg tog ud for at finde et sted hvor vi kunne spise marsvin.

Efter 10 minutters tid fandt vi endelig et sted hvor vi kunne få det og vi skyndte os at bestille et marsvin til mig og min bror og kylling til Naty.
Marsvin er faktisk rigtig dyrt at spise her. Det koster godt og vel 16 dollars for et marsvin og 4 kartofler.
Da marsvinet kom ud fra køkkenet kunne jeg ikke lade være med at grine. Det er ligesom at se det inde på google. Alt er der. Hovedet med indhold, dvs. tunge, tænder, hjerne, øjne osv. Og så er der jo os lige fødderne med kløerne.
Nå men altså mig og min bror havde det vildt sjovt imens vi spiste det lille dyr, som i jo kan se på de meget fine billeder jeg har taget :D
Cuy/marsvin smager virkelig godt. Det har en speciel smag, men ikke på en grim måde og skindet er lige som flæskesvær. Rigtig lækkert, og det skal hel sikkert gøres igen :D

Billed 1: Naty, David og Jeg lige før marvinet kom

Billed 2: Mig med marsvinet

Billed 3: Mig og benet fra marsvinet

Billed 4: Munden fra marvinet, her kan i se alt indholdet

Billed 5: mig og min bror som syntes marsvinet skulle have et lille kys

Billed 6: Resterne af vores marsvin.

Efter vi havde spist helt op var det tid til at tage hjem igen. Men jeg nåede ikke hjem før nogle af mine venner stoppede bilen og sagde at jeg skulle komme med dem hjem for deres familie havde lavet en afskeds middag for mig. Så jeg og med dem hjem, og da vi kom ind af døren var der dækket op til stor middag. Vi fik noget lækkert kød og vin. Meget fornemt af dem at lave en middag for mig. Men pludselig ringede min telefon. Det var min mor som sagde at det altså var tid til at sige farvel nu og komme hjem da min far var kommet for at køre mig hen til mit nye hjem.

Det var meget trist at skulle sige farvel til alle dem som man har været sammen med i 5 måneder, og ja selvfølgelig begyndte jeg os at græde, men som min mor sagde til mig da jeg sagde farvel til mig familie, lige meget hvad så kan jeg altid komme tilbage til dem og bo og de vil altid være min familie.

Nå men efter godt en times tid ankom jeg så til min nye familie.
Men dem skriver jeg lige om i et andet ark :D
Det var slutningen på min første værtsfamilie. Jeg har haft 5 fantastiske måneder hos dem og de har været rigtig søde imod mig. Det er mærkeligt ikke at skal tage bus nummer 3 nord hjem til dem fra skole, men tage bus nummer 10 nord og komme hjem til en helt ny familie.
Men sådan er det, og jeg glæder mig meget til at skal være sammen med min nye familie.

BBQ dag med far

Så er der endnu en historie klar til jer.
For godt og vel en måned siden tog min bror, hans kone og jeg en tur i parken.
Vi ville bare lige ud for at gå en lille tur og få lidt luft, men det hele endte med at vi brugte 4 timer ude i skoven, og da vi skulle hjem fandt vi et grill sted som alle frit kunne komme og bruge. Så Min bror forslog at vi kunne komme tilbage næste dag og grille sammen med min far og hans familie. Og det gjorde vi så.
Så søndag efter jeg havde snakket med de gamle der hjemme i DK, tog min bror og jeg ud for at handle ind til vores grill dag sammen med min far. :D
Ved 2 tiden mødtes vi alle sammen ude ved parken. Når jeg siger alle sammen mener jeg min far, hans kone, deres lille pige, david, hans kone Naty, chichi, Andres, Nicole, min ynglings kusine Anna og mig. En stor flok, men sikke en dag vi havde sammen :D
Min far og min storebror David var dem som og sig af alt vores grillmad, og os piger gjorde salaten klar og fik en go sluder :P
Da vi var færdig med salaten, var det tid til at lege med Lucy. Der var en stor legeplads og vi var de eneste der legede der til en start. Men pludselig fandt alle de meget interessant at jeg var fra et andet land, så pludselig var hele legepladsen fyldt med små og store børn som ville snakke med mig. Meget morsomt :D
Efter en halv times tid kaldte min far at nu skulle vi spise. Endelig. Vi var alle død sultne.
Vi fik 3 forskellige slags pølser, og en anden slags kød jeg ikk lige fik fat i hvad var. Men det var død lækkert og vi blev alle mætte :D
Efter vi havde spist lagde David og jeg os op i græsset for at slå mave, men nej nej det var der sandelig ikk tid til. For 5 min. Senere kom min bror Andres styrtene og sagde at nu skulle vi spille fodbold, så vi måtteop igen og hen og spile fodbold med alle de andre. Det endte med at vi fik spillet fodbold, vollybold og baseball. Det var en super dag med hele min familie og da klokken slog 8 kørte vi alle sammen hjem af igen

Julen

Julen her i Ecuador starter allerede i midten af september, hvor butikkerne begynder at sælge juletræer (plastik) og julepynt.

Og sådan fortsætter det så indtil December hvor det så går helt amok med juleting over alt. Lidt ligesom i Danmark :D

Nå men altså 10 dage for jul (24 December) samles alle i hele familien hver aften for at bede. I min familie forgik det på en måde at der blev sat en dvd på med et stykke historie fra biblen omkring Juesus fødsel, og når den så var færdig, tog en af mine tanter så en bog frem, hvor hun begyndte at læse nogle bønner op, og vi andre skulle så svare på nogle af bønnerne.

Efter at min tante havde læst et hele op, var det så tid til at spise. Og der er ingen grænser for hvad man spiser i vores familie :D én af gangene fik vi pizza, en anden gang empanadas og så alt muligt forskelligt. Rigtig lækkert.

Men det er så hvad man får tiden til at gå med op til jul. I nogle familie har man juletræer og sådan, men min mor gav det hele væk til de fattige børn, så vi havde kun et lille kryppespil hjemme hos os til at minde os om at det var jul.

Den 23 december skulle mine søskende og jeg hjem til min far for at fejre julen.

Det var rigtig hyggeligt. Vi startede med at bytte hinandens gaver, og min mindste lille søster på 1½ fik lov til at åbne hendes gaver. Efter hun havde åbnet sine gaver, var det tid til at spise.

Billed 1: Min lille søster som åbner sine gaver.

Som jeg nævnte før, er der ingen grænser for hvad vi spiser i min familie. Så da vi alle sad og var klar til at spise, kom min far og bror ind af døren med 2 store pizza kasser. Der må jeg nok indrømme at jeg kiggede lidt, men det er helt normalt her, og man kan jo altid spise lidt pizza, så vi spiste allesammen pizzaden 23 december. Efter maden hjalp vi alle sammen min far med at pakke hans julegaver til resten af familien ind, og så var det tid til at komme hjem til vores mor igen. Det var en rigtig hyggelig aften, selvom den var anderledes fra den danske, så havde jeg en super hyggelig aften med min far og mine søskende.

Billed 1: Mine søskende som pakker gaver ind.

Billed 2: Min far og hans magiske fingre

Billed 1: Min brors kone og jeg efter maden :D

Den 24 december skulle fejres med min mor og hendes familie. Om aftenen gik min mor, mine brødre og jeg i kirke og så kryppespil. Det var næsten som at være i Danmark. Men midt under hele gudstjenesten skulle vi allesammen ud for at lede efter et sted hvor Maria skulle føde sit barn. Så vi gik rundt imellem husene og sang salmer og bankede på nogle forskellige døre for at sørge om Maria kunne føde sit barn her, og til sidst endte vi alle op i kirken igen hvor Maria så fødte sit barn. Det var en olplevelse på den gode måde selvfølgelig :D

Billed 1: Josef og Maria og spørger om husly hos én af de mange små købman vi har her i byen.

Billed 2: Josef og Maria på vej hjem til kirken.

Billed 3: De små engle omkrng Jesus barnet.

Billed 4: Min bror, min mor og jeg i kirken.

Efter kirke tog vi så alle sammen hjem til min mors søster, for at fejre juleaften.

Efter en times tid hos min mors familie kørte min storebror, onkel og alle os søskende så op til min fars familie for at ønske dem alle sammen en glædelig jul. Der var vi så i godt og vel 20 min og så hjem til min mors familie igen.

Da klokken endelig slog 24,00 kom aftensmaden på bordet. Her spiser man kalkun juleaften, så vi fik kalkun, med ris og kartofler og grøntsagt med mayonaise. Meget fin middag. Nå efter middagen åbnede min mors familie deres pakker. Vi havde låst os selv ude så vi kunne ikke få vores pakker med desværre. Da de havde åbnet deres pakker, ville familien spille Ludo så det spillede vi i en go times tid og så gik min brors kone og jeg i seng :D

Billed 1: Min mor, hun var desværre syg den dag så hun sad bare og kiggede for det meste.

Billed 2: Min onkel og jeg.

Ved 3 tiden blev vi så vækket at nu skulle vi til og hjem.

Nå men da vi så endelig kom hjem og havde fået fundet en nøgle til huset, troede vi allesamen at vi skulle åbne vores julegaver, men vores mor sagde at det var alt for sent så vi skulle vente til vi stod op imorgen.

Det var vi alle andre godt sure over, for nu havde vi jo sat og set vores fætter og kusine åbne deres julegaver, så nu ville vi os. Men vi ventede pænt til næste morgen.

Næste morgen ved 9 tiden snakkede jeg lige lidt med den der hjemme og så gik turen ellers ned i stuen hvor vi skulle åbne julegaver. Jeg fik både julegaver fra Danmark og Ecuador, og en stor tak til jer der har sendt mig julegaver fra Danmark. Det var rigtig dejligt, og så vidt jeg ved fra mor og far så har jeg modtaget alt det som var blevet sendt. 1000 tak alle sammen :D

Det var en meget anderledes jul jeg fik i år, men en rigtig dejlig jul, og jeg vil helt sikkert aldrig glemme den :D

Tur til bjergene

Ja dette er altså lidt flovt at skulle skrive om, for det er altså 2 måneder siden nu, men jeg syntes altså i skal høre om min tur til bjergene. Og mor jeg ved jo at du er ved at dø af spænding, så nu får du/i historien :D

I starten af november ringede min kusine til mig og spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at tage med dem på en tur op i bjergene. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så næste weekend tog min kusine, 6 af hendes venner, min storesøster og jeg så afsted op i bjergene.

Jeg havde fået afvide at det ville blive rigtig koldt der oppe, så jeg skulle huske en masse varmt tøj. Mén den kloge dansker her tænkte "ingen sne, så kan det ikke være så koldt igen". Så jeg tog bare 2 par lange bukser, 2 langærmet trøjer, og 3 par sokker, vanter, halsterklæde og hue med. turen alt i alt tog godt og vel 10 timer fra vi kørte fra Quito til vi ankom i det natur resavat hvor vi skulle være.

Men vi havde selvfølgelig nogle stop undervejs. Bl.a. her hvor vores lille minibus skulle have lidt benzin. Og vi tøser troede lige at vi skulle på toilet, mén da vi åbnede døren der ind kom den mest vemmelige stank ud og der lå en død rotte inde ved toilettet, så pludselig var der ingen som havde brug for et toilet alligevel :D

Billed 1: Benzin huset, som i kan se i baggrunden er vi her ved at være kommet godt op i bjergene, det hvide i kan se er skyerne som vi senere kørte igennem.

Billed 2: Min kusine som lige kommer fra toilettet hvor hun også fant ud af at man godt kan holde sig lidt længere.

Efter godt 9 timer ankom vi endelig til det natur resavat hvor en af drengene havde et salgs hotel som vi skulle bo på. Men for at komme derhen skulle vi så køre endnu en times tid ud i kaktusmarker og masser af bjerge. Vildt flot at se på. Men midt i alt idylen kun 30 m. fra hotellet kørte bilen selvfølgelig fast for 1. gang, men det skulle ikke vise sig at være den sidste gang. Men efter 10 min. asen og masen kom vi endelig fri igen, og kom hen til vores hotel.

Billed 1: Indgangen til natur resavatet hvor vi skulle køre i 1 times tid.

Billed 2: Lidt af den flotte natur vi kørte igennem.

Billed 3: Her kan i se den første gang bilen kørte fast.

Billed 4: Vores hotel.

Ved hotellet var der en å hvor der stod 2 mænd og fiskede, og drengene stod og jokede lidt med at det sikkert var det vi skulle havde til aftensmad, og hvis de ikke fangede noget måtte vi gå sulten i seng. Og det skulle senere vise sig at drengene på en måde havde ret.

Da vi havde fået læsset vores bagage af på vores værelser lå min kusine, min søster og jeg og snakkede lidt omkring turen og den døde rotte. Det fik vi så 1 timestid til at gå med, og bagefter skulle vi så på tur, ud i skoven for min kusines ven ville vise os et vandfald.

Billed 1: Vores Værelse

Billed 2: Mig i min seng. Og jeg var så heldig at få den køje oppe for oven, og der var ingen stige så det havde vi det meget sjovt med når jeg skulle der op.

Billed 3: Min kusine som prøvede at komme op i min køje.

Inde i skoven krydsede vi store og små å'er og klatrede i træer for at komme frem. Det var næsten som at være i junglen, og rigtig flot. De gamle træer som var væltet og var blevet fyldt med små blomser og andre planter. Meget flot ! Men ja efter godt 4 timers legen Tarzan kom vi endlig frem til det vandfald min kusines ven ville vise os. Men det var uheldigvis blevet så mørkt nu at vi ikke rigtig kunne se så meget af den. Men vennen sagde at vi skulle komme med ham, og han førte os så ind bag ved vandet. Det var utroligt at stå inde bag et vandfald ! Men vi blev os allesammen rigtig våde, og så blev den kloge dansker her pludselig klar over hvad de mente med at det kunne blive rigtig koldt, og at jeg skulle bringe godt med varmt tøj. På vejen hjem til hotellet var det nu blevet så mørkt, at vi ikke rigtig kunne se hvor vi gik. Så ofte gled vi ned af små skranter eller faldt ned i små huller. Det havde vi det meget sjovt med.

Billed 1: Mig og min kusine og søster. Her an i se at vi har rigtig meget tøj på allesammen fordi det er så koldt.! Vi har lige krydset en meget smal overgang og min søster er lidt i chok over det :D

Da vi kom hjem til hotellet igen blev der fyret op i pejserne og så skulle vi spise. Her fik drengene store øjne for det vi skulle have til aftensmad var fisk. Og det var nemlig de fisk de 2 mænd stod og fanged. Meget sjovt at se drengenes udtryk i hovedet da de fik serveret fisken.

Billed 1: Vores aftensmad.

Billed 2: Vores spise stue

Billed 3: Vores lille ven som boede i stuen, et lille dovendyr. Meget sjovt, men den var desværre død.


Billed 4: pejsen hvor vores våd sko blev tørre og vi fik varmen.

Efter aftensmaden, besluttede vi os for at spille et meget populært kortspil her i Quito det hedder "40". Det spillede vi så indtil klokken 3 hvor vi så allesammen gik i seng.

Men pejsen i vores hytte virkede jo selvfølgelig ikke, så det var rigtig koldt at komme ind på værelset. Da jeg gik i seng den aften havde jeg 2 par bukser på, 3 par sokker, 2 store trøjer, min jakke, vanter, og hue på + 3 store tæpper, og jeg frøs stadig. Det var utrolig koldt. Så den kloge dansker har nu indset at man skal lytte til hvad de indfødte siger ! :D

Billed 1: Mig i alt mit tøj og dyner :D

Næste morgen skulle vi hjem igen, men først skulle vi lige op og se et udsigtspunkt. Så efter morgenmaden pakkede vi minibussen igen og drog så afsted. Men efter 10 minutters tid kørte bilen igen fast fordi det i løbet af natten havde det regnet så meget at vejene var blevet helt mudret og nogle steder helt ødelagt. sådan fortsatte det med at vi kørte fast og kom fri i lang tid. Til sidst besluttede os tøser at vi ville gå hen til udsigtspuntet, for så var der kun 3 personer i minibussen og så gik det nok lidt hurtigere.

Billed 1: Bilen som igen var kørt fast :D som i kan se er vejen meget mudret.

Billed 2: Dette er et meget specielt træ. Som i kan se kan man ligesom pille stykker af træet. Navnet på træet er "albol de papel" oversat betyder det "papir træet" de stykker man kan tage af træet er lige så tynde som papir. Meget facinerende :D

Billed 3: Mig som flygter fra bilen i alt mit tøj :D

Billed 4: Et af de mange kaktuser vi så :D

Billed 5: Der var os lige tid til et fællesbilled af os allesammen.

Nå men endelig så det ud til at vejen var meget stabil, så vi satte os alle ind i bilen og drog så afsted for fulde fart. Vi kørte i 20 min, ud igennem kaktusmaker, å'er, skyer og masser af bjerge.

Og så skal jeg love for bilen kørte fast. HELT FAST! pludselig stoppede bilen bare og så sank den ned i muddert.

Vi piger forslog at vi skulle ringe efter nogle til at trække os op, mén drengene var fast besluttet på at ville gøre det selv "for det ville kun lige tage 10 max 20 min." Efter 2 timer var vi alle godt trætte af at vente for vi piger måtte ikke hjælpe da det var mandearbejde. Bilen sank bare mere og mere ned i mudderet, så jeg besluttede mig for lige at slå å tråden til de gamle der hjemme i Danmark. Et eller andet skulle jeg jo få tiden til at gå med. Da vi var færdige med at snakke sammen, gad jeg ikke sidde og kigge på mere, så mig og tøserne gik i gang med at hjælpe drengene. Men lige meget hjalp det. Så vi satte os allesammen ned og ventede på at et miracel. Og efter 2 timer mere kom der endelig en bil som kunne trække os fri.

Billed 1: Her kan i se hvor slemt det så ud med bilen i starten. Og drengen ville selv trække den fri :D

Billed 2: Og dette var til sidst.

Da vi endelig langt om længe kom frem til udsigtspuntet, var vi kommet så højt op, at vi nu var over skyerne. Vi var godt og vel 4500 m. over havet overflade, og hvis det ikk havde været så skyet den dag kunne vi have set havet fra toppen af bjerget. Men intet problem, for jeg fik set kondoren den store mega fugl. Det var et utrolig flot syn da den kom flyvende, men jeg havde desværre ikke mere strøm på mit camera så kunne ikke tage et billed af fuglen.

Billed 1: Her kan i se skyerne under mig. Alle de små prikker som i kan se er kaktusser. Det var vildt flot at se så mange over alt.

Billed 2: Vejen op til udsigtsunktet. Her kan i igen se alle kaktuserne som jeg har snakket så meget om.

Billed 3: Denne kaktus var vildt flot så syntes lige i skulle se den.

Bagefter tog vi alle hjem uden nogen form for stop eller problemer, og vi ankom til Quito ved 3 tiden om natten.

Det var en utrolig fed tur med masser af oplevelser og jeg mødte også en masse nye mennesker.

Så, Mor, dette var hele historien med billeder og det hele. Håber du læser det :D

Bryllup

Så nu har jeg vist været hele vejen rundt angående det der foregår i kirken.

4 gange barnedåb, 1 begravelse og 1 bryllup på bare 4 måneder. Det må jeg sige godt gået alligevel :D

Nå men denne gang var det altså blevet min storebrors tur til at byde os i kirke. Ham og hans kæreste skulle nemlig giftes.

Den 1 december blev familien kaldt sammen, og fik afvide at lørdag den 3 december skulle der være bryllup, og det skulle være klokken 11,00 om morgenen.

Meget er kort varsel i forhold til hvad vi er vant til fra Danmark, men her er det vist meget normalt, og vi nåede os alt det vi skulle nå før dagen :D

Min mor blev pludselig vildt stresset, for nu skulle hun jo ud og finde en kogekone og folk til at hjælpe på dagen. Så hun forsvandt meget hurtigt ud af døren. Vi andre satte os ned og gik alt igennem, og så tog vi ud for at handle ind.

Min bror havde bestemt sig for at festen skulle være der hjemme, så da vi kom hjem om aftenen gik vi igang med at rydde hele stuen for møbler, og gøre plads til de 25 folk der skulle komme til deres bryllup.

Hele fredagen og natten med, blev brugt på at gøre en del af maden klar, gøre huset rent og sætte vores Karaoke anlæg op. Vi gik alle i seng ved 2 tiden og vi skulle alle sammen op igen ved 7 tiden, så vi alle kunne være klar til den store dag. Det var lidt hårdt :)

Men midt i det hele tog min mor og jeg afsted til lufthavnen for at hente min bror Andrés da han kom hjem fra Belgien, og i mens gjorde alle andre sig klar der hjemme i huset.

Da vi havde hentet Andrés i lufthavnen skulle vi skynde os hen til kirken (troede jeg) da klokken nu var 10,30, mén vi skulle altså først lige hente nogle blomster og så lige hen og sige hej til en ven af Andrés'.

Vi ankom til kirken var 11,30 tiden, men ingen problem der, for brudeparet var ikke selv dukket op endnu. De kom først ved 12 tiden :D

Endelig ved 12,30 tiden kom vi ind i kirken og de fik sagt ja til hinanden og udfyldt de vigtige papirer, og så gik det ellers hjem igen til, den store fest der skulle være :D
Selve bryllupet foregik som et rådhusbryllup men det hele var godt nok i kirken.

Billed 1: Hele min familie for 1, gang samlet. Stort øjeblik !

Da vi kom hjem stod maden klar, det var Kyllingelår og farsbrød, men ris og kartofler og grøntsager med mayonaise. Lidt specielt, men det var hvad de gerne ville have, og det var en dejlig middag.

Billed 1: Brudeparet og jeg ved kagen.

Billed 2: Der er altid tid til et spil 40 her i Ecuador. :D

Efter middagen var der så kage og karaoke. Vildt fedt. Vi havde en stor fest her hjemme som startede ved 12,30 tiden, og den stoppede igen ved 3 tiden om natten.

Det var virkelig en rigtig god dag og vi havde det rigtig sjovt hele tiden.

Billed 1: Mine brødre der fyre den af til "sometimes ok" :D

Billed 2: Min storesøster og kusine som synger "titanic"

Billed 3: Min brors venner som skriver på hans skjorte, en tradition her i Ecuador.

P.s. det er også sådan en barnedår foregår for det meste, bare barnet selvfølgelig ikke bliver gift men døbt i kirken :D