Begravelse

Så kommer der lige en lidt mere trist indlæg end de andre, men jeg syntes nu at i skal have lov til at høre om min tur til Esmareldas sidste søndag.

Vi skal nok lidt længere tilbage en blot siste søndag hvis alle skal være med, og det synes jeg de skal.
For godt 1 måned siden kom min søster og fortalte mig at hendes oldemor var rigtig syg, og de troede nok at hun skulle dø nu. Men heldigvis overlevede hun og alle var glade igen.
Men sidste søndag kunne hun så desværre ikke mere.

Efter min snak med mor og far fra Danmark, kom min søster ind og fortalte mig den sørgelige nyhed. Min mor var helt rundt på gulvet, for det tager sådan ca. 7 timer at køre til kysten (alt efter hvordan vejret er), og vi havde ingen bil den dag, min storebror var i Manabi hos sin kæreste og ja alt var kaos for min stakkels mor.
Men det hele endte med at Nicole og jeg kørte med min onkel (i hans Volvo :D) og hans familie til Esmareldas 1½ time efter.

Klokken var godt 11 da vi kørte fra Quito, og hele vejen der ned hørte vi sørge musik og min familie grad. Klokken 20,00 ca. ankom vi så endelig til Esmareldas, det var en rigtig flot velkomst jeg fik af moderens familien der. De kom alle løbende ud til bilen og ville sige hej til mig, og give mig kys og kram. Der var virkelig dejligt at få sådan en velkomst.

Vi skyndte os alle ind, for at få et bad og gøre os klar til den sermonie er skulle være nu. Jeg viste ikke rigtig hvad der skulle foregå, så jeg fulgte bare alle de andre.
Det viste sig at her i Ecuador holder man på dagen personen dør en sørgefest, hvor alle venner og familie kommer for at tage afsked med den døde. Da vi ankom til oldemoderens hus, var hele hendes stue ryddet, og blevet lavet om til en kirke, hvor kisten stod i midten af rummet, åbnet.
Min lille søster ville gerne se hendes oldemor men ikke alene, så hun ville gerne have mig med der ind. Så vi gik der ind, og jeg må sige det er en virkelig mærkelig fornemmelse at kigge på en død person som man ikke kender + man også er den eneste der ikke græder. Men min familie havde fuld forståelse for at jeg ikke grad, da jeg jo ikke kendte damen.
Ingen af os fra Quito havde fået frokost den dag kun morgenmad, så vi var godt sultne da kokken blev 23, og da man kun får saltkiks og ost serveret til en sørgefest var det ikke helt nok.
Så vi bestilte noget mad, som vi så fik leveret til sermonien, men vi måtte spise det ude i bilen, da det ikke er noget der høre til sørgefesten.
Sermonien varede indtil 2 om natten, og så gik det ellers hjem i seng.

Jeg sov hos min tante sammen med min lille søster. Vi blev vækket ved 9 tiden, hvor vi så gik ned for at spise morgenmad. På vej hen til morgenmaden som var i min anden tantes hus, kom min storebror og sluttede sig til os, og ved 22 tiden igår aftes ankom min mor og store søster, Så nu var hele familien samlet igen.
Efter morgenmaden gik mine fætre, kusiner og søskende ned til stranden for at bade og hygge os før begravelsen senere på dagen.
Nede på standen legede vi og spillede fodbold, og selvfølgelig badedet vi. Min storebror, mine fætre og kusiner og jeg havde en kæmpe sandkamp, det var rigtig sjovt.

Ved 16 tiden skulle vi så til begravelse.
Vi mødtes alle hos oldemoderens hus, hvor nogle mænd i familien bar kisten ud og vi andre fulgte så efter dem. Forrest gik 2 skoleklasser som oldemoderen havde haft nogt at gøre med, bagefter dem gik mine fætre og kusiner med blomster, så kom kisten og bagefter kisten gik familie og venner. Vi var nok 150 alt i alt som fulgte kisten.
Mændene bar kisten hele vejen hen til kirken, og imens, var der nogle kvinder som sang nogle salmer, og andre som bad bønner for oldemodern og hendes familie.
Det var virkelig en oplevelse at få lov at komme med til en begravelse, for det hele er så meget anderledes her and der hjemme. Vi gik på "hovedvejen" hele vejen til kirken og ikke én gang hørte jeg en bil dytte af os ellers folk være sure på os fordi vi spærede vejen, tvært imod, folk som vi gik forbi stoppede op, tog hatten af og slog korsets tegn, og politiet stoppede trafikken for os så vi kunne passere uden at blive forstyret af trafikken. Det var vildt flot at se.
I kirken blev der holdt en flot gudstjeneste med musik og sang, (selvfølgelig på den katolske måde) Gudstjenesten sluttede med at vi alle kyssede hinanden på kinden og gav knus til hinanden og så blev kisten blev åbnet helt og familie og venner kunne komme hen og røre oldemoderen.

Efter alle der ville røre hende havde rørt hende, blev kisten så lukket helt og mændene som bar kisten til kirken bare nu igen kisten hen til kirkegården. Da vi ankom til kirkegården blev kisten puttet pænt ind i et hul på en familie gravsted, og alle lagde blomster ind til graven. Så kom der en mand og murede hullet til, og til sidst blev alle de store blomster så anbragt udenfor graven.
Det var en virkelig flot begravelse, og fortryder slet ikke at jeg tog med. Mange har spurgt mig om det ikke var ubehageligt for mig, at være der, og mit svar er ja og nej. Jo et var da mærkeligt at værer den eneste der ikke grad, og være til begravelse hos en man ikke kender, men min familie i Esmareldas, tog så godt af mig og gjorde mig til en del af familien så til sidst følte jeg slet ikke nogen ubehag ved at være der. Tvært imod. Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til familien næste dag. Og min lille fætter på 14 gav mig hans lykkearmbånd, og sagde at han ville savne mig rigtig meget.

Det var en rigtig god tur, og jeg kan slet ikke vente til det bliver nytår, for så skal vi derhen igen og fejre nytår. :D

P.s. Undskyld der ingen billeder er, men klumsen her kom i farten til at glemme hendes kamera. Håber det går denne gang :D

Min 1. værtsfamilie

Det er nok på tide at skrive lidt omkring min 1. værtsfamilie nu.

For til januar skal jeg skifte til en ny.

Min værtsfamilie består af:

Min Mor Sandy, som går rundt her hjemme og passer familien op. Men starter snart på et nyt arbejde.

Min Far Gabriel, han arbejder i et oliefirma, så han rejser en del, gerne til junglen hvor de har en del olie vist nok.

Min Storebror David, han er 25 år, og arbejder i samme firma som faderen, men David kan godt lide at fedte for chefen, så David har arbejder gerne hjemme fra, hva betyder at ham og mig rigtig får slåsset og grinet. David har en Kæreste ved navn Natalie(Naty),Hun er lige blevet 19, og de venter barn sammen til April eller Maj og de skal giftes lørdag den 13 December. Naty er flyttet hjem til sin mor, da hun har meget at lære omkring det at være mor. David er os min helt hvad angår min computer. Når den går i stykker, (hva den gør tit ;D) fixer han den for mig. Dejligt. Ved siden af arbejdet studere han også.

David er også den storebror som passer rigtig godt på sine søskende, hvis der er noget galt kan man altid lige snakke til ham og så hjælper han én, eller hvis man gerne vil et sted hen så fikser han det. F.eks. Jeg elsker at se fodbold så David tager mig med hver gang han har billeter til fodboldkampene. Rigtig dejligt :D

(Moooor! Jeg ønsker mig en storebror når jeg kommer hjem? :P)

Billed 1: Min storebror og hans kæreste.

Min Storesøster Sandy (Chichi), Hun er 21 år og studere på universitetet, på sit sidste år. Vi kalder hende chichi fordi hun hader at have det samme navn som sin mor. Hun har ingen kæreste eller noget, så vi bruger meget tid sammen :D Vi går ofte i biografen eller bare på café. Vi har det rigtig sjovt sammen.

Billed 1: Min Mor, Min Far, Storebror og Storesøster.

Min Storebror Andrés: Han er 18 og er lige nu i Belgien som exhangesstudent. Så han høre jeg ikke så meget til mere :D

Billed 1: Andrés og hans ven. Andres er fyren i den røde med hunden.

Min Lillesøster Nicole: Hun er 14 år og går i samme skole som mig. Hun går en klasse under mig, men betyder ingen ting. Vi hygger os rigtig, og går også nofte ud sammen, især når vi keder os for meget her hjemme :P Men som sagt hun er 14 år det er = Teenages årene, og hun kan virkelig være teenager på fuld smader nogle gange. Det kan godt blive lige lidt for meget nogle gange, men så må jeg bare lige op på værelset og tælle til 10 og sige til mig selv hvor heldig min familie er at jeg "aldrig" har været sådan :P Ej det er nu godt nok, vi har det rigtig sjovt sammen så det er bare dejligt.

Billed 1: Mig og Nicole på vej til skole.

Det er min 1. familie her i Ecuador. Jeg holder virkelig meget af min familie, og bliver trist når jeg skal skifte familie i januar :(

Men den næste bliver helt sikkert også god ! :D

De dødes Dag

Nå men så blev det min tur til at blive i sengen med en gang snue, og en gang ondt i halsen. Så nu har jeg endelig tid til at få skrevet lidt mere.

Her i Ecuador har vi en weekend som er en slags helligdag som bliver kaldt de dødes dag.

Det betyder at alle går til en kirkegård/gravsted hvor deres familie er begravet, og ligger blomster og gør graven i stand.

Jeg skrev gravsted på fordi det er ikke unormalt at når man kommer kørende på vejene at man ser små kors i siden af vejen, eller store blå hjerter malet på vejen. Det betyder at nogle er blevet dræbt her. Vi kom om ved disse 2 kors på vej til kirkegården. Min mor fortalte os at det var 2 små børn som var blevet kørt ned af en bilist for 3 måneder siden. Meget trist at tænke på, og det er desværre mange kors og hjerter når man køre rundt i Quito.

Billed 1: De 2 små kors, hvor børnene blev dræbt.

Anna, Kaeti, Nicole, min mor og jeg kørte til en kirkegård i nabolaget men min familie har ingen døde her i Quito så det blev bare den nærmeste så vi kunne se hvordan det hele foregik. Men før vi gik ind på kirkegården valgte vi lige at få noget at spise, for det var jo ikke sikkert at vi ville spise når vi kom ud. Så vi gik ind i et lille lokalt sted og spiset noget stegt gris og kartofler. på spansk heder menuen "fritadas" Mums!

Billed 1: Fra venstre: Mig, Anna og Kaeti som spiser go mad :D

Efter maden gik det hen imod kirkegården. hele vejen der hen var der fyldt med små boder der solgte blomster og andet sødt til at putte ind til graven.

Ja det er rigtig nok, IND TIL graven. Forde de ikke har pladsen til at have en kirkegård som vi kender den, så må de bygge små huse til kisterne, og efter noget tid bliver de små huse til højhuse med døde mennesker i.

Det er noget helt andet and det vi er van til fra Danmark. Det er meget specielt at se.

Her i Ecuador betaler man ligesom vi gør for at have en grav, men her er der bare den forskeld at hvis man glemmer at betale for graven bare én måned, hugget de hul i det lille hus og bringer liget tilbage til familien som skulle betale. Ikke rart at tænke på.

Billed 1: Anna, Kaeti og mig foran nogle af de mange små huse hvor kisterne er inden i

Bille 2: Her kan man se at en familie ikke har betalt, eller glemt der, og så bliver liget altså bare taget ud. Ret barsk.

Billed 3: Anna, Kaeti og mig foran en lidt speciel grav. Noget med at moderen døde sammen med hendes nyfødte barn I gamle dage, Kan ikke helt huske historien.

Billed 4: Anna, Kaeti, Nicole og Mig foran Kirken

Efter den tur på kirkegården, gik vi alle ned for at kigge butikker, Her mødte vi en rigtig sød gammel dame, som solgte helstegt pattegris. Hun ville gerne tale med os fordi vi var fra et andet land. Hun spurgte til hvordan vi spiste i Danmark og hvad vi spiste og meget mere.

Hun syntes det var sjovt, at vi også spise gris, så det grinte hun meget af og jeg grinte af at hun troede Ecuador var det eneste sted man spiste gris. Så vi havde det rigtig sjovt sammen :D
Til sidst gav hun os mad med hjem fordi hun sagde vi skulle smage hendes mad. Men vi nåede aldrig at smage for da vi kom hjem tog min store søster og bror det og spiste. Men er sikker på det var godt.

Billed 1: Mig og den Søde dame. Se hvor lille hun er, sådan er befolkningen her.

Da vi kom hjem, besluttede Kaeti, Anna og jeg os for at lave græskarmænd for dagen før var det halloween. Men vi kunne ikke finde nogle græskar, så vi fandt noget andte som vi kunne udhule, ananaser. Yep vi udhulte ananaserne i stedet for og frugtkødt brugte vi til juice og is :D Det blev rigtig godt.

Men desværre var det kun min som overlevede, for de andre braste sammen :(

Billed 1: Mig og tøserne som drikker vores lækre juice sammen med vores ananaser + min søsters melon :D

Vi sluttede dagen af med at spise Colada morada, det er noget af det bedste jeg har fået her. Det er en alm. bolle somman så pynter som et mennekse eller dyr, må man slev bestemme og så er det en slags Rødgrød bare drikkeligt med frugt stykker i. Det er virkelig fantastisk. Muuums !

Billed 1: Colada Morada. Muums.

Det var alt vi nåed den dag. Men vi skal snart mødes igen til endnu en rigtig sjov dag :D