Tyrefægning

Tyrefægtning er ikke noget der høre til Ecuador's kultur som sådan. Det var noget Spanien indførte da de indtog Ecuador for mange mange år siden.

Hvert år i december er der 2 uger med tyrefægning hver dag. I e 2 uger der er tyrefægtning er befolkningen opdelt i 2. Dem som går ind og ser showet og dem som bliver udenfor og demonsterer imod showet.

Men nu hvor jeg endelig er kommet til Ecuador og så skulle jeg i hvertfald ikke gå glip af tyrefægtningen. Så søndag tog Lorenz (den tyske udvekslingsstudent) og Jeg + nogle af Lorenz' venner ind for at se tyrefægning.

Inden for de store mure som omringer den store arena, var der en gigantisk fest, med live musik med kendte folk, og uden for de store mure stod alle demonstranterne og råbte af alle de folk som gik ind igennem portene. Det er ikke unormalt at blive kaldt "morder" og 1000 andre ting op til flere gange inden man nåede igennem portene. Men det skal man ikke tage personligt.

Vi stod i kø i godt en times tid, og da vi endelig kom ind til arenaen bliver man helt grebet af den stemning der er rundt omkring en. Der inde er alle lige. Man er ikke opdelt i rige og fattige på samme måde som i dagligdagen. Her deler alle med hinanden, hvis en af en masse mad med, deler personen gerne ud til alle der vil have en, og drikke varer blev også sendt rundt. (Altså det med hygiejnen skal jeg nok ikke komme ind på, for det var nok ikke lige i helt det bedste :D )

Showet starter med at en fyr i hvid kommer ind i arenaen og bukker til dommerene, som tegn på at nu bliver portene åbnet for tyren.
Så træder Torero'en (tyrefægteren) ind i arenaen sammen med 4-6 andre fyre, de 4-6 andre fyre er også en slags tyrefægtere men deres job er at forvirre tyren hvis der F.eks. sker noget alvorligt.
Tyren har været lukket inde i et mørkt rum imellem 1-3 uger, så når den kommer ud er den så godt som blind.
I de første 5 min, leger Torero'en (tyrefægteren) med tyren, så træder de 4-6 mænd frem og lokker tyren væk, for nu kommer der 2 fyre på hest ind igennem portene, deres job er at stange tyren i nakken så den bliver svagere, og ikke så nemt kan løfte hovedet og stange tyrefægteren eller nogle af de andre. Hestefyrenes navn er Piceaor.
Tyren løber automatisk over imod hestene men de har beskyttelse på så de mærker intet, fyren på hesten stanger så tyren og tyrefægteren kommer så frem igen og afleder tyrens opmærksomhed, så hestene kan ride ud uden at blive stanget af tyren.

Så trædder der 3 andre mænd ind i arenaen, de hedders også piceador, de er til fods og deres job er at løbe hen imod tyren og hoppe og og stikke 2 slagt pinde ned i tyren ved nakken. Det er et meget spændene øjeblik, fordi de er meget sårbar da de skal løbe lige hen imod tyren, så tyren har alle mulige chanser for at såre dem. Men det sker nu sjælent, Det er for det meste de fyre hvis job er at aflede tyrens opmærsomhed som kommer til skade.

Efter de 3 fyre er færige leger tyrefægteren så med tyren for godt 10-15 min mere, og så er det tid til at slå tyren ihjel.
Nu kommer det mest spændene ved hele showet, for det er et meget svært job at slå tyren ihjel. Tyrefægteren skal nu stikke et sværd ned igennem nakken på tyren, og hvis han gør det rigtigt vil tyren dø indenfor ganske få minutter. Men ofte rammer tyrefægteren forkert og såre derfor kun tyren endnu mere, når det sker bliver publikum helt vildt sure og begynder at råbe af tyrefægteren. kun de aller dygtigste tyrefægtere rammer rigtigt første gang.
Når tyren er død, kommer der en fyr i sort og stikker en kniv i panen på tyren for at være sikker på at den er helt død og ikke lider mere.

Så kommer der 2 fyre ind med 2 store arbejds heste ind med en slags trækvogn. Fyrene spænder tyren til vognen og hestene trækker så tyren ud til slagtning, og efter showet kan man komme og købe kødet fra tyren.

Det var i et hele taget et rigtig flot show, og jeg håbet meget på at jeg komme ind og se det igen.

(Billederne kommer senere, det lover jeg.)

Begravelse

Så kommer der lige en lidt mere trist indlæg end de andre, men jeg syntes nu at i skal have lov til at høre om min tur til Esmareldas sidste søndag.

Vi skal nok lidt længere tilbage en blot siste søndag hvis alle skal være med, og det synes jeg de skal.
For godt 1 måned siden kom min søster og fortalte mig at hendes oldemor var rigtig syg, og de troede nok at hun skulle dø nu. Men heldigvis overlevede hun og alle var glade igen.
Men sidste søndag kunne hun så desværre ikke mere.

Efter min snak med mor og far fra Danmark, kom min søster ind og fortalte mig den sørgelige nyhed. Min mor var helt rundt på gulvet, for det tager sådan ca. 7 timer at køre til kysten (alt efter hvordan vejret er), og vi havde ingen bil den dag, min storebror var i Manabi hos sin kæreste og ja alt var kaos for min stakkels mor.
Men det hele endte med at Nicole og jeg kørte med min onkel (i hans Volvo :D) og hans familie til Esmareldas 1½ time efter.

Klokken var godt 11 da vi kørte fra Quito, og hele vejen der ned hørte vi sørge musik og min familie grad. Klokken 20,00 ca. ankom vi så endelig til Esmareldas, det var en rigtig flot velkomst jeg fik af moderens familien der. De kom alle løbende ud til bilen og ville sige hej til mig, og give mig kys og kram. Der var virkelig dejligt at få sådan en velkomst.

Vi skyndte os alle ind, for at få et bad og gøre os klar til den sermonie er skulle være nu. Jeg viste ikke rigtig hvad der skulle foregå, så jeg fulgte bare alle de andre.
Det viste sig at her i Ecuador holder man på dagen personen dør en sørgefest, hvor alle venner og familie kommer for at tage afsked med den døde. Da vi ankom til oldemoderens hus, var hele hendes stue ryddet, og blevet lavet om til en kirke, hvor kisten stod i midten af rummet, åbnet.
Min lille søster ville gerne se hendes oldemor men ikke alene, så hun ville gerne have mig med der ind. Så vi gik der ind, og jeg må sige det er en virkelig mærkelig fornemmelse at kigge på en død person som man ikke kender + man også er den eneste der ikke græder. Men min familie havde fuld forståelse for at jeg ikke grad, da jeg jo ikke kendte damen.
Ingen af os fra Quito havde fået frokost den dag kun morgenmad, så vi var godt sultne da kokken blev 23, og da man kun får saltkiks og ost serveret til en sørgefest var det ikke helt nok.
Så vi bestilte noget mad, som vi så fik leveret til sermonien, men vi måtte spise det ude i bilen, da det ikke er noget der høre til sørgefesten.
Sermonien varede indtil 2 om natten, og så gik det ellers hjem i seng.

Jeg sov hos min tante sammen med min lille søster. Vi blev vækket ved 9 tiden, hvor vi så gik ned for at spise morgenmad. På vej hen til morgenmaden som var i min anden tantes hus, kom min storebror og sluttede sig til os, og ved 22 tiden igår aftes ankom min mor og store søster, Så nu var hele familien samlet igen.
Efter morgenmaden gik mine fætre, kusiner og søskende ned til stranden for at bade og hygge os før begravelsen senere på dagen.
Nede på standen legede vi og spillede fodbold, og selvfølgelig badedet vi. Min storebror, mine fætre og kusiner og jeg havde en kæmpe sandkamp, det var rigtig sjovt.

Ved 16 tiden skulle vi så til begravelse.
Vi mødtes alle hos oldemoderens hus, hvor nogle mænd i familien bar kisten ud og vi andre fulgte så efter dem. Forrest gik 2 skoleklasser som oldemoderen havde haft nogt at gøre med, bagefter dem gik mine fætre og kusiner med blomster, så kom kisten og bagefter kisten gik familie og venner. Vi var nok 150 alt i alt som fulgte kisten.
Mændene bar kisten hele vejen hen til kirken, og imens, var der nogle kvinder som sang nogle salmer, og andre som bad bønner for oldemodern og hendes familie.
Det var virkelig en oplevelse at få lov at komme med til en begravelse, for det hele er så meget anderledes her and der hjemme. Vi gik på "hovedvejen" hele vejen til kirken og ikke én gang hørte jeg en bil dytte af os ellers folk være sure på os fordi vi spærede vejen, tvært imod, folk som vi gik forbi stoppede op, tog hatten af og slog korsets tegn, og politiet stoppede trafikken for os så vi kunne passere uden at blive forstyret af trafikken. Det var vildt flot at se.
I kirken blev der holdt en flot gudstjeneste med musik og sang, (selvfølgelig på den katolske måde) Gudstjenesten sluttede med at vi alle kyssede hinanden på kinden og gav knus til hinanden og så blev kisten blev åbnet helt og familie og venner kunne komme hen og røre oldemoderen.

Efter alle der ville røre hende havde rørt hende, blev kisten så lukket helt og mændene som bar kisten til kirken bare nu igen kisten hen til kirkegården. Da vi ankom til kirkegården blev kisten puttet pænt ind i et hul på en familie gravsted, og alle lagde blomster ind til graven. Så kom der en mand og murede hullet til, og til sidst blev alle de store blomster så anbragt udenfor graven.
Det var en virkelig flot begravelse, og fortryder slet ikke at jeg tog med. Mange har spurgt mig om det ikke var ubehageligt for mig, at være der, og mit svar er ja og nej. Jo et var da mærkeligt at værer den eneste der ikke grad, og være til begravelse hos en man ikke kender, men min familie i Esmareldas, tog så godt af mig og gjorde mig til en del af familien så til sidst følte jeg slet ikke nogen ubehag ved at være der. Tvært imod. Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til familien næste dag. Og min lille fætter på 14 gav mig hans lykkearmbånd, og sagde at han ville savne mig rigtig meget.

Det var en rigtig god tur, og jeg kan slet ikke vente til det bliver nytår, for så skal vi derhen igen og fejre nytår. :D

P.s. Undskyld der ingen billeder er, men klumsen her kom i farten til at glemme hendes kamera. Håber det går denne gang :D

Min 1. værtsfamilie

Det er nok på tide at skrive lidt omkring min 1. værtsfamilie nu.

For til januar skal jeg skifte til en ny.

Min værtsfamilie består af:

Min Mor Sandy, som går rundt her hjemme og passer familien op. Men starter snart på et nyt arbejde.

Min Far Gabriel, han arbejder i et oliefirma, så han rejser en del, gerne til junglen hvor de har en del olie vist nok.

Min Storebror David, han er 25 år, og arbejder i samme firma som faderen, men David kan godt lide at fedte for chefen, så David har arbejder gerne hjemme fra, hva betyder at ham og mig rigtig får slåsset og grinet. David har en Kæreste ved navn Natalie(Naty),Hun er lige blevet 19, og de venter barn sammen til April eller Maj og de skal giftes lørdag den 13 December. Naty er flyttet hjem til sin mor, da hun har meget at lære omkring det at være mor. David er os min helt hvad angår min computer. Når den går i stykker, (hva den gør tit ;D) fixer han den for mig. Dejligt. Ved siden af arbejdet studere han også.

David er også den storebror som passer rigtig godt på sine søskende, hvis der er noget galt kan man altid lige snakke til ham og så hjælper han én, eller hvis man gerne vil et sted hen så fikser han det. F.eks. Jeg elsker at se fodbold så David tager mig med hver gang han har billeter til fodboldkampene. Rigtig dejligt :D

(Moooor! Jeg ønsker mig en storebror når jeg kommer hjem? :P)

Billed 1: Min storebror og hans kæreste.

Min Storesøster Sandy (Chichi), Hun er 21 år og studere på universitetet, på sit sidste år. Vi kalder hende chichi fordi hun hader at have det samme navn som sin mor. Hun har ingen kæreste eller noget, så vi bruger meget tid sammen :D Vi går ofte i biografen eller bare på café. Vi har det rigtig sjovt sammen.

Billed 1: Min Mor, Min Far, Storebror og Storesøster.

Min Storebror Andrés: Han er 18 og er lige nu i Belgien som exhangesstudent. Så han høre jeg ikke så meget til mere :D

Billed 1: Andrés og hans ven. Andres er fyren i den røde med hunden.

Min Lillesøster Nicole: Hun er 14 år og går i samme skole som mig. Hun går en klasse under mig, men betyder ingen ting. Vi hygger os rigtig, og går også nofte ud sammen, især når vi keder os for meget her hjemme :P Men som sagt hun er 14 år det er = Teenages årene, og hun kan virkelig være teenager på fuld smader nogle gange. Det kan godt blive lige lidt for meget nogle gange, men så må jeg bare lige op på værelset og tælle til 10 og sige til mig selv hvor heldig min familie er at jeg "aldrig" har været sådan :P Ej det er nu godt nok, vi har det rigtig sjovt sammen så det er bare dejligt.

Billed 1: Mig og Nicole på vej til skole.

Det er min 1. familie her i Ecuador. Jeg holder virkelig meget af min familie, og bliver trist når jeg skal skifte familie i januar :(

Men den næste bliver helt sikkert også god ! :D

De dødes Dag

Nå men så blev det min tur til at blive i sengen med en gang snue, og en gang ondt i halsen. Så nu har jeg endelig tid til at få skrevet lidt mere.

Her i Ecuador har vi en weekend som er en slags helligdag som bliver kaldt de dødes dag.

Det betyder at alle går til en kirkegård/gravsted hvor deres familie er begravet, og ligger blomster og gør graven i stand.

Jeg skrev gravsted på fordi det er ikke unormalt at når man kommer kørende på vejene at man ser små kors i siden af vejen, eller store blå hjerter malet på vejen. Det betyder at nogle er blevet dræbt her. Vi kom om ved disse 2 kors på vej til kirkegården. Min mor fortalte os at det var 2 små børn som var blevet kørt ned af en bilist for 3 måneder siden. Meget trist at tænke på, og det er desværre mange kors og hjerter når man køre rundt i Quito.

Billed 1: De 2 små kors, hvor børnene blev dræbt.

Anna, Kaeti, Nicole, min mor og jeg kørte til en kirkegård i nabolaget men min familie har ingen døde her i Quito så det blev bare den nærmeste så vi kunne se hvordan det hele foregik. Men før vi gik ind på kirkegården valgte vi lige at få noget at spise, for det var jo ikke sikkert at vi ville spise når vi kom ud. Så vi gik ind i et lille lokalt sted og spiset noget stegt gris og kartofler. på spansk heder menuen "fritadas" Mums!

Billed 1: Fra venstre: Mig, Anna og Kaeti som spiser go mad :D

Efter maden gik det hen imod kirkegården. hele vejen der hen var der fyldt med små boder der solgte blomster og andet sødt til at putte ind til graven.

Ja det er rigtig nok, IND TIL graven. Forde de ikke har pladsen til at have en kirkegård som vi kender den, så må de bygge små huse til kisterne, og efter noget tid bliver de små huse til højhuse med døde mennesker i.

Det er noget helt andet and det vi er van til fra Danmark. Det er meget specielt at se.

Her i Ecuador betaler man ligesom vi gør for at have en grav, men her er der bare den forskeld at hvis man glemmer at betale for graven bare én måned, hugget de hul i det lille hus og bringer liget tilbage til familien som skulle betale. Ikke rart at tænke på.

Billed 1: Anna, Kaeti og mig foran nogle af de mange små huse hvor kisterne er inden i

Bille 2: Her kan man se at en familie ikke har betalt, eller glemt der, og så bliver liget altså bare taget ud. Ret barsk.

Billed 3: Anna, Kaeti og mig foran en lidt speciel grav. Noget med at moderen døde sammen med hendes nyfødte barn I gamle dage, Kan ikke helt huske historien.

Billed 4: Anna, Kaeti, Nicole og Mig foran Kirken

Efter den tur på kirkegården, gik vi alle ned for at kigge butikker, Her mødte vi en rigtig sød gammel dame, som solgte helstegt pattegris. Hun ville gerne tale med os fordi vi var fra et andet land. Hun spurgte til hvordan vi spiste i Danmark og hvad vi spiste og meget mere.

Hun syntes det var sjovt, at vi også spise gris, så det grinte hun meget af og jeg grinte af at hun troede Ecuador var det eneste sted man spiste gris. Så vi havde det rigtig sjovt sammen :D
Til sidst gav hun os mad med hjem fordi hun sagde vi skulle smage hendes mad. Men vi nåede aldrig at smage for da vi kom hjem tog min store søster og bror det og spiste. Men er sikker på det var godt.

Billed 1: Mig og den Søde dame. Se hvor lille hun er, sådan er befolkningen her.

Da vi kom hjem, besluttede Kaeti, Anna og jeg os for at lave græskarmænd for dagen før var det halloween. Men vi kunne ikke finde nogle græskar, så vi fandt noget andte som vi kunne udhule, ananaser. Yep vi udhulte ananaserne i stedet for og frugtkødt brugte vi til juice og is :D Det blev rigtig godt.

Men desværre var det kun min som overlevede, for de andre braste sammen :(

Billed 1: Mig og tøserne som drikker vores lækre juice sammen med vores ananaser + min søsters melon :D

Vi sluttede dagen af med at spise Colada morada, det er noget af det bedste jeg har fået her. Det er en alm. bolle somman så pynter som et mennekse eller dyr, må man slev bestemme og så er det en slags Rødgrød bare drikkeligt med frugt stykker i. Det er virkelig fantastisk. Muuums !

Billed 1: Colada Morada. Muums.

Det var alt vi nåed den dag. Men vi skal snart mødes igen til endnu en rigtig sjov dag :D

Vamos a la playa

Så kom den længe ventede tur til kysten endelig!

Der er blevet talt ned i 3 uger, og endelig kom fredag d. 17 september.

Alle studenterne havde fået fri fra skole af Rotary og klokken 8 om morgenen kørte vores busser fra Quito.

Vi var godt 40 unge mennesker som rejset her fra Quito, og vores busser var blevet delt op i hvor vi bor henne i Quito.

I min bus mødte jeg Ariel, Nick, Anna og Kaeti som alle kommer fra USA. Vi havde det rigtig sjovt under hele bus turen (turen var godt 10 timer).

Under hele turen havde vi den mest vidunderlige udsigt. Alt var grønt og frodigt, og vi kørte op og ned igennem bjergene.

Og midt i det hele kom den uundgålige blå stjerne pludselig kørende. Man bliver altså lidt stolt af at være dansker når den kommer forbi en. Så lille et land, men vi er alligevel over alt i hele verden. Fantastisk!

Billed 1: Lidt af den flotte natur vi kørte igennem

Billed 2: Lige lidt mere

Billed 3: Den smukke blå stjerne :D

Nå men efter at vi have kørt i godt 4 timer, fik vi den meddelse at vores bus var punkteret på 2 af bussens hjul, så vi var nød til at stoppe for at få skiftet dem.

Da bussen stoppede troede vi allesammen det var løgn. Det var mildestalt in the middle of no where! Der var et lille skur som var det sted bussen skulle have sine nye hjul, en tankstation, et hus, 3 vilde køre og 6 sindsyge høns. Det var det.

Men altså med de rigtig folk og det rigtig sind kan man sagtens slå en time ihjel sådan et sted :D

Nick og Mig rendte rundt med noget vand og tilbød alle vand, og Josey og Lolo legede med 2 små børn som kom hen til os for at se hvad vi var for nogle. (2 af mine venner fra tyskland)

Men de var ikke helt så uskyldige som de så ud, for da vi gik tilbage til bussen var Joseys pung plusdelig væk, så de små børn havde formået at stjæle hendes penge i hende bukser uden hun opdagede det. Og det sker altså ofte, at de små børn stjæler.

Så hver gang der kommer en flok børn hen til dig, gælder det om at komme væk og passe på sine ting.

Billed 1: Det lille skur/værksted

Billed 2: Det lille hus

Billed 3: Sådan ser mange af bilerne ud her i Ecuador når man kommer tættere på kysten

Billed 4: De vilde køer

Billed 5: De sindsyge høns, som jagtede os.

Efter en times tid, hvor vi var strandet der, kørte bussen vidre. Og ved 7 tiden ankom vi endelig til vores hotel i Portoviejo. Det var en lang tur, men det var det hele værd.

Pigerne og Drengene skulle være på hver deres hotel den første nat, så det var kun Malene jeg fik et velkomstkram af. Men det var os dejligt, Mange tak Malene :P

Nå men da vi så alle havde fået pakket alt vores bagage ud, skulle vi afsted i busserne igen til et nyt hotel hvor vi allesammen både drenge og piger skulle spise afstenmad.

Så der mødte jeg endelig Thomas og Mikkel igen. Så var vi for første gang siden de stod ud af flyet i Guayaquil samlet igen. Meget rart. Men ingen af os kunne rigtig snakke dansk så det blev sådan en mix ting imellem dansk, lidt spansk og meget engelsk. Meget sjovt, men vi forstod allesammen hvad vi sagde så det var jo meget godt.

Vores middag var med 3 retter og det hele. Meget lækkert, kun ét lille problem, når man invitere 40 amrikanere, 35 tyskere og 4 danskere til bords er det altså bare ikke nok med en hovedret der består af et KYLLINGlår (jeg mener en lille gul kylling) og en spiseske fuld ris. Det var der ingen der blev mætte af.

Men efter middagen havde vi lige lidt tid til at få snakket med alle vores nye og gamle venner. Og så gik det ellers hjem til hotellet igen. Og da vi jo stadig var sultne hvad var så mere oplagt end at bestille pizza? :D Vi skyndte os allesammen at bestille en masse pizzaer og ved 2 tiden om natten ca tror jeg ankom der én pizza. Der stod vi så 30 tøser og kiggede på denne lille pizza. Vi fik en ½ slide hver og så var det til køjs, så næste morgen da der var morgenmad blev der bare spist igennem. Tror hotellets personale fik et shok over hvor meget piger entligt kan spise :P Men skidt, vi kunne jo ikke gå sultne rundt :P

Billed 1: Vores senge på det første hotel

Billed 2: Vores badeværelse, der var forresten en meget larmene insekt der inde men vi kunne ikke fange den så den sidder nok stadig inder komoden :P

Billed 3: Nick, Kaeti, Ariel, Malene, Anna og Mig, Dette er ikke den Anna jeg snakker om hele tiden, men hend her er os rigtig sød :D Det er taget ved den første middag.

Nå nok om det, da vi havde spist fik vi den besked at om en time skulle vi have tømt vores værelser og være klar ved bussen for nu skulle vi til et nyt hotel.

Så da vi var færdig med at spise løb vi allesammen op for at pakke alle ting sammen igen og så ud til busserne.

I bussen fik vi afvide at før vi skulle til stranden, skulle vi deltage i et kæmpe optog i Portoviejo. Optoget var for noget international dag, men lige helt præcis hvad det gik ud på, fandt jeg aldrig helt ud af. Men i optoget var der folk fra forskellige steder i Ecuador. Der var klovne, små piger der dansede, og en masse små boder hvor man kunne købe alt fra fugt til slik til is, og mange mange andre ting.

Da vi ankom til optoget blev vi alle bedt om at gå op så vi var næsten i front. Hvert land skulle værer representeret med nationalflaget. Og alle skulle have deres blazer på så alle kunne se vi har fra Rotary.

Da optoget var færdig ca efter 1½ time i brændene sol, endte vi op ved et stort pulter hvor model Droningen af Guyaquil tror jeg nok sad sammen med en masse andre betydningsfulde mennesker + at der er også var landsdækkende tv, og de snakkede med en masse af udvekslingsstudenterne, og på et tidspunkt får vi alle en kopi af det hele. Det glæder jeg mig meget til :D

Billed 1: De små dansende piger fra optoget.

Billed 2: En af boderne hvor man kunne købe frugt fra og en mand som solgte candyfloss

Billed 3: Vi gik forbi denne lille dreng som var henne for at hente vand på sit æsel. Det er man ikke van til at se hjemme i Danmark :D

Billed 4: De sjove klovne fra optoget

Billed 5: Rotary klubben fra Portoviejo

Billed 6: Dannebro som bliver luftet i Portoviejo

Billed 7: Os 4 stolte danskere, fra venstre: Thomas, Mikkel, Malene og Mia aka mig :D

Billed 8: En flok soldater som lige kom marcherende forbi. De(t) så nu meget godt ud :P

Billed 9: Sådan så det ud i front, da vi alle kom marcherende frem.

Billed 10: Mig og mit danske flag :D

Billed 11: Pulten hvor alle de fornemme folk sad.

Efter optoget gik turen endelig afsted til Manabi som den by hed vi skulle bo i ved kysten.

Det tog godt en times tid tror jeg, (jeg sov) at komme frem. Da vi blev læsset af bussen, fik vi en glædelig overraskelse. Det hotel jeg skulle bo på var et mixet hotel, det betød at det var alle drengene og halvdelen af pigerne som skulle bo der. Det var fedt, for fandt ud af at mine bedste venner også var blevet placeret på det hotel (Nick, Ariel, Kaeti og Anna) så nu kunne vi rigtig få snakket sammen.

Mit værelse var lige ud til poolen så det betød at alle lige skulle sige hej når de var på vej til poolen. Så på den måde fik jeg også sagt hej til mange nye folk. Dejligt!

Vi ankom om aftenen så vi brugte meget af aftenen på bare at slappe af og snakke om hvad der var sket i løbet af dagen.

De næste 2 dage tilbragte vi alle på stranden. Vores hotel lå lige ned til stranden, men vi brugte stranden ved det andet hotel, hvorfor vides ikke, men skidt, det vigtigste var jo at vi kunne bade.

ALLE stratede ud med at bliver rigtig godt solbrændt den første dag. Der var ikke én som undgik det. Nogle værre end andre selvfølgelig. Der var en pige fra Canada, hun blev så forbrændt at hun endte op med at blive rigtig syg af det. Men grunden til at vi ale blev forbrændt var at det hele dagen var rigtig overskyet, så ingen af os havde regnet med at solen stadig kunne brænde os, Meeeen jo det kan den altså godt. SÅ lige meget hvad, HUSK SOLCREMEN! :D

Nå men altså vi var alle så glade så en gang solbrændt ryg, skulder, ben mave osv skulle ikke ødelægge vores tur. Begge dage blev det svømmet, spiller fodbold og vollyball og hygger på fuld smader. Så det var en rigtig fed oplevelse.

Men nu hvor jeg har snakket om vilde dyr så kan jeg jo lige så godt også lige fortælle at imens vi lå nede på stranden og hyggede os, kom der pludselig 3 vilde heste gående ned imellem os. Ingen af os ved om de var sluppet løs eller hvad de var, men de var ihvertfaldt nysgerrige, men også bange. Der var ingen af os der kunne komme tæt nok på til at klappe dem. Men det var nu meget sjovt lige at få de vilde dyr med ned på stranden :D Og ja så har de altså os verdens største måger her i Ecduador :P Ej har ikke set nogle måger endnu, men jeg blev så glad da jeg så en flok pelikaner komme flyvende hen over os at jeg fik sagt "se de store måger". Ja flot mia, jeg gav os lige mig selv et klap på skuldern da jeg kom i tanke om hvad jeg lige havde sagt. Men altså en ting var rigtigt. De var store. De har os en anden slags fugl her som ligner en slags grip, bare den er lidt mindre og så helt sort. Den var rigtig vemmelig at kigge på og så elskede den at sidde på taget eller ved vores pool. Ad ad.

Billed 1: Vores Hotel ved stranden

Billed 2: Vores udsigt ud over havet

Billed 3: Den berømte pool ved mit værelse

Billed 4: Den mystiske sorte fugl

Billed 5: Mine venner som leger på stranden. I baggrunden Nick og Ariel

Billed 6: En smuk skal som jeg fandt i vandet. Men man skal kun tage dem hvis de er hvide, for hvis de der grønne, lilla, eller gule er de stadigvæk i live. Og hvis man glemmer det finder man ud af det når man tager dem op i hånden, for så suger de sig fast til ens hånd :D

Der er ikke så mange billeder fra stranden, for jeg var bange for at ødelægge mit camera. Der var rigtig mange som fik ødelagt deres camera pga. sandet og der var sågar os en pige fra japan som fik taget sit camera af havet. Så jeg valgte at passe lidt extra godt på mit.

Efter de 2 dage gik turen igen hjem til hotellet i Portoviejo. Hvor vi skulle spise vores sidste middag sammen for denne gang. Det var en fornem middag så vi skulle alle have fint tøj på. ved 8 tiden kørte busserne afsted til den resturant hvor vi skulle spise vores middag. Da vi ankom blev vi indelt i hvert land og fik stukket en fane i hånden med vores falg, for vi skulle nu marchere (endnu en gang) ind i rummet med vores flag og representere vores land i vores tilfælde Danmark :D Men før vi gik ind skulle hvert land igen lige sige hej til cameraet og et tvhold der lige ville vide lidt om vores land og hvad vi syntes om Ecuador. Men cameraet nåde aldrig til Danmark så vi slap denne gang :D

Efter noget tid kom vi ind i salen hvor vi skulle spise. Der var pyntet flot op og hvert land havde deres eget bord. Ved det "højebord" sad model droningen igen, sammen med nogle rotarianer. Det sidste land der marcherede ind var USA og da de var kommet på plads og vi alle havde fået sat os til bords var der underholdning. Underholdningen var nogle piger/damer som dansede nogle traditionale danse fra Portoviejo. Og da de var færdige bød de alle en fyr op som skulle danse med dem. Det var her underholdningen kom op. Men i kan se det på videoen jeg ligger ud.

Da vi havde spist var der kåring af turens dronning og konge. Hvert land skulle sende en representant op, og personen skulle så danse en dans og vise sig. Fra Danmark blev det Thomas og Malene som måtte gå op og danse. Men desværre var der ingen medaljer til os denne gang. Droningen blev den eneste pige fra Taiwan. Og for mig var hun helt klart den rigtige vinder, hun var ikke den kønneste overhovedet, men hun var helt klart den som blev gladest for at vinde. Glæden i hendes ansigt da hun vandt er helt ubeskrivelig. Det var virkelig en glæde at se en blive så glad for at vinde.

Kongen blev en fyr fra Frankrig. Han blev udvalgt at selve dronningen altså pigen fra Taiwan. Så der blev rigtig piftet og råbt iiichiihiii som betyder noget ligesom uhlala her i Ecuador. Alle siger det, bare man kommer til at sige det mindste. Det skal man lige vende sig til :D

Nå men efter alt det med kongen og droningen, blev hele salen pludselig fyldt med dansende mennesker i kustumer og en mand på stylter. De skulle stå for underholdningen resten af aftenen. De lærte os at danse forskellige danse og selv de personer som ALDRIG danser gik frivilligt ud på dansegulvet for at være med. Det var en rigtig fed aften, med masser af sjov.

Ved 1 tiden gik det så hjem igen til hotellet, hvor vi alle gik til køjs for vi skulle op igen klokken 7 igen næste morgen for der gik det hjem igen til Quito eller hvor man nu kom fra.

Billed 1: Mig og mine to roommates (USA og Japan)

Billed 2: 3 fyre fra Brazilien som lige ville lave lidt sjov (Peligro betyder "Danger/farer")

Billed 3: Her er der Norge som marchere op af gulvet

Billed 4: Vores bordpynt, endelig noget bordpynt der er lidt fornuft i :D

Billed 5: En af danserene som dansede nationaldansene

Video 1: Danserne som har budt deres fyre op til dans

Billed 7: Malene som går opvisning for Danmark i droninge runden

8: Pigen fra Taiwan og model droningen som går en runde da Taiwan vandt Droninge runden. Se hvor glad hun er :D

Billed 9: Thomas som går opvisning for Danmark i Konge runden

Billed 10: Kongen og Droningen af Rotary turen 08/09

Billed 11: Én af danserene som kom tilsidste på aftenen for at få os til at danse

Billed 12: Stylte manden og en anden danser

Billed 13: Malene og Mig med hatte og Rotary jakker

Billed 14: Britney og mig

Billed 15: Lorenz og hans homie

Video 2: Her kan i se hvordan alle dansede og var glade

Billed 16: Britney, Styltemanden og mig.

Næste morgen ved 9 tiden kørte de 2 busser til Quito hjem igen. Forskellen fra denne tur og turen der hen var, at alle sov på vejen hjem. Alle var død trætte og ingen havde noget at skulle have sagt ud over "kan jeg ligge mit sæde ned" og "hvornår er vi i Quito".

Ud over at vi alle var rigtig trætte var vi også allesammen på den ene eller anden måde syge. Halvdelen af bussen var forkølet eller ondt i halsen og den anden halvdel var rigtig solbrændt at det var en pesttilens at sidde ned.

Nå men da vi endelig ved 10 tiden om aftenen ankom til Quito var vi alle engie om at der ingen skole var næste dag. Og der var heller ingen som tog afsted.

Dette var virkelig den bedste uge i hele mit liv. Jeg mødte så mange nye mennesker som alle går igennem det samme som mig. Så vi kunne allesammen snakke sammen om noget. og alle var rigtig søde. Jeg kan kun håbe på at vores tur til Amazonas til febuar bliver lige så fed. Men den bliver sikkrt federe!

1000 tak for en over fedt tur Malene, Thomas og Mikkel og alle i Andre!

Og endnu engang 1000 tak til Rotary Sydthy der hjemme for at give mig denne mulighed. Det er det bedste der er sket for mig, og jeg kan kun tro på at det bliver bedre og bedre!

P.S. Der var ingen problemer med maden de andre dage. Tror de fandt ud af at vi skulle have noget at spise og det skulle ikke være bare lidt :P

P.P.S Vores tur til Amazonas er nu blevet fastlagt og det er den 31/1 - 4/2. Bliver vildt!