Galapagos

Så nu skal i bare høre om mit liv oplevelse !

Mange folk har fortalt mig omkring Galapagos og om hvor flot der er.
Men jeg har aldrig været i stand til at kunne forstille hvor flot det enligt er, for der findes ikke ord for det !
Den eneste måde jeg kan forklare med ord på hvordan der ser ud på Galapagos er ved at sige:
Galapagos er som at finde paradis på jorden !

Jeg har 3 STORE ønsker her i livet:
Finde en mand som min far.
Komme til Galapagos
Svømme med delfiner

Men efter som det første ønske nok bliver mere end bare meget svært at få opfyldt, har jeg altid satset på at komme til Galapagos og at svømme med delfiner. :D

Fredag d. 1 maj klokken 8,00 skulle vi alle sammen mødes i lufthavnen.
Jeg havde ikke sovet hele natten for bare tanken om at min ønske om at komme til Galapagos endelig skulle blive opfyldt, var mere end jeg nogen sinde havde troet på.

Inde i lufthavnen fik vi udleveret vores billet til Galapagos + en masse andre ting og sagde som vi nok ville få brug for på vores tur.

Klokken 9,30 bliver der kaldt over radioen at vores fly nu var klar til at tage os ombord.
Samtlige 35 udvekslingsstudenter flyver op og nærmest løber hen imod døren og ud i mod flyet imens vi alle skriger/råber/synger "Nu skal vi til Galapagos"
Flyveturen tog godt og vel 3 timer fra vi letter til vi endelig landede på Galapagos

Billed 1: Galapagos fra luften

Vi får alle af vide før vi gik ombord på flyet at der ville være vildt meget kontrol på Galapagos omkring medbragte madvare, drikkevare og medbragte dyr.
Men det har vi jo hørt før på vores andre ture også, og hvor det så viste sig at kontrollen havde fri den dag vi kom. Men ikke denne gang.
10 min. Før vi landede blev alle "skabe" åbnet og der blev sprøjtet gift ind til vores tasker, for hvis der tilfældigvis var kommet en myg med fra Quito eller Guayaquil kunne det give store problemer. Så alt blev tjekket og da flyet landede var der ikke noget levende insekt tilbage i flyet

Billed 1: Lorenz og Jeg ude på landingsbanen.

Inde i lufthavnen blev vores tasker endnu engang tjekket og vores hænder sprøjtet med rengøringsmidler så vi ikke havde bakterier på hænderne.
Vi skulle også ind og tjekkes i et register for at se om alle vores kort og papirer var originale og til sidst skulle vi så os lige huske at betale 25 dollars inden vi kunne komme ind på Galapagos.
Det tog godt og vel 1½ time at få os alle 35 i gennem, men vi tog det hele med et stort smil for forude ventede der jo 5 fantastiske dage på Galapagos :D


Billed 1: Her venter alle på at komme igennem kontrollen.

Billed 2: Nik, Josy og mig i lufthavnen

Billed 3: M.E og jeg i lufthavnen

Øen vi boede på hedder Santa cruze og byen som vi boede i var en lille havne by som hedder "Puerto Ayora"
Vi blev først kørt i bus i 10 min. Indtil vi kom til en lille havn hvor en færge bragte os over på den anden side. Her så vi for første gang søløverne og de røde krabber.
Da vi kom til den anden side blev vi igen transporteret i bus hen til vores hotel.
Fra havnen og til vores hotel var der helt stille i bussen. Alle faldt i søvn da vi jo havde været oppe fra morgenen af og vi havde brugt alt vores energi i flyet på at tale omkring alt mellem himmel og jord (men mest omkring Galapagos)

Billed 1: udsigten fra lufthavnen til færgen.

Da vi ankom til hotellet ved 4 tiden, fik vi udleveret en nøgle til vores værelse og fik af vide at vi fra nu af havde 10 min. Til at få klædt om og være klar til den første tur vi skulle på.
Og der gik kun 5 min. Så var alle klar til at tage af sted på den første tur.

Den første tur gik til Charles Darwin stationen, hvor vi skulle se de store skildpadder og kæmpeskildpadden "Ensomme Jorge".
Der henne var det første vi mødte de søde små firben som kravlede overalt.
På Galapagos er der en del planter som kun findes på Galapagos pga. Klimaet og fordi at det er vulkansk undergrund, og på hver ø er der forskellige planter. Mange af planterne var også repræsenteret på Charles Darwin stationen.
Men alt det var jo også vildt flot, men hver og én af os exhanges students var nu meget mere opstat på at finde de store skildpadder og "Ensomme Jorge".
Men vi måtte have tålmodighed for vores Guide ville vise os alle de andre dyr først.
Vi blev først vist de små skildpadder som bliver opfostret på stationen og bagefter bliver sat ud igen.
Der er store problemer på Galapagos omkring at vedligeholde bestanden af skildpadder for turister tager gerne en lille skildpadde med hjem i tasken når de forlader øen hvis det er muligt.
Det er bland andet også derfor at der er så meget kontrol i lufthavnen.
Da vi havde kigget lidt på de søde små skildpadder, var det tid til at gå videre til de store røde leguaner.
Vi så desværre ingen på nogen af vores ture så jeg var glad for at havde set dem den første dag.
Og så var det endelig tid til at vi kunne få lov til at se de store skildpadder :D
Deres bur var et stort åbent område hvor alle kan komme og gå sammen med skildpadderne. Men man må ikke røre skildpadderne og man skal huske at følge stierne for uden for stierne var der så kaldte "borde" hvor skildpadderne spiser deres mad.
Men det var intet problem at komme tæt på skildpadderne for de vandrede også rundt på stierne, så vi fik alle sammen taget en masse fine billeder sammen med skildpadderne.
Kæmpeskildpadden "Ensomme Jorge" har et bur for sig selv, for da han er den eneste af sin slags som er tilbage og da ikke alle folk kan finde ud af at holde fingrene for sig selv har man besluttet sig for at give ham et bur for sig selv.
Han kommer kun ud om morgenen ved 9 tiden ca. for at spise og når han har spist trækker han sig tilbage under træerne eller buskene for at sove igen. Så da vi kom for at se ham ved 5 tiden var han for længst væk (sagde vores Guide) men når 35 unge mennesker er rejst hele vejen til Galapagos for blandt andet at se "Ensomme Jorge" giver vi ikke op så let. Så vi stod i godt en time for at finde ham, og til sidst fandt vi ham endelig. Der er desværre ingen billeder af ham for han lå inde i mellem nogle buske så vi så kun hans skjold og lige et glimt af hans hoved. Men vi så ham :D

Billed 1: Indgangen til Stationen

Billed 2: Planterne som kun findes på Galapagos.

Billed 3: De små søde skildpadder. Kig godt efter hvis i skal se dem :P

Billed 4: En fin rød Leguan

Billed 5: En Kæmpe skildpadde og mig :)

Da vi alle have set "Ensomme Jorge" var det tid til at gå hjem igen.
Men da vi hele vejen hen til stationen have gået langs stranden var vi 5 unge mennesker som var så snu at sakke så lang bagud at ingen opdagede at vi lige slog et smut forbi en af strandene for lige at blive kølet af.
Vi hoppede alle sammen i på en gang og da vi kom op igen var vi alle sammen enige om at dette var livet og vi ikke ville hjem igen til Ecuador.
Efter en go times tid i vandet var det så tid til at gå tilbage til hotellet.

På vejen hjem af kom vi forbi en lille havn "Muelle de Pelikan bay, puerto Ayora" hvor bådene lige var kommet ind med fisk. Det skulle vi jo alle sammen lige se lidt nærmere på. Det viste sig at de små lystbåde havde været ude for at fange blå marlin og tun fisk, men de havde også fået en anden sjov fætter med op den hedder "Pez brujo" Den ser vildt sjov ud og efter signe skulle den smage helt forrygende. Hvis nogen af jer kender navnet må i meget gerne skive en kommentar med navnet i :D
Nå men i mens vi stod der og fik en snak med de lokale folk omkring fiskene, kom der pludselig uventede gæster på besøg. Søløverne havde set at der var blevet landet store tunfisk og at mændene havde glemt at putte kasserne op på bordene. Så lige pludselig kom der en søløve op på kajen, snuppede den største tun den kunne finde og så tilbage i vandet igen. Det grinte vi vildt meget af. Og selvom de lokale råbte af søløverne at det måtte det altså ikke, så kom de op igen for at se om der var mere fisk til dem.
De er slet ikke bange for mennesker og en af dem kom helt hen til mig og ja jeg er ikke så forskellig var mange andre piger, jeg elsker dyr så da den var tæt nok på klappede jeg den selvfølgelig.
Der var også mange store pelikaner som kom for at se om de kunne få nogle af resterne fra fiskene. Så alt i alt var det en helt zoo som vi stod midt i :D Meget vildt.

Billed 1: De små lystbåde og den lille søløve

Billed 2: Pelikanerne som kom og sagde hej.

Billed 3: søløven som snupper tunen i kassen

Billed 4: Bordet med de nyfangede fisk

Billed 5: Den sjove lille fisk.

Tilbage på hotellet fik vi aftensmad (som sjovt nok, var tun bøffer) og så gik vi alle til køjs igen.

Dag nummer 2.
Vi stod op klokken 8, fik morgenmad og gjorde os klar til den 1 hele dag på Galapagos.
Vi blev alle delt ind i 3 grupper for 35 var for mange at komme rundt med på engang.
Mig og min gruppe fik af vide at vi skulle putten en masse solcreme på og huske vores badetøj.
Vi blev led ud til en anden lille havn hvor der ventede en kæmpe flot båd på os.
Vi skulle sejle i 2 timer for at komme ud til den berømte ø "Floriana" Under turen blev vi tilbudt at komme ud og sidde på snuden af båden. Alle ville jo gerne der ud som de første, men det var kun 3 af gangen. Da det første hold var klar til at skifte hoppede M.E, Laura og jeg så ud på spidsen.
Det var rigtig vildt at sidde hele ude på spidsen af båden for det eneste som var under dig du kunne se var vand. Efter 15 min. Tid lå vi alle og slikkede sol og pludselig bliver der råbt "Delfiner, Delfiner" Ingen af os kunne rigtig forstå hvad der blev sagt, før der pludselig hoppede delfiner op lige foran båden.
Jeg skyndte mig at hoppe ud på snuden af båden og da jeg kiggede ned i vandet var der fyldt med delfiner som svømmede om kap med båden, pludselig stoppede båden og en bølge fik båden til at gå ned af og tilfældigvis hoppede en af delfinerne op af vandet og jeg fik rørt en delfin. Rundt om båden var der fyldt med hoppende delfiner og det hele var bare et stort paradis for mig :D. For nu var mine 2 største drømme endelig blevet opfyldt.
Efter 10 min. Tid sammen med delfinerne kom der andre gæster til som også ville sige hej til os. Nemlig en gigantisk hval og dens unge. Det var helt utroligt. Vi var midt ude på åbent hav og det eneste vi kunne se var masser af delfiner og hvaler. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve det.

Billed 1: M.E, Laura og mig 10, tid før delfinerne kom.

Billed 2: Hvalen og den unge. Ungen er væk på dette billede sorry :D

Billed 3: De smukke delfiner

Da vi havde kigget længe nok på de finde dyr var det tid til at komme videre.
Da vi kom til Floriana var det første som mødte os en masse søløver som lå og sov de mest sjove steder. Vi skulle op og se det som hedder "agua dulce" på spansk og på dansk "sødt vand". Det var vand oppe fra toppen af et bjerg og alt vandet bliver ledt gennem bjerget igennem sand og grus og alt det der og til sidst kommer det ud som klar drikkevand. Alt dette er noget som naturen selv har lavet. Meget flot at se.
Vores guide kunne også fortælle os at på visse øre på Galapagos Regner det kun 2 gange om måneden i 15 min. Så vandet "agua dulce" var rigtig vigtigt for de folk som boede på denne ø.
Bag efter fik vi en rundvisning i de gamle ruiner som er blevet bevaret. Jeg kan ikke fortælle så meget omkring ruinerne for jeg var travlt optaget af udsigten udover øen og ud over alle de flotte frugt træer og palmer.
Efter dette var det tid til at se de "vilde" skildpader.
Jeg kan ikke helt forklare hvorfor de er vildt, for de bord i et lukket område (stort område) og får serveret mad. Men okay de har ikke så meget opsyn som de andre og kun folk med guide kan komme og se dem.
De er meget sure og hvis du kommer for tæt på dem hvæser de af dig. Så vi holdte os med lidt mere afstand end med de andre fra første dag.

Billed 1: Selv de kære små søløver kan blive trætte af at fiske.

Billed 2: "Agua dulce" "Sødt vand"

Billed 3: udsigten

Billed 4: En gravsten for en højt elsked hund.

Billed 5: M.E og mig som laver lidt sjov

Billed 6: Sam, Laura og mig som er på vej ned af bakken

Billed 8: Mig sammen med de "vilde" kæmpeskildpadder.

Da vi var færdige med at se det der var at se på Floriana var det tilbage til båden og så ud og se flere dyr.
Vi sejlede op til nogle klipper som hedder noget i retningen af Djævle klipperne på dansk. Har så vi de flotte suler med blå fødder, søløverne, rokker, hajer, masser af fine fisk og en anden flot fugl og ikke kan huske navnet på desværre.
Ved en anden klippe så vi de søde små pingviner. De er de mindste i verden, de er kun 30 cm. Høje.
Og ja altså i kan lige så godt få det af vide nu, vi så søløver over alt hvor der var vand, så hvis jeg glemmer at nævne dem så bare husk på at de altså er overalt :D

Billed 1: De blå suler

Billed 2: De små Pingviner

Efter en laaang men fantastisk dag var det så tid til at vende snuden hjem af igen.
Men havet var blevet mere uroligt nu så turen tog 3 timer og var mildes talt forfærdeligt. Jeg kan stadig mærke hvordan det gyngede nu hvor jeg sidder og skriver omkring det.

Tilbage på hotellet fik vi aftensmad og så var det en tur i byen, men ingen af os følte helt for at gå ud så klokken 9 var vi alle tilbage på hotellet og så hoppede vi i poolen i stedet for :P

Dag nummer 3:
Vi fik af vide aftenen før at vi kunne få lov til at sove en time længere end normalt fordi vi var sådan nogle fornuftige unge mennesker som ikke gik i byen men blev hjemme i poolen.
Så det nød vi rigtigt. Vi stod alle op klokken 9 og klokken 10,00 var gruppe 1 og 2 klar til at tage af sted på dagens tur.

Vi skulle igen ud og sejle, for vi skulle over på en strand som hedder på spansk "la playa de los perros" på dansk "hundenes strand".
Men der blev vi snydt, for der var slet ingen hunde, men der var vildt mange hav leguaner. Historien omkring denne strand er, at for mange mange år siden var denne strand fyldt med vildhunde, men da hav leguanerne og deres æg var et udsøgt måltid for hundene blev hav leguanerne hurtigt en truet dyreart. Så de indfødte valgte at skyde hundene og få flere hav leguaner. Og det var så sådan stranden fik sit fine navn.
Da vi havde fået taget en masse billeder og set alle de fine hav leguaner og de røde krabber var det tid til at komme videre i dagens program.

Billed 1: Hav leguanerne som ligger og soler sig

Billed 2: Stranden

Nu skulle vi ud og snorkle igen igen men denne gang sammen med de store hajer.
Lige inden vi hoppede i kom en lille hammerhaj op til overfalden for at sige hej. Den gjorde nok samtlige 20 piger bange, og ingen af os ville være de første til at hoppe i, så vi valgte at smide en af drengene i først.
Efter at de 5 drenge var hoppet i var det så vores tur. Det gik også helt fint, og vi var faktisk alle vildt spændte på om vi skulle se flere af dem. Men desværre fik vi ikke flere at se den dag :( Men vi fik set rokker, søløver, en masse flotte fisk, koraller og en svømmende hav leguan. Den dejlig dag i vandet.
Da vi havde snorklet i godt 2 timer var det tid til at komme tilbage til båden og så hen til den næste aktivitet.

Billed 1: Her kan i se en af de hajer som vi så oppe fra badebroen.

Vores guide ville vise os de flotte saltminer som findes på Galapagos, og en naturlig pool.
Men da vi gik i land ved 13 tiden ca. var der så varmt at det halve kunne have været mere end nok. Så ingen af os nød virkelig saltminerne for sveden rendte af os og det eneste vi have i tankerne var at komme i skygge og i vandet.

I disse Saltminer lever den pisk man bruger her i Ecuador til at lave "Fanesca" ud af. Det er en meget salt fisk, (tro det eller lad være :P) og findes kun der.
Efter 15 min. Traven i ørken blev det pludselig råbt oppe fra dem forrest i køen "Agua!" dansk "Vand!" og Lorenz og jeg som var aller sidst (typisk os :)) løb de sidste 500 m og hoppede så i det dejlige vand. Solen have stegt på os i 15 min og vandets temp. Var 15 grader så det var en ubeskrivelig følelse da vi hoppede i vandet :D
Her svømmede vi så rundt i en go styk tid og så tilbage til båden igen.

Billed 2: Den naturlige pool som vi badet i.

Billed 3: Saltminerne.

Klokken 4 gik turen så hjem af igen. Det var meget tidligt og da vi kom hjem valgte nogle at tage til stranden for at hygge sig og andre ville bare slappe af på hotellet. Jeg var en af de personer som valgte det sidste, for jeg kunne mærke at solen havde været lidt hård ved min ryg så jeg skulle nok undgå solen.
I stedet for at tage til stranden valgte mine venner og jeg at tage ud og se lidt nærmere på den lille by.
Her gik vi lidt shop amok og fik købt alle de fine ting til vores forældre der hjemme.
Og til aften ja det shoppede vi stadig så det var hvad den dag gik med :D

Dag nummer 4:

Idag skulle vi alle op som normalt. Det vil sige klokken 8, og klokken 9 skulle vi alle være klar til at tage af sted.
Normalt ville dag nummer 4 være dagen hvor alle os unge mennesker sov over os fordi vi var trætte. Men næ nej, vi var alle sammen klar 10 min før tid, for vi var jo på Galapagos så tiden skulle ikke spildes.

Vi (gruppe 1 og 2) skulle i dag ud og gå 3 km. For at komme til den berømte "tortuga bay" dansk "Skildpadde standen".
Gruppe 1 havde fortalt os så meget omkring stranden så der var ingen af os som kunne vente med at komme der hen. Nogle af drengene havde bestemt sig for at løbe, meen os piger tog det nu bare stille og roligt.
Efter godt en times, gå gang var vi fremme ved den berømte strand.
Lige en kort beskrivelse af stranden:
Sandet var helt hvidt, og lige så blødt som mel. Vandet var helt krystal klart og ude på det dybe var det lyseblå
Vandet var fyldt med flotte fisk og en enkelt havskildpadde. Og ingen andre personer var på stranden end os :D
Da jeg stod og kiggede ud over vandet kunne jeg ikke finde på meget andet end lige at ringe til DK aka hjem til min mor (far var på arbejde) for lige at fortælle hende at hun altså var den heldige indehaver af verdens lykkeligste pige.
Efter at jeg havde snakket med min mor, var det så tid til at hoppe i vandet sammen med de andre.
Det var helt ubeskriveligt at komme i vandet der. For normalt har hver strand nogle klipper eller skranter men ikke denne. Her kunne man bade uden at skulle bekymre sig om ikke at komme til skade.

Billed 1: Her kan i se stranden. det er Desværre taget lige før det skulle til at regne så det hele ser lidt gråt ud.

Efter lidt tid i vandet besluttede Laura, M.E, Sam og jeg os for at udforske stranden bare lidt mere. Så vi gik en tur langs stranden. Pludselig kunne vi alle lugte noget grimt men ingen af os kunne se nogle døde dyr eller affald og efter som vi lige var kommet op af vandet var det så tilfældigvis heller ikke nogle af os :P . Men efter lidt tid kom vi til en lille ø og under de små træer lå en lille flok hav leguaner. Det var dem som lugtede så fælt. De har en lugt lige som en bondegård fyldt med grise, så hver gang vi kunne lugte grise var det bare de små søde hav leguaner som var oppe for at få sol.
Vi fandt også en lille lagune på den anden side af stranden. Her var der fyldt med folk, så vi tog bare lige en lille dukkert og så tilbage til de andre igen.

Vores guide fortalte os at hvis vi ville kunne vi bare begynde at gå hjem af igen for vi havde en tur mere senere på dagen, og hvis vi ville have lidt tid til at hvile os i, skulle vi gå nu.
Så M.E, Sam og jeg begyndte så at gå hjem af igen. Men da vi havde gået måske 1 km, begyndte det så at regne. Men det slog os ikke ud af den. For så begyndte vi bare at synge. Så hvis i høre om nogle som tilfældigvis har været på Galapagos imellem den 1-5 maj som kom forbi 3 (dårlig) syngende piger; en dansker og 2 amerikanere, så har det nok været os :D

Billed 1: M.E og mig som synger "Singing in the rain"

Tilbage på hotellet fik vi alle sammen et bad og lidt at spise og så havde vi en times tid til at slappe af i.
Efter den time var busserne igen parat til at køre os hen til vores næste tur.
Her skulle vi ud og se de store vulkan tunneler.
Vi blev ført ned igennem nogle små stier ned til en af tunnelerne. Her var der en lille udstilling med forskellige slags lavaer. Vi fik fortalt på vores tur igennem lava tunnelerne at disse tunneler er 18 km. Lange og hvis vi følte for det måtte vi meget gerne gå hele ruten. Men det var der ikke rigtig nogle af os der ville, så vi gik kun 4 km.

Billed 1: Navnet på tunnelen "Kærligheds tunnelen" på dansk

Billed 2: Indgangen til tunnelen

Billed 3: De forskelliges slags lavaer

Om aftenen var der planlagt en fest for os alle sammen på et andet hotel. Så ved 7 tiden kom busserne igen igen og kørte os ud til det andet hotel. Her skulle vi have BBQ mad og rigtig hygge os. Vi havde alle fået af vide at der ville være en pool så hvis vi ville kunne vi tage vores badetøj med.
Da vi ankom til hotellet, var der 2 heste klar som vi måtte ride på, så Heidi og mig fløj op på hestene. Det eneste jeg nåede at få fortalt ham son havde hestene var at jeg godt vidst hvordan man red, og så var Heidi væk. Min hest viste sig at være en gammel hest som ikke ville gøre noget som helst, og stakkels Heidi som ikke havde en ide om hvordan man red en hest, havde tilfældigvis fået den hest som åbenbart var på renden til at få et nervesammenbrud. Hun forsvandt hurtigere end lynet og det eneste vi kunne høre var "Heeeeeelp me!!" Efter 15 min. Kom manden som havde hestene så tilbage med hesten og Heidi.
Efter vi alle havde prøvet en lille tur på hestene var det tid til at spise. Eller retter sagt det troede vi. Men fordi 2 af vores gode venner Alex og Lea havde haft lidt kørende under hele turen, havde nogle af de andre gode fyre lidt lavet en lille overraskelse til Alex og Lea.
Så da alle skulle spise blev de 2 hevet til side og så var der blevet lavet en lille skuespil til ære for dem. De skulle nemlig til bryllup :D
Så efter 15 min. Var Lea blevet ført op af "kirke gulvet" og de havde sagt ja til hinanden :D
Og så var det endelig tid til at spise. Da alle havde fået det de kunne spise, var det tid til at danse lidt.
Men det hele endte med at drengene en efter en fik smidt alle i poolen og så hyggede vi os bare der i stedet for hele aftenen.

Billed 1: Poolen som vi hyggede os i

Billed 2: Vi var specielle gæster ved bryllupet.

Billed 3: Her bliver Lea og Alex gift.

Dag nummer 5:
I dag var det så desværre tid til at sige farvel til Galapagos.
Der var ikke rigtig nogle som kunne tro at vi skulle hjem. Vi var alle sammen rigtig triste for Galapagos var der hvor vi alle ville tilbringe vores sidste måneder. Men desværre skulle vi altså hjem igen.
En af pigerne fra vores gruppe havde mistet sit kamera så vi blev lidt forsinket for alle skulle lige tjekke deres tasker igennem en gang til. Og da vi alle endelig var færdige med at tjekke vores tasker, kom der en anden dame fra en helt anden gruppe, ikke en fra Rotary, med 2 politi betjente og beskyldte os unge mennesker for at have stjålet hendes kamera. Så blev der vildt ballade imellem damen og hotellet, for hotellet havde jo lige set alle vores tasker så de kunne bekræfte at vi altså ikke havde hendes kamera.
Endelig med 1½ times forsinkelse kunne busserne så køre af sted med os til lufthavnen.
Halv vejs på turen ville guiden lige vise os det allersidste på Galapagos. Nemlig en af de store vulkankløfter.
Der var ikke så meget at se, der var fyldt med en masse træer. Bl.a. nogle af de træer som kun findes på Galapagos.
Det var også her at vi lige kunne få taget vores dejlig fællesbillede.

Billed 1: krateret

Billed 2: Fællesbilledet

Derefter var det så hen til havnen, over med den lille færge, og så hen til lufthavnen.
Da vi ankom til lufthavnen var der en masse små boder som jeg jo selvfølgelig lige skulle kigge på sammen med 5 andre piger. Det endte så med at vi kom sidst i køen til at få vores flybilletter og da det blev vores tur var der ikke flere pladser i flyet til os. Først var vi alle mere triste over ikke at kunne komme hjem sammen med de andre, men så blev vi tilbudt en dag ekstra på Galapagos gratis. Og det var der jo ingen af os der kunne sige nej tak til. Så nu var der bare ét problem, for de havde allerede tjekket min taske ind og den var ombord på flyet. Efter en tids leden efter min taske blev der kaldt over radioen at nu havde de fundet min taske og 2 min. Senere lettede flyet. Da en af mændene kom med tasken som skulle have været min, blev de og jeg slemt skuffet. For 1. det var ikke min taske, 2. det var min ven Niks taske, og 3. han var tilfældigvis ombord på flyet sammen med min taske.
Så da de mellemlandede i Guyaquil ringede jeg til ham og fik ham til at tage min taske med hjem, og så ville jeg tage hans taske med hjem.

Billed 1: På vej over med færgen kom vi lige forbi en lille søløve mere

Billed 2: Nogle af de flotte fisk vi kunne se.

Billed 3: Mig ved velkommen skiltet (desværre medlukkede øjne)

Billed 4: Flyvern som de andre unge mennesker skulle med hjem :D Men ikke os :D

Nå men nu havde vi jo en dag mere at skulle bruge på Galapagos, så vi skyndte os at få fat på en bus, hen til den lille færge, over med færgen, få fat i en ny bus og så hen til vores nye hotel.
Alle de folk vi mødte på vores vej kiggede lige en ekstra gang da vi tog hele turen tilbage igen.
Men skidt. Vi fik vore værelser, og så gik vi ned for at spise.
Her mødte vi en guide fra et andet rejseselskab og en ældre dame, begge 2 havnet i samme sted som os. Så vi besluttede os for at slutte os sammen og så finde på noget at lave den sidste dag vi havde på Galapagos.

Vi gik ned til havnen for at se hvad der skete, men fordi klokken var så mange var der ikke noget at komme efter. Så lige da vi skulle til at gå, kom der en lille taxi båd og tilbød at tage os ud for 10 dollars. Så det sagde vi alle ja tak til og hoppede så ned i båden. Båden tog os over til den lagune som var ved "tortuga bay" "Skildpadde stranden". Her fik vi af vide at vi kunne komme ud og snorkle med de store Galapagos hajer. Det ville vi alle rigtig gerne, og lige da vi skulle til at hoppe i, kom der en stor flok rokker ca. 20 svømmende forbi båden. Så dette kunne jo kun blive en god tur.
Men igen var alle pigerne bange for at hoppe i først, for der var jo hajer, så vi smed ham den nye guide i først og så os lige bagefter.
Vi svømmede ca. 2 m. og så flippede 2 af mine veninder helt ud. De gik fuldstændig i panik, fik vand i deres snorkler, og svømmede forvildet rundt. Vi andre vidste udmærket godt hvad de havde set og vi ville nu alle sammen op i båden igen. Men det måtte vi ikke. Så vi måtte bare bide det i os og så ud og se mere. Heidi og jeg svømmede sammen og pludselig tager hun hårdt fat i min arm og hiver mig lidt til siden og peger så ned. Det viser sig at jeg svømmer lige ovenover en af de meget store sovende hajer. Jeg flipper fuldstændig ud for der er kun 1½ m. vand og det er lidt grumset, så jeg får alle de her fine billeder i hovedet fra alle de film man har set omkring hajer som lige tager en bid af et menneske. Ham manden som var med os fra Rotary får fat i mig og Heidi og får os rejst op i vandet, og da vi kommer op kan vi se hajen svømme rundt i vandet (fordi tumpen her vækkede den :)) og den svømmede lige forbi os og ind imellem os. Det var meget skræmmende på en måde, men på den anden side var det en vildt fantastisk følelse at have i kroppen da sådan et fantastisk flot dyr kommer så tæt på dig. Det er noget af det som jeg for evigt vil huske!
Da den forduftede igen svømmede vi ind af imod stranden, og det eneste vi så der var en lille rokke, og for første gang ingen søløver :D

Billed 1: Os som ligger og hygger os i vandet

Billed 2: Mig som vil op i båden igen.

Billed 3: En rokke

Vi gik alle sammen op på stranden og om på den anden side for at se "Tortuga bay" "Skildpadde stranden" for en sidste gang. Her var den grimme lugt igen, og ligesom før var det fordi de små søde hav leguaner var oppe for at sove lidt. Men fordi klokken var ved at være godt 5 var de fleste af hav leguanerne søgt tilbage til vandet.
Men noget var forandret. Havet var trukket tilbage så nu kunne man se de små klipper som var under vandet. Og der var blevet lavet en lille sø hvor man virkelig kunne se hvor flotte hav leguanerne kunne være. En pelikan kom også forbi for lige at vaske sig.
Når man gik ud i den lille sø, kunne man se alle de fantastisk flotte farverige fisk svømme omkring dine fødder og det hele var bare mere end fantastisk! Det var her at jeg fandt ud af at jeg nok havde fundet paradis på jorden. Alt var i totalt harmoni med hinanden.

Billed 1: De søde hav leguaner

Billed 2: Prøv at kigge godt på hovedet af denne Leguan. Hvis i spørge mig, er det som at kigge på et hovedet af en Dinusauer.

Billed 3: Den lille ø.

Billed 4: En af hav Leguanerne som nød vandet

Billed 5: De smukke fisk

Billed 7: Pelikanen som lige tog en dukkert

Billed 8: Bare for at vise hvor klart vandet var. Kan i se at stenen er omringet af omkring en meter vand?

Billed 9: Bunden af vandet.

Billed 10: Heidi som nød at slå vejrmøller hen af den flotte strand

Efter 2 timer på standen hvor vi bare sad og kiggede på alle dyrene både til vands og til lands skulle vi hjem af igen.
Vi tog den lille båd hjem igen og da vi kom hjem ville de 2 rare Rotary folk give pizza til os.
Men da alt på hotellet var gratis, bestemte vi os for at spise på hotellet først og så bagefter ud og spise pizza.

Nede i spisesalen fik vi først serveret kyllingesuppe, eller det vil sige det troede vi at det var, men når man siger kyllingesuppe her er det altså ikke som i Danmark. For da vi puttede vores skeer ned i suppen fik vi en kylling fod med mere op. Der stod vi 5 piger (gringaer) af. Det kunne vi desværre ikke spise. Bag efter var der stegte ris med kødpølse. Heller ikke en favorit men det spiste vi dog.

Billed 1: Kyllinge suppen

Da vi alle havde spist, gik vi ud for at købe alt det vi ikke havde nået før.
Heidi og jeg besluttede os for at vi ville blive oppe indtil solen stod op. Men da vi sad og spiste pizza faldt vi næsten alle sammen i søvn, så Heidi og jeg bestemte os for at gå i seng og så stå op klokken 5 for at se solen.

Klokken 5 var vi så klar til at se solen stå op. Vi gik ned til havnen for at få den bedste udsyn. Og klokken 5,30 kom solen så endelig frem. Det var det mest vidunderlige syn jeg har set længe. Alt blev farvel gyldent og rødt og alt var bare perfekt. Da vi gik hjem af imod hotellet var Heidi og helt enige om at nu var vi klar til at tage hjem til Quito igen.

Billed 1: Før sol opgangen

Billed 2: Sol opgangen

Billed 3: Mig og solen

Om morgnen var det bare hele turen om igen og klokken 10,00 lettede vores fly og klokken 13,00 var vi i Quito igen. Her blev jeg genforenet med min taske og min familie kom og hentede mig.

Dette var historien omkring min tur til Galapagos aka mit livs tur.
Håber i kunne lide den :D