lørdag den 3. januar 2009

Julen

Julen her i Ecuador starter allerede i midten af september, hvor butikkerne begynder at sælge juletræer (plastik) og julepynt.
Og sådan fortsætter det så indtil December hvor det så går helt amok med juleting over alt. Lidt ligesom i Danmark :D
Nå men altså 10 dage for jul (24 December) samles alle i hele familien hver aften for at bede. I min familie forgik det på en måde at der blev sat en dvd på med et stykke historie fra biblen omkring Juesus fødsel, og når den så var færdig, tog en af mine tanter så en bog frem, hvor hun begyndte at læse nogle bønner op, og vi andre skulle så svare på nogle af bønnerne.
Efter at min tante havde læst et hele op, var det så tid til at spise. Og der er ingen grænser for hvad man spiser i vores familie :D én af gangene fik vi pizza, en anden gang empanadas og så alt muligt forskelligt. Rigtig lækkert.

Men det er så hvad man får tiden til at gå med op til jul. I nogle familie har man juletræer og sådan, men min mor gav det hele væk til de fattige børn, så vi havde kun et lille kryppespil hjemme hos os til at minde os om at det var jul.
Den 23 december skulle mine søskende og jeg hjem til min far for at fejre julen.
Det var rigtig hyggeligt. Vi startede med at bytte hinandens gaver, og min mindste lille søster på 1½ fik lov til at åbne hendes gaver. Efter hun havde åbnet sine gaver, var det tid til at spise.

Billed 1: Min lille søster som åbner sine gaver.
Som jeg nævnte før, er der ingen grænser for hvad vi spiser i min familie. Så da vi alle sad og var klar til at spise, kom min far og bror ind af døren med 2 store pizza kasser. Der må jeg nok indrømme at jeg kiggede lidt, men det er helt normalt her, og man kan jo altid spise lidt pizza, så vi spiste allesammen pizzaden 23 december. Efter maden hjalp vi alle sammen min far med at pakke hans julegaver til resten af familien ind, og så var det tid til at komme hjem til vores mor igen. Det var en rigtig hyggelig aften, selvom den var anderledes fra den danske, så havde jeg en super hyggelig aften med min far og mine søskende.



Billed 1: Mine søskende som pakker gaver ind.


Billed 2: Min far og hans magiske fingre

Billed 1: Min brors kone og jeg efter maden :D

Den 24 december skulle fejres med min mor og hendes familie. Om aftenen gik min mor, mine brødre og jeg i kirke og så kryppespil. Det var næsten som at være i Danmark. Men midt under hele gudstjenesten skulle vi allesammen ud for at lede efter et sted hvor Maria skulle føde sit barn. Så vi gik rundt imellem husene og sang salmer og bankede på nogle forskellige døre for at sørge om Maria kunne føde sit barn her, og til sidst endte vi alle op i kirken igen hvor Maria så fødte sit barn. Det var en olplevelse på den gode måde selvfølgelig :D



Billed 1: Josef og Maria og spørger om husly hos én af de mange små købman vi har her i byen.



Billed 2: Josef og Maria på vej hjem til kirken.



Billed 3: De små engle omkrng Jesus barnet.


Billed 4: Min bror, min mor og jeg i kirken.

Efter kirke tog vi så alle sammen hjem til min mors søster, for at fejre juleaften.
Efter en times tid hos min mors familie kørte min storebror, onkel og alle os søskende så op til min fars familie for at ønske dem alle sammen en glædelig jul. Der var vi så i godt og vel 20 min og så hjem til min mors familie igen.

Da klokken endelig slog 24,00 kom aftensmaden på bordet. Her spiser man kalkun juleaften, så vi fik kalkun, med ris og kartofler og grøntsagt med mayonaise. Meget fin middag. Nå efter middagen åbnede min mors familie deres pakker. Vi havde låst os selv ude så vi kunne ikke få vores pakker med desværre. Da de havde åbnet deres pakker, ville familien spille Ludo så det spillede vi i en go times tid og så gik min brors kone og jeg i seng :D


Billed 1: Min mor, hun var desværre syg den dag så hun sad bare og kiggede for det meste.



Billed 2: Min onkel og jeg.


Ved 3 tiden blev vi så vækket at nu skulle vi til og hjem.
Nå men da vi så endelig kom hjem og havde fået fundet en nøgle til huset, troede vi allesamen at vi skulle åbne vores julegaver, men vores mor sagde at det var alt for sent så vi skulle vente til vi stod op imorgen.

Det var vi alle andre godt sure over, for nu havde vi jo sat og set vores fætter og kusine åbne deres julegaver, så nu ville vi os. Men vi ventede pænt til næste morgen.
Næste morgen ved 9 tiden snakkede jeg lige lidt med den der hjemme og så gik turen ellers ned i stuen hvor vi skulle åbne julegaver. Jeg fik både julegaver fra Danmark og Ecuador, og en stor tak til jer der har sendt mig julegaver fra Danmark. Det var rigtig dejligt, og så vidt jeg ved fra mor og far så har jeg modtaget alt det som var blevet sendt. 1000 tak alle sammen :D

Det var en meget anderledes jul jeg fik i år, men en rigtig dejlig jul, og jeg vil helt sikkert aldrig glemme den :D

fredag den 2. januar 2009

Tur til bjergene

Ja dette er altså lidt flovt at skulle skrive om, for det er altså 2 måneder siden nu, men jeg syntes altså i skal høre om min tur til bjergene. Og mor jeg ved jo at du er ved at dø af spænding, så nu får du/i historien :D

I starten af november ringede min kusine til mig og spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at tage med dem på en tur op i bjergene. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så næste weekend tog min kusine, 6 af hendes venner, min storesøster og jeg så afsted op i bjergene.

Jeg havde fået afvide at det ville blive rigtig koldt der oppe, så jeg skulle huske en masse varmt tøj. Mén den kloge dansker her tænkte "ingen sne, så kan det ikke være så koldt igen". Så jeg tog bare 2 par lange bukser, 2 langærmet trøjer, og 3 par sokker, vanter, halsterklæde og hue med. turen alt i alt tog godt og vel 10 timer fra vi kørte fra Quito til vi ankom i det natur resavat hvor vi skulle være.

Men vi havde selvfølgelig nogle stop undervejs. Bl.a. her hvor vores lille minibus skulle have lidt benzin. Og vi tøser troede lige at vi skulle på toilet, mén da vi åbnede døren der ind kom den mest vemmelige stank ud og der lå en død rotte inde ved toilettet, så pludselig var der ingen som havde brug for et toilet alligevel :D

Billed 1: Benzin huset, som i kan se i baggrunden er vi her ved at være kommet godt op i bjergene, det hvide i kan se er skyerne som vi senere kørte igennem.



Billed 2: Min kusine som lige kommer fra toilettet hvor hun også fant ud af at man godt kan holde sig lidt længere.

Efter godt 9 timer ankom vi endelig til det natur resavat hvor en af drengene havde et salgs hotel som vi skulle bo på. Men for at komme derhen skulle vi så køre endnu en times tid ud i kaktusmarker og masser af bjerge. Vildt flot at se på. Men midt i alt idylen kun 30 m. fra hotellet kørte bilen selvfølgelig fast for 1. gang, men det skulle ikke vise sig at være den sidste gang. Men efter 10 min. asen og masen kom vi endelig fri igen, og kom hen til vores hotel.




Billed 1: Indgangen til natur resavatet hvor vi skulle køre i 1 times tid.



Billed 2: Lidt af den flotte natur vi kørte igennem.





Billed 3: Her kan i se den første gang bilen kørte fast.



Billed 4: Vores hotel.

Ved hotellet var der en å hvor der stod 2 mænd og fiskede, og drengene stod og jokede lidt med at det sikkert var det vi skulle havde til aftensmad, og hvis de ikke fangede noget måtte vi gå sulten i seng. Og det skulle senere vise sig at drengene på en måde havde ret.

Da vi havde fået læsset vores bagage af på vores værelser lå min kusine, min søster og jeg og snakkede lidt omkring turen og den døde rotte. Det fik vi så 1 timestid til at gå med, og bagefter skulle vi så på tur, ud i skoven for min kusines ven ville vise os et vandfald.




Billed 1: Vores Værelse





Billed 2: Mig i min seng. Og jeg var så heldig at få den køje oppe for oven, og der var ingen stige så det havde vi det meget sjovt med når jeg skulle der op.



Billed 3: Min kusine som prøvede at komme op i min køje.

Inde i skoven krydsede vi store og små å'er og klatrede i træer for at komme frem. Det var næsten som at være i junglen, og rigtig flot. De gamle træer som var væltet og var blevet fyldt med små blomser og andre planter. Meget flot ! Men ja efter godt 4 timers legen Tarzan kom vi endlig frem til det vandfald min kusines ven ville vise os. Men det var uheldigvis blevet så mørkt nu at vi ikke rigtig kunne se så meget af den. Men vennen sagde at vi skulle komme med ham, og han førte os så ind bag ved vandet. Det var utroligt at stå inde bag et vandfald ! Men vi blev os allesammen rigtig våde, og så blev den kloge dansker her pludselig klar over hvad de mente med at det kunne blive rigtig koldt, og at jeg skulle bringe godt med varmt tøj. På vejen hjem til hotellet var det nu blevet så mørkt, at vi ikke rigtig kunne se hvor vi gik. Så ofte gled vi ned af små skranter eller faldt ned i små huller. Det havde vi det meget sjovt med.



Billed 1: Mig og min kusine og søster. Her an i se at vi har rigtig meget tøj på allesammen fordi det er så koldt.! Vi har lige krydset en meget smal overgang og min søster er lidt i chok over det :D

Da vi kom hjem til hotellet igen blev der fyret op i pejserne og så skulle vi spise. Her fik drengene store øjne for det vi skulle have til aftensmad var fisk. Og det var nemlig de fisk de 2 mænd stod og fanged. Meget sjovt at se drengenes udtryk i hovedet da de fik serveret fisken.

Billed 1: Vores aftensmad.


Billed 2: Vores spise stue


Billed 3: Vores lille ven som boede i stuen, et lille dovendyr. Meget sjovt, men den var desværre død.


Billed 4: pejsen hvor vores våd sko blev tørre og vi fik varmen.

Efter aftensmaden, besluttede vi os for at spille et meget populært kortspil her i Quito det hedder "40". Det spillede vi så indtil klokken 3 hvor vi så allesammen gik i seng.

Men pejsen i vores hytte virkede jo selvfølgelig ikke, så det var rigtig koldt at komme ind på værelset. Da jeg gik i seng den aften havde jeg 2 par bukser på, 3 par sokker, 2 store trøjer, min jakke, vanter, og hue på + 3 store tæpper, og jeg frøs stadig. Det var utrolig koldt. Så den kloge dansker har nu indset at man skal lytte til hvad de indfødte siger ! :D


Billed 1: Mig i alt mit tøj og dyner :D
Næste morgen skulle vi hjem igen, men først skulle vi lige op og se et udsigtspunkt. Så efter morgenmaden pakkede vi minibussen igen og drog så afsted. Men efter 10 minutters tid kørte bilen igen fast fordi det i løbet af natten havde det regnet så meget at vejene var blevet helt mudret og nogle steder helt ødelagt. sådan fortsatte det med at vi kørte fast og kom fri i lang tid. Til sidst besluttede os tøser at vi ville gå hen til udsigtspuntet, for så var der kun 3 personer i minibussen og så gik det nok lidt hurtigere.



Billed 1: Bilen som igen var kørt fast :D som i kan se er vejen meget mudret.




Billed 2: Dette er et meget specielt træ. Som i kan se kan man ligesom pille stykker af træet. Navnet på træet er "albol de papel" oversat betyder det "papir træet" de stykker man kan tage af træet er lige så tynde som papir. Meget facinerende :D



Billed 3: Mig som flygter fra bilen i alt mit tøj :D




Billed 4: Et af de mange kaktuser vi så :D



Billed 5: Der var os lige tid til et fællesbilled af os allesammen.

Nå men endelig så det ud til at vejen var meget stabil, så vi satte os alle ind i bilen og drog så afsted for fulde fart. Vi kørte i 20 min, ud igennem kaktusmaker, å'er, skyer og masser af bjerge.
Og så skal jeg love for bilen kørte fast. HELT FAST! pludselig stoppede bilen bare og så sank den ned i muddert.
Vi piger forslog at vi skulle ringe efter nogle til at trække os op, mén drengene var fast besluttet på at ville gøre det selv "for det ville kun lige tage 10 max 20 min." Efter 2 timer var vi alle godt trætte af at vente for vi piger måtte ikke hjælpe da det var mandearbejde. Bilen sank bare mere og mere ned i mudderet, så jeg besluttede mig for lige at slå å tråden til de gamle der hjemme i Danmark. Et eller andet skulle jeg jo få tiden til at gå med. Da vi var færdige med at snakke sammen, gad jeg ikke sidde og kigge på mere, så mig og tøserne gik i gang med at hjælpe drengene. Men lige meget hjalp det. Så vi satte os allesammen ned og ventede på at et miracel. Og efter 2 timer mere kom der endelig en bil som kunne trække os fri.


Billed 1: Her kan i se hvor slemt det så ud med bilen i starten. Og drengen ville selv trække den fri :D




Billed 2: Og dette var til sidst.

Da vi endelig langt om længe kom frem til udsigtspuntet, var vi kommet så højt op, at vi nu var over skyerne. Vi var godt og vel 4500 m. over havet overflade, og hvis det ikk havde været så skyet den dag kunne vi have set havet fra toppen af bjerget. Men intet problem, for jeg fik set kondoren den store mega fugl. Det var et utrolig flot syn da den kom flyvende, men jeg havde desværre ikke mere strøm på mit camera så kunne ikke tage et billed af fuglen.


Billed 1: Her kan i se skyerne under mig. Alle de små prikker som i kan se er kaktusser. Det var vildt flot at se så mange over alt.

Billed 2: Vejen op til udsigtsunktet. Her kan i igen se alle kaktuserne som jeg har snakket så meget om.

Billed 3: Denne kaktus var vildt flot så syntes lige i skulle se den.

Bagefter tog vi alle hjem uden nogen form for stop eller problemer, og vi ankom til Quito ved 3 tiden om natten.
Det var en utrolig fed tur med masser af oplevelser og jeg mødte også en masse nye mennesker.

Så, Mor, dette var hele historien med billeder og det hele. Håber du læser det :D

torsdag den 1. januar 2009

Bryllup

Så nu har jeg vist været hele vejen rundt angående det der foregår i kirken.
4 gange barnedåb, 1 begravelse og 1 bryllup på bare 4 måneder. Det må jeg sige godt gået alligevel :D
Nå men denne gang var det altså blevet min storebrors tur til at byde os i kirke. Ham og hans kæreste skulle nemlig giftes.
Den 1 december blev familien kaldt sammen, og fik afvide at lørdag den 3 december skulle der være bryllup, og det skulle være klokken 11,00 om morgenen.


Meget er kort varsel i forhold til hvad vi er vant til fra Danmark, men her er det vist meget normalt, og vi nåede os alt det vi skulle nå før dagen :D

Min mor blev pludselig vildt stresset, for nu skulle hun jo ud og finde en kogekone og folk til at hjælpe på dagen. Så hun forsvandt meget hurtigt ud af døren. Vi andre satte os ned og gik alt igennem, og så tog vi ud for at handle ind.
Min bror havde bestemt sig for at festen skulle være der hjemme, så da vi kom hjem om aftenen gik vi igang med at rydde hele stuen for møbler, og gøre plads til de 25 folk der skulle komme til deres bryllup.

Hele fredagen og natten med, blev brugt på at gøre en del af maden klar, gøre huset rent og sætte vores Karaoke anlæg op. Vi gik alle i seng ved 2 tiden og vi skulle alle sammen op igen ved 7 tiden, så vi alle kunne være klar til den store dag. Det var lidt hårdt :)
Men midt i det hele tog min mor og jeg afsted til lufthavnen for at hente min bror Andrés da han kom hjem fra Belgien, og i mens gjorde alle andre sig klar der hjemme i huset.

Da vi havde hentet Andrés i lufthavnen skulle vi skynde os hen til kirken (troede jeg) da klokken nu var 10,30, mén vi skulle altså først lige hente nogle blomster og så lige hen og sige hej til en ven af Andrés'.

Vi ankom til kirken var 11,30 tiden, men ingen problem der, for brudeparet var ikke selv dukket op endnu. De kom først ved 12 tiden :D
Endelig ved 12,30 tiden kom vi ind i kirken og de fik sagt ja til hinanden og udfyldt de vigtige papirer, og så gik det ellers hjem igen til, den store fest der skulle være :D
Selve bryllupet foregik som et rådhusbryllup men det hele var godt nok i kirken.


Billed 1: Hele min familie for 1, gang samlet. Stort øjeblik !

Da vi kom hjem stod maden klar, det var Kyllingelår og farsbrød, men ris og kartofler og grøntsager med mayonaise. Lidt specielt, men det var hvad de gerne ville have, og det var en dejlig middag.




Billed 1: Brudeparet og jeg ved kagen.



Billed 2: Der er altid tid til et spil 40 her i Ecuador. :D

Efter middagen var der så kage og karaoke. Vildt fedt. Vi havde en stor fest her hjemme som startede ved 12,30 tiden, og den stoppede igen ved 3 tiden om natten.

Det var virkelig en rigtig god dag og vi havde det rigtig sjovt hele tiden.




Billed 1: Mine brødre der fyre den af til "sometimes ok" :D


Billed 2: Min storesøster og kusine som synger "titanic"


Billed 3: Min brors venner som skriver på hans skjorte, en tradition her i Ecuador.

P.s. det er også sådan en barnedår foregår for det meste, bare barnet selvfølgelig ikke bliver gift men døbt i kirken :D