Mit år i Ecuador

Galapagos

2009-05-13T13:16:00.001-07:00

Så nu skal i bare høre om mit liv oplevelse !

Mange folk har fortalt mig omkring Galapagos og om hvor flot der er.
Men jeg har aldrig været i stand til at kunne forstille hvor flot det enligt er, for der findes ikke ord for det !
Den eneste måde jeg kan forklare med ord på hvordan der ser ud på Galapagos er ved at sige:
Galapagos er som at finde paradis på jorden !

Jeg har 3 STORE ønsker her i livet:
Finde en mand som min far.
Komme til Galapagos
Svømme med delfiner

Men efter som det første ønske nok bliver mere end bare meget svært at få opfyldt, har jeg altid satset på at komme til Galapagos og at svømme med delfiner. :D

Fredag d. 1 maj klokken 8,00 skulle vi alle sammen mødes i lufthavnen.
Jeg havde ikke sovet hele natten for bare tanken om at min ønske om at komme til Galapagos endelig skulle blive opfyldt, var mere end jeg nogen sinde havde troet på.

Inde i lufthavnen fik vi udleveret vores billet til Galapagos + en masse andre ting og sagde som vi nok ville få brug for på vores tur.

Klokken 9,30 bliver der kaldt over radioen at vores fly nu var klar til at tage os ombord.
Samtlige 35 udvekslingsstudenter flyver op og nærmest løber hen imod døren og ud i mod flyet imens vi alle skriger/råber/synger "Nu skal vi til Galapagos"
Flyveturen tog godt og vel 3 timer fra vi letter til vi endelig landede på Galapagos

Billed 1: Galapagos fra luften

Vi får alle af vide før vi gik ombord på flyet at der ville være vildt meget kontrol på Galapagos omkring medbragte madvare, drikkevare og medbragte dyr.
Men det har vi jo hørt før på vores andre ture også, og hvor det så viste sig at kontrollen havde fri den dag vi kom. Men ikke denne gang.
10 min. Før vi landede blev alle "skabe" åbnet og der blev sprøjtet gift ind til vores tasker, for hvis der tilfældigvis var kommet en myg med fra Quito eller Guayaquil kunne det give store problemer. Så alt blev tjekket og da flyet landede var der ikke noget levende insekt tilbage i flyet

Billed 1: Lorenz og Jeg ude på landingsbanen.

Inde i lufthavnen blev vores tasker endnu engang tjekket og vores hænder sprøjtet med rengøringsmidler så vi ikke havde bakterier på hænderne.
Vi skulle også ind og tjekkes i et register for at se om alle vores kort og papirer var originale og til sidst skulle vi så os lige huske at betale 25 dollars inden vi kunne komme ind på Galapagos.
Det tog godt og vel 1½ time at få os alle 35 i gennem, men vi tog det hele med et stort smil for forude ventede der jo 5 fantastiske dage på Galapagos :D

Billed 1: Her venter alle på at komme igennem kontrollen.

Billed 2: Nik, Josy og mig i lufthavnen

Billed 3: M.E og jeg i lufthavnen

Øen vi boede på hedder Santa cruze og byen som vi boede i var en lille havne by som hedder "Puerto Ayora"
Vi blev først kørt i bus i 10 min. Indtil vi kom til en lille havn hvor en færge bragte os over på den anden side. Her så vi for første gang søløverne og de røde krabber.
Da vi kom til den anden side blev vi igen transporteret i bus hen til vores hotel.
Fra havnen og til vores hotel var der helt stille i bussen. Alle faldt i søvn da vi jo havde været oppe fra morgenen af og vi havde brugt alt vores energi i flyet på at tale omkring alt mellem himmel og jord (men mest omkring Galapagos)

Billed 1: udsigten fra lufthavnen til færgen.

Da vi ankom til hotellet ved 4 tiden, fik vi udleveret en nøgle til vores værelse og fik af vide at vi fra nu af havde 10 min. Til at få klædt om og være klar til den første tur vi skulle på.
Og der gik kun 5 min. Så var alle klar til at tage af sted på den første tur.

Den første tur gik til Charles Darwin stationen, hvor vi skulle se de store skildpadder og kæmpeskildpadden "Ensomme Jorge".
Der henne var det første vi mødte de søde små firben som kravlede overalt.
På Galapagos er der en del planter som kun findes på Galapagos pga. Klimaet og fordi at det er vulkansk undergrund, og på hver ø er der forskellige planter. Mange af planterne var også repræsenteret på Charles Darwin stationen.
Men alt det var jo også vildt flot, men hver og én af os exhanges students var nu meget mere opstat på at finde de store skildpadder og "Ensomme Jorge".
Men vi måtte have tålmodighed for vores Guide ville vise os alle de andre dyr først.
Vi blev først vist de små skildpadder som bliver opfostret på stationen og bagefter bliver sat ud igen.
Der er store problemer på Galapagos omkring at vedligeholde bestanden af skildpadder for turister tager gerne en lille skildpadde med hjem i tasken når de forlader øen hvis det er muligt.
Det er bland andet også derfor at der er så meget kontrol i lufthavnen.
Da vi havde kigget lidt på de søde små skildpadder, var det tid til at gå videre til de store røde leguaner.
Vi så desværre ingen på nogen af vores ture så jeg var glad for at havde set dem den første dag.
Og så var det endelig tid til at vi kunne få lov til at se de store skildpadder :D
Deres bur var et stort åbent område hvor alle kan komme og gå sammen med skildpadderne. Men man må ikke røre skildpadderne og man skal huske at følge stierne for uden for stierne var der så kaldte "borde" hvor skildpadderne spiser deres mad.
Men det var intet problem at komme tæt på skildpadderne for de vandrede også rundt på stierne, så vi fik alle sammen taget en masse fine billeder sammen med skildpadderne.
Kæmpeskildpadden "Ensomme Jorge" har et bur for sig selv, for da han er den eneste af sin slags som er tilbage og da ikke alle folk kan finde ud af at holde fingrene for sig selv har man besluttet sig for at give ham et bur for sig selv.
Han kommer kun ud om morgenen ved 9 tiden ca. for at spise og når han har spist trækker han sig tilbage under træerne eller buskene for at sove igen. Så da vi kom for at se ham ved 5 tiden var han for længst væk (sagde vores Guide) men når 35 unge mennesker er rejst hele vejen til Galapagos for blandt andet at se "Ensomme Jorge" giver vi ikke op så let. Så vi stod i godt en time for at finde ham, og til sidst fandt vi ham endelig. Der er desværre ingen billeder af ham for han lå inde i mellem nogle buske så vi så kun hans skjold og lige et glimt af hans hoved. Men vi så ham :D

Billed 1: Indgangen til Stationen

Billed 2: Planterne som kun findes på Galapagos.

Billed 3: De små søde skildpadder. Kig godt efter hvis i skal se dem :P

Billed 4: En fin rød Leguan

Billed 5: En Kæmpe skildpadde og mig :)

Da vi alle have set "Ensomme Jorge" var det tid til at gå hjem igen.
Men da vi hele vejen hen til stationen have gået langs stranden var vi 5 unge mennesker som var så snu at sakke så lang bagud at ingen opdagede at vi lige slog et smut forbi en af strandene for lige at blive kølet af.
Vi hoppede alle sammen i på en gang og da vi kom op igen var vi alle sammen enige om at dette var livet og vi ikke ville hjem igen til Ecuador.
Efter en go times tid i vandet var det så tid til at gå tilbage til hotellet.

På vejen hjem af kom vi forbi en lille havn "Muelle de Pelikan bay, puerto Ayora" hvor bådene lige var kommet ind med fisk. Det skulle vi jo alle sammen lige se lidt nærmere på. Det viste sig at de små lystbåde havde været ude for at fange blå marlin og tun fisk, men de havde også fået en anden sjov fætter med op den hedder "Pez brujo" Den ser vildt sjov ud og efter signe skulle den smage helt forrygende. Hvis nogen af jer kender navnet må i meget gerne skive en kommentar med navnet i :D
Nå men i mens vi stod der og fik en snak med de lokale folk omkring fiskene, kom der pludselig uventede gæster på besøg. Søløverne havde set at der var blevet landet store tunfisk og at mændene havde glemt at putte kasserne op på bordene. Så lige pludselig kom der en søløve op på kajen, snuppede den største tun den kunne finde og så tilbage i vandet igen. Det grinte vi vildt meget af. Og selvom de lokale råbte af søløverne at det måtte det altså ikke, så kom de op igen for at se om der var mere fisk til dem.
De er slet ikke bange for mennesker og en af dem kom helt hen til mig og ja jeg er ikke så forskellig var mange andre piger, jeg elsker dyr så da den var tæt nok på klappede jeg den selvfølgelig.
Der var også mange store pelikaner som kom for at se om de kunne få nogle af resterne fra fiskene. Så alt i alt var det en helt zoo som vi stod midt i :D Meget vildt.

Billed 1: De små lystbåde og den lille søløve

Billed 2: Pelikanerne som kom og sagde hej.

Billed 3: søløven som snupper tunen i kassen

Billed 4: Bordet med de nyfangede fisk

Billed 5: Den sjove lille fisk.

Tilbage på hotellet fik vi aftensmad (som sjovt nok, var tun bøffer) og så gik vi alle til køjs igen.

Dag nummer 2.
Vi stod op klokken 8, fik morgenmad og gjorde os klar til den 1 hele dag på Galapagos.
Vi blev alle delt ind i 3 grupper for 35 var for mange at komme rundt med på engang.
Mig og min gruppe fik af vide at vi skulle putten en masse solcreme på og huske vores badetøj.
Vi blev led ud til en anden lille havn hvor der ventede en kæmpe flot båd på os.
Vi skulle sejle i 2 timer for at komme ud til den berømte ø "Floriana" Under turen blev vi tilbudt at komme ud og sidde på snuden af båden. Alle ville jo gerne der ud som de første, men det var kun 3 af gangen. Da det første hold var klar til at skifte hoppede M.E, Laura og jeg så ud på spidsen.
Det var rigtig vildt at sidde hele ude på spidsen af båden for det eneste som var under dig du kunne se var vand. Efter 15 min. Tid lå vi alle og slikkede sol og pludselig bliver der råbt "Delfiner, Delfiner" Ingen af os kunne rigtig forstå hvad der blev sagt, før der pludselig hoppede delfiner op lige foran båden.
Jeg skyndte mig at hoppe ud på snuden af båden og da jeg kiggede ned i vandet var der fyldt med delfiner som svømmede om kap med båden, pludselig stoppede båden og en bølge fik båden til at gå ned af og tilfældigvis hoppede en af delfinerne op af vandet og jeg fik rørt en delfin. Rundt om båden var der fyldt med hoppende delfiner og det hele var bare et stort paradis for mig :D. For nu var mine 2 største drømme endelig blevet opfyldt.
Efter 10 min. Tid sammen med delfinerne kom der andre gæster til som også ville sige hej til os. Nemlig en gigantisk hval og dens unge. Det var helt utroligt. Vi var midt ude på åbent hav og det eneste vi kunne se var masser af delfiner og hvaler. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve det.

Billed 1: M.E, Laura og mig 10, tid før delfinerne kom.

Billed 2: Hvalen og den unge. Ungen er væk på dette billede sorry :D

Billed 3: De smukke delfiner

Da vi havde kigget længe nok på de finde dyr var det tid til at komme videre.
Da vi kom til Floriana var det første som mødte os en masse søløver som lå og sov de mest sjove steder. Vi skulle op og se det som hedder "agua dulce" på spansk og på dansk "sødt vand". Det var vand oppe fra toppen af et bjerg og alt vandet bliver ledt gennem bjerget igennem sand og grus og alt det der og til sidst kommer det ud som klar drikkevand. Alt dette er noget som naturen selv har lavet. Meget flot at se.
Vores guide kunne også fortælle os at på visse øre på Galapagos Regner det kun 2 gange om måneden i 15 min. Så vandet "agua dulce" var rigtig vigtigt for de folk som boede på denne ø.
Bag efter fik vi en rundvisning i de gamle ruiner som er blevet bevaret. Jeg kan ikke fortælle så meget omkring ruinerne for jeg var travlt optaget af udsigten udover øen og ud over alle de flotte frugt træer og palmer.
Efter dette var det tid til at se de "vilde" skildpader.
Jeg kan ikke helt forklare hvorfor de er vildt, for de bord i et lukket område (stort område) og får serveret mad. Men okay de har ikke så meget opsyn som de andre og kun folk med guide kan komme og se dem.
De er meget sure og hvis du kommer for tæt på dem hvæser de af dig. Så vi holdte os med lidt mere afstand end med de andre fra første dag.

Billed 1: Selv de kære små søløver kan blive trætte af at fiske.

Billed 2: "Agua dulce" "Sødt vand"

Billed 3: udsigten

Billed 4: En gravsten for en højt elsked hund.

Billed 5: M.E og mig som laver lidt sjov

Billed 6: Sam, Laura og mig som er på vej ned af bakken

Billed 8: Mig sammen med de "vilde" kæmpeskildpadder.

Da vi var færdige med at se det der var at se på Floriana var det tilbage til båden og så ud og se flere dyr.
Vi sejlede op til nogle klipper som hedder noget i retningen af Djævle klipperne på dansk. Har så vi de flotte suler med blå fødder, søløverne, rokker, hajer, masser af fine fisk og en anden flot fugl og ikke kan huske navnet på desværre.
Ved en anden klippe så vi de søde små pingviner. De er de mindste i verden, de er kun 30 cm. Høje.
Og ja altså i kan lige så godt få det af vide nu, vi så søløver over alt hvor der var vand, så hvis jeg glemmer at nævne dem så bare husk på at de altså er overalt :D

Billed 1: De blå suler

Billed 2: De små Pingviner

Efter en laaang men fantastisk dag var det så tid til at vende snuden hjem af igen.
Men havet var blevet mere uroligt nu så turen tog 3 timer og var mildes talt forfærdeligt. Jeg kan stadig mærke hvordan det gyngede nu hvor jeg sidder og skriver omkring det.

Tilbage på hotellet fik vi aftensmad og så var det en tur i byen, men ingen af os følte helt for at gå ud så klokken 9 var vi alle tilbage på hotellet og så hoppede vi i poolen i stedet for :P

Dag nummer 3:
Vi fik af vide aftenen før at vi kunne få lov til at sove en time længere end normalt fordi vi var sådan nogle fornuftige unge mennesker som ikke gik i byen men blev hjemme i poolen.
Så det nød vi rigtigt. Vi stod alle op klokken 9 og klokken 10,00 var gruppe 1 og 2 klar til at tage af sted på dagens tur.

Vi skulle igen ud og sejle, for vi skulle over på en strand som hedder på spansk "la playa de los perros" på dansk "hundenes strand".
Men der blev vi snydt, for der var slet ingen hunde, men der var vildt mange hav leguaner. Historien omkring denne strand er, at for mange mange år siden var denne strand fyldt med vildhunde, men da hav leguanerne og deres æg var et udsøgt måltid for hundene blev hav leguanerne hurtigt en truet dyreart. Så de indfødte valgte at skyde hundene og få flere hav leguaner. Og det var så sådan stranden fik sit fine navn.
Da vi havde fået taget en masse billeder og set alle de fine hav leguaner og de røde krabber var det tid til at komme videre i dagens program.

Billed 1: Hav leguanerne som ligger og soler sig

Billed 2: Stranden

Nu skulle vi ud og snorkle igen igen men denne gang sammen med de store hajer.
Lige inden vi hoppede i kom en lille hammerhaj op til overfalden for at sige hej. Den gjorde nok samtlige 20 piger bange, og ingen af os ville være de første til at hoppe i, så vi valgte at smide en af drengene i først.
Efter at de 5 drenge var hoppet i var det så vores tur. Det gik også helt fint, og vi var faktisk alle vildt spændte på om vi skulle se flere af dem. Men desværre fik vi ikke flere at se den dag :( Men vi fik set rokker, søløver, en masse flotte fisk, koraller og en svømmende hav leguan. Den dejlig dag i vandet.
Da vi havde snorklet i godt 2 timer var det tid til at komme tilbage til båden og så hen til den næste aktivitet.

Billed 1: Her kan i se en af de hajer som vi så oppe fra badebroen.

Vores guide ville vise os de flotte saltminer som findes på Galapagos, og en naturlig pool.
Men da vi gik i land ved 13 tiden ca. var der så varmt at det halve kunne have været mere end nok. Så ingen af os nød virkelig saltminerne for sveden rendte af os og det eneste vi have i tankerne var at komme i skygge og i vandet.

I disse Saltminer lever den pisk man bruger her i Ecuador til at lave "Fanesca" ud af. Det er en meget salt fisk, (tro det eller lad være :P) og findes kun der.
Efter 15 min. Traven i ørken blev det pludselig råbt oppe fra dem forrest i køen "Agua!" dansk "Vand!" og Lorenz og jeg som var aller sidst (typisk os :)) løb de sidste 500 m og hoppede så i det dejlige vand. Solen have stegt på os i 15 min og vandets temp. Var 15 grader så det var en ubeskrivelig følelse da vi hoppede i vandet :D
Her svømmede vi så rundt i en go styk tid og så tilbage til båden igen.

Billed 2: Den naturlige pool som vi badet i.

Billed 3: Saltminerne.

Klokken 4 gik turen så hjem af igen. Det var meget tidligt og da vi kom hjem valgte nogle at tage til stranden for at hygge sig og andre ville bare slappe af på hotellet. Jeg var en af de personer som valgte det sidste, for jeg kunne mærke at solen havde været lidt hård ved min ryg så jeg skulle nok undgå solen.
I stedet for at tage til stranden valgte mine venner og jeg at tage ud og se lidt nærmere på den lille by.
Her gik vi lidt shop amok og fik købt alle de fine ting til vores forældre der hjemme.
Og til aften ja det shoppede vi stadig så det var hvad den dag gik med :D

Dag nummer 4:

Idag skulle vi alle op som normalt. Det vil sige klokken 8, og klokken 9 skulle vi alle være klar til at tage af sted.
Normalt ville dag nummer 4 være dagen hvor alle os unge mennesker sov over os fordi vi var trætte. Men næ nej, vi var alle sammen klar 10 min før tid, for vi var jo på Galapagos så tiden skulle ikke spildes.

Vi (gruppe 1 og 2) skulle i dag ud og gå 3 km. For at komme til den berømte "tortuga bay" dansk "Skildpadde standen".
Gruppe 1 havde fortalt os så meget omkring stranden så der var ingen af os som kunne vente med at komme der hen. Nogle af drengene havde bestemt sig for at løbe, meen os piger tog det nu bare stille og roligt.
Efter godt en times, gå gang var vi fremme ved den berømte strand.
Lige en kort beskrivelse af stranden:
Sandet var helt hvidt, og lige så blødt som mel. Vandet var helt krystal klart og ude på det dybe var det lyseblå
Vandet var fyldt med flotte fisk og en enkelt havskildpadde. Og ingen andre personer var på stranden end os :D
Da jeg stod og kiggede ud over vandet kunne jeg ikke finde på meget andet end lige at ringe til DK aka hjem til min mor (far var på arbejde) for lige at fortælle hende at hun altså var den heldige indehaver af verdens lykkeligste pige.
Efter at jeg havde snakket med min mor, var det så tid til at hoppe i vandet sammen med de andre.
Det var helt ubeskriveligt at komme i vandet der. For normalt har hver strand nogle klipper eller skranter men ikke denne. Her kunne man bade uden at skulle bekymre sig om ikke at komme til skade.

Billed 1: Her kan i se stranden. det er Desværre taget lige før det skulle til at regne så det hele ser lidt gråt ud.

Efter lidt tid i vandet besluttede Laura, M.E, Sam og jeg os for at udforske stranden bare lidt mere. Så vi gik en tur langs stranden. Pludselig kunne vi alle lugte noget grimt men ingen af os kunne se nogle døde dyr eller affald og efter som vi lige var kommet op af vandet var det så tilfældigvis heller ikke nogle af os :P . Men efter lidt tid kom vi til en lille ø og under de små træer lå en lille flok hav leguaner. Det var dem som lugtede så fælt. De har en lugt lige som en bondegård fyldt med grise, så hver gang vi kunne lugte grise var det bare de små søde hav leguaner som var oppe for at få sol.
Vi fandt også en lille lagune på den anden side af stranden. Her var der fyldt med folk, så vi tog bare lige en lille dukkert og så tilbage til de andre igen.

Vores guide fortalte os at hvis vi ville kunne vi bare begynde at gå hjem af igen for vi havde en tur mere senere på dagen, og hvis vi ville have lidt tid til at hvile os i, skulle vi gå nu.
Så M.E, Sam og jeg begyndte så at gå hjem af igen. Men da vi havde gået måske 1 km, begyndte det så at regne. Men det slog os ikke ud af den. For så begyndte vi bare at synge. Så hvis i høre om nogle som tilfældigvis har været på Galapagos imellem den 1-5 maj som kom forbi 3 (dårlig) syngende piger; en dansker og 2 amerikanere, så har det nok været os :D

Billed 1: M.E og mig som synger "Singing in the rain"

Tilbage på hotellet fik vi alle sammen et bad og lidt at spise og så havde vi en times tid til at slappe af i.
Efter den time var busserne igen parat til at køre os hen til vores næste tur.
Her skulle vi ud og se de store vulkan tunneler.
Vi blev ført ned igennem nogle små stier ned til en af tunnelerne. Her var der en lille udstilling med forskellige slags lavaer. Vi fik fortalt på vores tur igennem lava tunnelerne at disse tunneler er 18 km. Lange og hvis vi følte for det måtte vi meget gerne gå hele ruten. Men det var der ikke rigtig nogle af os der ville, så vi gik kun 4 km.

Billed 1: Navnet på tunnelen "Kærligheds tunnelen" på dansk

Billed 2: Indgangen til tunnelen

Billed 3: De forskelliges slags lavaer

Om aftenen var der planlagt en fest for os alle sammen på et andet hotel. Så ved 7 tiden kom busserne igen igen og kørte os ud til det andet hotel. Her skulle vi have BBQ mad og rigtig hygge os. Vi havde alle fået af vide at der ville være en pool så hvis vi ville kunne vi tage vores badetøj med.
Da vi ankom til hotellet, var der 2 heste klar som vi måtte ride på, så Heidi og mig fløj op på hestene. Det eneste jeg nåede at få fortalt ham son havde hestene var at jeg godt vidst hvordan man red, og så var Heidi væk. Min hest viste sig at være en gammel hest som ikke ville gøre noget som helst, og stakkels Heidi som ikke havde en ide om hvordan man red en hest, havde tilfældigvis fået den hest som åbenbart var på renden til at få et nervesammenbrud. Hun forsvandt hurtigere end lynet og det eneste vi kunne høre var "Heeeeeelp me!!" Efter 15 min. Kom manden som havde hestene så tilbage med hesten og Heidi.
Efter vi alle havde prøvet en lille tur på hestene var det tid til at spise. Eller retter sagt det troede vi. Men fordi 2 af vores gode venner Alex og Lea havde haft lidt kørende under hele turen, havde nogle af de andre gode fyre lidt lavet en lille overraskelse til Alex og Lea.
Så da alle skulle spise blev de 2 hevet til side og så var der blevet lavet en lille skuespil til ære for dem. De skulle nemlig til bryllup :D
Så efter 15 min. Var Lea blevet ført op af "kirke gulvet" og de havde sagt ja til hinanden :D
Og så var det endelig tid til at spise. Da alle havde fået det de kunne spise, var det tid til at danse lidt.
Men det hele endte med at drengene en efter en fik smidt alle i poolen og så hyggede vi os bare der i stedet for hele aftenen.

Billed 1: Poolen som vi hyggede os i

Billed 2: Vi var specielle gæster ved bryllupet.

Billed 3: Her bliver Lea og Alex gift.

Dag nummer 5:
I dag var det så desværre tid til at sige farvel til Galapagos.
Der var ikke rigtig nogle som kunne tro at vi skulle hjem. Vi var alle sammen rigtig triste for Galapagos var der hvor vi alle ville tilbringe vores sidste måneder. Men desværre skulle vi altså hjem igen.
En af pigerne fra vores gruppe havde mistet sit kamera så vi blev lidt forsinket for alle skulle lige tjekke deres tasker igennem en gang til. Og da vi alle endelig var færdige med at tjekke vores tasker, kom der en anden dame fra en helt anden gruppe, ikke en fra Rotary, med 2 politi betjente og beskyldte os unge mennesker for at have stjålet hendes kamera. Så blev der vildt ballade imellem damen og hotellet, for hotellet havde jo lige set alle vores tasker så de kunne bekræfte at vi altså ikke havde hendes kamera.
Endelig med 1½ times forsinkelse kunne busserne så køre af sted med os til lufthavnen.
Halv vejs på turen ville guiden lige vise os det allersidste på Galapagos. Nemlig en af de store vulkankløfter.
Der var ikke så meget at se, der var fyldt med en masse træer. Bl.a. nogle af de træer som kun findes på Galapagos.
Det var også her at vi lige kunne få taget vores dejlig fællesbillede.

Billed 1: krateret

Billed 2: Fællesbilledet

Derefter var det så hen til havnen, over med den lille færge, og så hen til lufthavnen.
Da vi ankom til lufthavnen var der en masse små boder som jeg jo selvfølgelig lige skulle kigge på sammen med 5 andre piger. Det endte så med at vi kom sidst i køen til at få vores flybilletter og da det blev vores tur var der ikke flere pladser i flyet til os. Først var vi alle mere triste over ikke at kunne komme hjem sammen med de andre, men så blev vi tilbudt en dag ekstra på Galapagos gratis. Og det var der jo ingen af os der kunne sige nej tak til. Så nu var der bare ét problem, for de havde allerede tjekket min taske ind og den var ombord på flyet. Efter en tids leden efter min taske blev der kaldt over radioen at nu havde de fundet min taske og 2 min. Senere lettede flyet. Da en af mændene kom med tasken som skulle have været min, blev de og jeg slemt skuffet. For 1. det var ikke min taske, 2. det var min ven Niks taske, og 3. han var tilfældigvis ombord på flyet sammen med min taske.
Så da de mellemlandede i Guyaquil ringede jeg til ham og fik ham til at tage min taske med hjem, og så ville jeg tage hans taske med hjem.

Billed 1: På vej over med færgen kom vi lige forbi en lille søløve mere

Billed 2: Nogle af de flotte fisk vi kunne se.

Billed 3: Mig ved velkommen skiltet (desværre medlukkede øjne)

Billed 4: Flyvern som de andre unge mennesker skulle med hjem :D Men ikke os :D

Nå men nu havde vi jo en dag mere at skulle bruge på Galapagos, så vi skyndte os at få fat på en bus, hen til den lille færge, over med færgen, få fat i en ny bus og så hen til vores nye hotel.
Alle de folk vi mødte på vores vej kiggede lige en ekstra gang da vi tog hele turen tilbage igen.
Men skidt. Vi fik vore værelser, og så gik vi ned for at spise.
Her mødte vi en guide fra et andet rejseselskab og en ældre dame, begge 2 havnet i samme sted som os. Så vi besluttede os for at slutte os sammen og så finde på noget at lave den sidste dag vi havde på Galapagos.

Vi gik ned til havnen for at se hvad der skete, men fordi klokken var så mange var der ikke noget at komme efter. Så lige da vi skulle til at gå, kom der en lille taxi båd og tilbød at tage os ud for 10 dollars. Så det sagde vi alle ja tak til og hoppede så ned i båden. Båden tog os over til den lagune som var ved "tortuga bay" "Skildpadde stranden". Her fik vi af vide at vi kunne komme ud og snorkle med de store Galapagos hajer. Det ville vi alle rigtig gerne, og lige da vi skulle til at hoppe i, kom der en stor flok rokker ca. 20 svømmende forbi båden. Så dette kunne jo kun blive en god tur.
Men igen var alle pigerne bange for at hoppe i først, for der var jo hajer, så vi smed ham den nye guide i først og så os lige bagefter.
Vi svømmede ca. 2 m. og så flippede 2 af mine veninder helt ud. De gik fuldstændig i panik, fik vand i deres snorkler, og svømmede forvildet rundt. Vi andre vidste udmærket godt hvad de havde set og vi ville nu alle sammen op i båden igen. Men det måtte vi ikke. Så vi måtte bare bide det i os og så ud og se mere. Heidi og jeg svømmede sammen og pludselig tager hun hårdt fat i min arm og hiver mig lidt til siden og peger så ned. Det viser sig at jeg svømmer lige ovenover en af de meget store sovende hajer. Jeg flipper fuldstændig ud for der er kun 1½ m. vand og det er lidt grumset, så jeg får alle de her fine billeder i hovedet fra alle de film man har set omkring hajer som lige tager en bid af et menneske. Ham manden som var med os fra Rotary får fat i mig og Heidi og får os rejst op i vandet, og da vi kommer op kan vi se hajen svømme rundt i vandet (fordi tumpen her vækkede den :)) og den svømmede lige forbi os og ind imellem os. Det var meget skræmmende på en måde, men på den anden side var det en vildt fantastisk følelse at have i kroppen da sådan et fantastisk flot dyr kommer så tæt på dig. Det er noget af det som jeg for evigt vil huske!
Da den forduftede igen svømmede vi ind af imod stranden, og det eneste vi så der var en lille rokke, og for første gang ingen søløver :D

Billed 1: Os som ligger og hygger os i vandet

Billed 2: Mig som vil op i båden igen.

Billed 3: En rokke

Vi gik alle sammen op på stranden og om på den anden side for at se "Tortuga bay" "Skildpadde stranden" for en sidste gang. Her var den grimme lugt igen, og ligesom før var det fordi de små søde hav leguaner var oppe for at sove lidt. Men fordi klokken var ved at være godt 5 var de fleste af hav leguanerne søgt tilbage til vandet.
Men noget var forandret. Havet var trukket tilbage så nu kunne man se de små klipper som var under vandet. Og der var blevet lavet en lille sø hvor man virkelig kunne se hvor flotte hav leguanerne kunne være. En pelikan kom også forbi for lige at vaske sig.
Når man gik ud i den lille sø, kunne man se alle de fantastisk flotte farverige fisk svømme omkring dine fødder og det hele var bare mere end fantastisk! Det var her at jeg fandt ud af at jeg nok havde fundet paradis på jorden. Alt var i totalt harmoni med hinanden.

Billed 1: De søde hav leguaner

Billed 2: Prøv at kigge godt på hovedet af denne Leguan. Hvis i spørge mig, er det som at kigge på et hovedet af en Dinusauer.

Billed 3: Den lille ø.

Billed 4: En af hav Leguanerne som nød vandet

Billed 5: De smukke fisk

Billed 7: Pelikanen som lige tog en dukkert

Billed 8: Bare for at vise hvor klart vandet var. Kan i se at stenen er omringet af omkring en meter vand?

Billed 9: Bunden af vandet.

Billed 10: Heidi som nød at slå vejrmøller hen af den flotte strand

Efter 2 timer på standen hvor vi bare sad og kiggede på alle dyrene både til vands og til lands skulle vi hjem af igen.
Vi tog den lille båd hjem igen og da vi kom hjem ville de 2 rare Rotary folk give pizza til os.
Men da alt på hotellet var gratis, bestemte vi os for at spise på hotellet først og så bagefter ud og spise pizza.

Nede i spisesalen fik vi først serveret kyllingesuppe, eller det vil sige det troede vi at det var, men når man siger kyllingesuppe her er det altså ikke som i Danmark. For da vi puttede vores skeer ned i suppen fik vi en kylling fod med mere op. Der stod vi 5 piger (gringaer) af. Det kunne vi desværre ikke spise. Bag efter var der stegte ris med kødpølse. Heller ikke en favorit men det spiste vi dog.

Billed 1: Kyllinge suppen

Da vi alle havde spist, gik vi ud for at købe alt det vi ikke havde nået før.
Heidi og jeg besluttede os for at vi ville blive oppe indtil solen stod op. Men da vi sad og spiste pizza faldt vi næsten alle sammen i søvn, så Heidi og jeg bestemte os for at gå i seng og så stå op klokken 5 for at se solen.

Klokken 5 var vi så klar til at se solen stå op. Vi gik ned til havnen for at få den bedste udsyn. Og klokken 5,30 kom solen så endelig frem. Det var det mest vidunderlige syn jeg har set længe. Alt blev farvel gyldent og rødt og alt var bare perfekt. Da vi gik hjem af imod hotellet var Heidi og helt enige om at nu var vi klar til at tage hjem til Quito igen.

Billed 1: Før sol opgangen

Billed 2: Sol opgangen

Billed 3: Mig og solen

Om morgnen var det bare hele turen om igen og klokken 10,00 lettede vores fly og klokken 13,00 var vi i Quito igen. Her blev jeg genforenet med min taske og min familie kom og hentede mig.

Dette var historien omkring min tur til Galapagos aka mit livs tur.
Håber i kunne lide den :D

De første 24 timer

2009-02-13T17:34:00.002-08:00

Ja nu skal i høre om de første 24 timer i min ny familie.
Min ny familie består af:

Min Far: Hedder Diego og Arbejder på kontor men er ikke helt klar over med hvad. Han har en ny kone og bor en go halv times tid fra min mor, mine brødre og jeg.

Min Mor: Hedder Iris og er 38, og arbejder som advokat i Quito. Hun arbejder hver dag fra 8-13,30 så kommer hun hjem og spiser sammen med os børn når vi kommer hjem fra skole og klokken 4 ager hun så afsted igen og kommer hjem ved 8 tiden.

Min store bror: Hedder også Diego og er 18. Han er lige nu udvekslingsstudent i Alaska.

Min største lille bror: Hedder Filipe og er 13 år. Han går i skole kun 10 min fra vores hus. Han er vild med Lego, så da han hørte Lego var fra Danmark blev han helt vild.

Min mindste lille bror: Hedder David og er 7. Han går i skole i nærheden af min far så han smutter tidligt om morgenen. Han er vild med at slås og det går tit ud over mig da Filipe ikke altid lige er hjemme. Men vi har det nu meget sjovt sammen :D

Det er min familie og de er vildt søde.
Da min gamle familie havde sat mig af og hjulpet mig ind med mine ting og vi havde sagt farvel, var det tid til at starte på en frisk med en ny familie.
Jeg ankom om aftenen så da min mor havde vist mig rundt i huset gik vi begge 2 op for at pakke alle mine ting ud. Imens vi gik rundt og pakkede mine ting ud fik vi snakket om hvad vi kunne lide og ikke lide og hvad reglerne i huset er. Reglerne er meget simple: Fortæl mig hvor du er henne når du ikke er hjemme, og hvis du har problemer så ring til mig så kommer jeg.
Det burde være til at huske ;)

Mit nye værelse er enormt. og jeg har fået mit ege walkin skab :D en hver piges drøm, nuskal jegbare have købt tøj og sko til at fylde mit skab ud med :P

Billed 1: Min giga seng

Billed 2: Mit walkin skab :D

Nå men da jeg havde pakket ud gik vi alle 4 ned for at spise aftensmad. Min mor bryder sig ikke så meget om at lave mad så hun ringede efter pizza til os ;)
Da vi havde spist var det tid til at smutte i seng, for det var jo skoledag næste dag.
Men da jeg vågnede næste morgen kom jeg pludselig i tanke om at jeg ikke havde nogen bus eller taxi som kunne køre mig i skole. Så da jeg havde fået min uniform på og var klar til skole kom min mor ind til mig og sagde at hun nok skulle køre mig i skole og snakke med lærene omkring en ny bus rute til mig.
Henne i skolen fik jeg omkring 10 sms'er fra min mor omkring hvis jeg ikke kunne komme hjem så skulle jeg bare ringe til hende for så ville hun komme og hente mig.
Men der var ingen problemer med at komme hjem og klokken 3 stod jeg uden for døren og ventede på at nogen ville åbne for mig.
Jeg troede det ville være min bror som åbnede men næ nej. Det var en helt 5 person som åbnede døren. Nemlig vores hushjælper. Dét var os noget nyt for mig, hun hedder Betty og kommer hver dag og holder huset rent og laver mad til os. Vi har det rigtig godt sammen og når jeg kommer hjem fra skole sidder vi gerne sammen og spiser så vi ikke skal sidde alene :D
Nå men det at vi har en hushjælper betyder os at hvis man aflever vasketøj om morgenen ligger det rent, støjet og lagt sammen på sin seng når man kommer hjem. Dét er noget der siger spar 2, ikke engang min meget dygtige far der hjemme på Rubyvej kan præstere det hver dag :P
Nå men altså da Betty og jeg havde spist frokost gik jeg op for at spille lidt Wii med min lille bror david. Ved 5 tiden kom min nye far og hentede mine brødre og jeg. Vi skulle ud og bowle. Dét var vildt fedt. Vi skulle vente i godt ½ times tid, men intet problem for vi satte os bare ned og så snakkede vi bare om alt mellem himmel og jord. De var dejligt at få snakket med min far os. Da vi fik vores bane startede krigen imellem os søskende. Vi fik børnebander på så David kunne spille med. De hele endte med at mig og Filipe stod lige, David på en 2. plads og min far på en 3. plads.

Billed 1: Min lille bror David

Billed 2: Min far

Billed 3: Min lille bror Filipe

Billed 4: Mig som er ved at kaste kuglen

Da vi kørte hjem af kørte vi lige på restaurant for at spise og så hjem og i seng bagefter.
Dette var de første 24 timer i mit nye hjem og de var virkelig fantastiske. Glæder mig meget til at skal bo her de næste 6 måneder :D

Sorry billederne kommer men mit internet er ikke helt med på at putte dem ind så så snart jeg for tid kommer billederne, Gælder for alle de indlægd er ikk er billeder til. Undskylder mange gange for at der er gået lang tid og der ingen billeder er.

De sidste 24 timer

2009-02-13T17:34:00.001-08:00

Lørdag den 24 januar var min sidste dag i Pusuqui, og jeg havde 1000 ting jeg skulle nå at gøre med min familie før jeg skulle flytte.

Nå men dagen startede med som alle andre lørdage at jeg smuttede til ridning sammen med naboen, og vi kom som altid en time forsent. Efter ridningen kørte vi så hjem igen og så var det tid til at vaske alt mit vasketøj troede jeg. Men min mor sagde at jeg skulle vente og få det vasket hjemme hos min far for det ville være bedre, så det slap jeg så får i lidt tid endnu. Men da jeg ikke kunne vaske tøj, så måtte jeg jo bare gå et trin videre ned af min lange list af ting jeg skulle nå.

Næste trin var at pakke alle mine ting ned. Dét var en større opgave. For da jeg ankom havde jeg kun lidt tøj med og gaver i min kuffert og der var meget trængt. Men nu skulle jeg pludselig til at finde plads til et helt værelse. Men efter en del asen og masen og 2 andre tasker fik jeg endelig plads til det hele.

Det var helt mærkeligt at gå rundt inde på mit værelse nu hvor jeg havde pakket alle mine ting ned. Men det var heldigvis ikke så længe jeg skulle gå rundt for min "to do list" var stadig rigtig lang.
Men det var så småt begyndt at blive mørkt udenfor at det eneste jeg kunne gør nu var at tage hen til min far og få vasket mit tøj. Så min storesøster og jeg kørte af sted ved 6 tiden.
Hjemme ved min far var min bror Andres og hans ven Diego. De var ved at gøre dem klar til fest, men jeg kunne jo desværre ikke følge med dem da jeg havde vasketøj at gøre og det var jo os min sidste aften hos min familie. Men de skulle ikke af sted før klokken 8 så da jeg havde sat den første vask over, satte vi os alle sammen ned og så en film.

Da klokken slog 8 sagde min far at han ville køre dem af sted til fest og så komme tilbage. Jeg var på en måde godt sur over at de bare sådan forlod mig nu hvor det var min sidste aften og jeg gerne ville være sammen med min familie. Men som den høflige pige jeg nu er puttede jeg bare mit Rotary smil på og sagde pænt farvel til dem alle sammen. Da de alle sammen var smuttet satte min søster og mig os ned og begyndte på en ny film.

Efter godt en times tid var mit vasketøj færdigt og vi kunne så endelig drage hjem igen.
Hele vejen hjem blev der maximum sagt 5 ord, og jeg blev mere og mere sur inden i mig selv. Da vi endelig kom hjem, kom min far ud for at tage imod os, han sagde at han lige skulle snakke med Chi chi og at jeg bare kunne gå ind. Da jeg kom op til døren var der fuldstændig mørkt indenfor og jeg var sikker på at alle var gået i seng, men da jeg åbnede døren når jeg lige at skimte en ballon og så bliver lyset tændt og alle mine bedste venner og hele min familie står inde midt på gulvet og råber "SUUUUUPRISE". Få sekunder Efter står alle omkring mig med flødeskum og konfetti som de putter på mig mens de siger hej til mig.

Jeg må nok indrømme at jeg fik virkelig dårlig samvittighed over at jeg havde været så sur på min familie først på aftenen, for det eneste de havde gang i var at lave en stor fest for mig. Det var den bedste gave jeg har fået her.
Da jeg havde fået sagt hej til alle sammen og fået skiftet mit tøj. Kom min far og tog min hånd og sagde at han havde e par ord han gerne ville sige til mig.
Han sagde at han virkelig ville savne mig i hans familie, og lige meget hvad og hvornår kan jeg altid ringe til ham, og han vil komme og hjælpe mig. For jeg vil altid være hans datter, lige meget hvor jeg er, om jeg er her i Ecuador hos en anden familie eller i Danmark hos min rigtige familie.
Det var virkelig dejligt at få af vide fra min far. Bagefter var det så min tur til at sige et par ord, og jeg kunne jo kun sige mange mange 1000 tak for 5 dejlige måneder med dem, og de vil altid være min første familie.

Efter talerne var der så dømt fest. Vi dansede og festede hele natten. Ved 2 tiden tog alle mine tanter og onkler hjem. Én af mine onkler, som jeg engang imellem ikke helt kunne komme til ret med hen til mig og tog min hånd og så begyndte han at græde. Han sagde at han ville være den som ville savne mig mest, og han ville sige undskyld hvis der var noget han havde sagt i løbet af de 5 måneder som havde gjort mig ked af det, men han ville bare så gerne at jeg skulle lære spansk hurtigt. Og lige meget hvad var jeg altid velkommen i hans hjem, og igen vil kunne erstatte min plads som jeg havde haft i deres familie. Ikke engang den nye pige.
Det var utroligt at høre fra ham, for mig og ham har ikke altid haft det lige godt sammen. Men han vil nu os altid være den onkel jeg vil savne mest. Han har gjort mest for mig, både på godt og ondt :D

Billed 1: Mine bedste venner og jeg :D

Billed 2: Min Kusine Anna, mig og min søster chichi

Billed 3: Andres og hans ven som fyre den af til karaoke

Billed 4: Min bror som synger og vi andre danser :D

Billed 5: Mig og min søde onkel.

Nå men altså så var der kun os unge mennesker tilbage da mine onkler og tanter forlod festen. Men intet problem. ;) Vi satte karaoke på som alle andre fester og så sang og festede vi indtil 6 om morgenen. Eller jeg gjorde. For jeg havde ride timer klokken 10,00 så det betød jeg havde godt og vel 3 timer at sove i. Da jeg sagde go'nat festede de andre bare videre. Men kun en times tid mere tror jeg, for da jeg kom ned klokken 9 lå samtlige drenge på vores sofaer og alle pigerne i mine søstres senge.

Nå men da jeg kom ud til hestene var jeg lidt tjutjaqui men jeg prøvede at skjule det så godt jeg kunne. Men det gik ikke alt for godt. Min ridelære på 13 sagde at jeg skulle have en ny hest så vi skulle starte inde i folden. Men da timen var ovre var der en del problemer med min hest så han sagde han ville trække den tilbage, jeg skulle bare sidde stille, så det gjorde jeg, men bare. 20 m. før vi er fremme kan jeg god se alle står og kigger hen imod mig, men forstår ikke helt hvorfor. Jeg kan se at vi kommer til den grøft som vi normalt bare plejer at GÅ over. Men Jeg tænker mere på min seng der hjemme, end over at jeg sidder på en hest og at jeg måske skulle se hvor jeg var på vej hen. Det ser min lære jo selvfølgelig godt så han stopper hesten da vi kommer til grøften og det næste jeg opfatter er at min lære giver min hest en klask og siger så SPRING. Og hvad gør den gode hest? Yep den spang, med mig bag på. Mit hjerte har aldrig slået så hurtigt før og jeg er heller aldrig blevet så vågen på så kort tid.
Da jeg er kommet til mig selv igen, og kigger op ligger samtlige folk på rideskolen ned og griner som de aldrig har gjort før. Men okay jeg kan jo ikke bebrejde dem, for det må altså have set vildt sjovt ud. Det vil dem af jer der kender mig give mig helt ret i :P
Nå men da jeg har fået sagt hasta luego til dem på rideskolen går turen hjem igen.

Her får jeg pakket og færdig gjort min lange To DO liste.
Da alt mit bagage er slæbt nedenunder og jeg har fået rengjort mit værelse begynder jeg så småt at blive lidt trist over at skulle væk fra min familie. Så jeg ligger mig på min seng og surmuler lidt for mig selv. Men bedst som jeg troede jeg var alene kommer min storebror David ind til mig og sætter sig på min seng og spørger om der er andet jeg gerne vil lave inden min far kommer og køre mig til min nye familie. Der var godt 4 timer til endnu så vi kunne sagtens nå noget. Jeg havde ikke rigtig noget jeg ville, og spurgte så min bror om der var noget han ville. Han kiggede pludselig mærkeligt på mig og smuttede så ud fra mit værelse. Men 2 min. efter kom han styrtende ind på mit værelse og skreg "CUY,CUY,CUY, vamos a comer cuy Mia!" Oversat "marsvin, marsvin, marsvin, kom vi tager ud og spiser marsvin Mia!" Og hvad var mere perfekt at slutte min tid af med hos min gamle familie and at spise cuy? Så min bror og hans kone og jeg tog ud for at finde et sted hvor vi kunne spise marsvin.

Efter 10 minutters tid fandt vi endelig et sted hvor vi kunne få det og vi skyndte os at bestille et marsvin til mig og min bror og kylling til Naty.
Marsvin er faktisk rigtig dyrt at spise her. Det koster godt og vel 16 dollars for et marsvin og 4 kartofler.
Da marsvinet kom ud fra køkkenet kunne jeg ikke lade være med at grine. Det er ligesom at se det inde på google. Alt er der. Hovedet med indhold, dvs. tunge, tænder, hjerne, øjne osv. Og så er der jo os lige fødderne med kløerne.
Nå men altså mig og min bror havde det vildt sjovt imens vi spiste det lille dyr, som i jo kan se på de meget fine billeder jeg har taget :D
Cuy/marsvin smager virkelig godt. Det har en speciel smag, men ikke på en grim måde og skindet er lige som flæskesvær. Rigtig lækkert, og det skal hel sikkert gøres igen :D

Billed 1: Naty, David og Jeg lige før marvinet kom

Billed 2: Mig med marsvinet

Billed 3: Mig og benet fra marsvinet

Billed 4: Munden fra marvinet, her kan i se alt indholdet

Billed 5: mig og min bror som syntes marsvinet skulle have et lille kys

Billed 6: Resterne af vores marsvin.

Efter vi havde spist helt op var det tid til at tage hjem igen. Men jeg nåede ikke hjem før nogle af mine venner stoppede bilen og sagde at jeg skulle komme med dem hjem for deres familie havde lavet en afskeds middag for mig. Så jeg og med dem hjem, og da vi kom ind af døren var der dækket op til stor middag. Vi fik noget lækkert kød og vin. Meget fornemt af dem at lave en middag for mig. Men pludselig ringede min telefon. Det var min mor som sagde at det altså var tid til at sige farvel nu og komme hjem da min far var kommet for at køre mig hen til mit nye hjem.

Det var meget trist at skulle sige farvel til alle dem som man har været sammen med i 5 måneder, og ja selvfølgelig begyndte jeg os at græde, men som min mor sagde til mig da jeg sagde farvel til mig familie, lige meget hvad så kan jeg altid komme tilbage til dem og bo og de vil altid være min familie.

Nå men efter godt en times tid ankom jeg så til min nye familie.
Men dem skriver jeg lige om i et andet ark :D
Det var slutningen på min første værtsfamilie. Jeg har haft 5 fantastiske måneder hos dem og de har været rigtig søde imod mig. Det er mærkeligt ikke at skal tage bus nummer 3 nord hjem til dem fra skole, men tage bus nummer 10 nord og komme hjem til en helt ny familie.
Men sådan er det, og jeg glæder mig meget til at skal være sammen med min nye familie.

BBQ dag med far

2009-02-13T17:26:00.000-08:00

Så er der endnu en historie klar til jer.
For godt og vel en måned siden tog min bror, hans kone og jeg en tur i parken.
Vi ville bare lige ud for at gå en lille tur og få lidt luft, men det hele endte med at vi brugte 4 timer ude i skoven, og da vi skulle hjem fandt vi et grill sted som alle frit kunne komme og bruge. Så Min bror forslog at vi kunne komme tilbage næste dag og grille sammen med min far og hans familie. Og det gjorde vi så.
Så søndag efter jeg havde snakket med de gamle der hjemme i DK, tog min bror og jeg ud for at handle ind til vores grill dag sammen med min far. :D
Ved 2 tiden mødtes vi alle sammen ude ved parken. Når jeg siger alle sammen mener jeg min far, hans kone, deres lille pige, david, hans kone Naty, chichi, Andres, Nicole, min ynglings kusine Anna og mig. En stor flok, men sikke en dag vi havde sammen :D
Min far og min storebror David var dem som og sig af alt vores grillmad, og os piger gjorde salaten klar og fik en go sluder :P
Da vi var færdig med salaten, var det tid til at lege med Lucy. Der var en stor legeplads og vi var de eneste der legede der til en start. Men pludselig fandt alle de meget interessant at jeg var fra et andet land, så pludselig var hele legepladsen fyldt med små og store børn som ville snakke med mig. Meget morsomt :D
Efter en halv times tid kaldte min far at nu skulle vi spise. Endelig. Vi var alle død sultne.
Vi fik 3 forskellige slags pølser, og en anden slags kød jeg ikk lige fik fat i hvad var. Men det var død lækkert og vi blev alle mætte :D
Efter vi havde spist lagde David og jeg os op i græsset for at slå mave, men nej nej det var der sandelig ikk tid til. For 5 min. Senere kom min bror Andres styrtene og sagde at nu skulle vi spille fodbold, så vi måtteop igen og hen og spile fodbold med alle de andre. Det endte med at vi fik spillet fodbold, vollybold og baseball. Det var en super dag med hele min familie og da klokken slog 8 kørte vi alle sammen hjem af igen

Julen

2009-01-03T06:39:00.000-08:00

Julen her i Ecuador starter allerede i midten af september, hvor butikkerne begynder at sælge juletræer (plastik) og julepynt.

Og sådan fortsætter det så indtil December hvor det så går helt amok med juleting over alt. Lidt ligesom i Danmark :D

Nå men altså 10 dage for jul (24 December) samles alle i hele familien hver aften for at bede. I min familie forgik det på en måde at der blev sat en dvd på med et stykke historie fra biblen omkring Juesus fødsel, og når den så var færdig, tog en af mine tanter så en bog frem, hvor hun begyndte at læse nogle bønner op, og vi andre skulle så svare på nogle af bønnerne.

Efter at min tante havde læst et hele op, var det så tid til at spise. Og der er ingen grænser for hvad man spiser i vores familie :D én af gangene fik vi pizza, en anden gang empanadas og så alt muligt forskelligt. Rigtig lækkert.

Men det er så hvad man får tiden til at gå med op til jul. I nogle familie har man juletræer og sådan, men min mor gav det hele væk til de fattige børn, så vi havde kun et lille kryppespil hjemme hos os til at minde os om at det var jul.

Den 23 december skulle mine søskende og jeg hjem til min far for at fejre julen.

Det var rigtig hyggeligt. Vi startede med at bytte hinandens gaver, og min mindste lille søster på 1½ fik lov til at åbne hendes gaver. Efter hun havde åbnet sine gaver, var det tid til at spise.

Billed 1: Min lille søster som åbner sine gaver.

Som jeg nævnte før, er der ingen grænser for hvad vi spiser i min familie. Så da vi alle sad og var klar til at spise, kom min far og bror ind af døren med 2 store pizza kasser. Der må jeg nok indrømme at jeg kiggede lidt, men det er helt normalt her, og man kan jo altid spise lidt pizza, så vi spiste allesammen pizzaden 23 december. Efter maden hjalp vi alle sammen min far med at pakke hans julegaver til resten af familien ind, og så var det tid til at komme hjem til vores mor igen. Det var en rigtig hyggelig aften, selvom den var anderledes fra den danske, så havde jeg en super hyggelig aften med min far og mine søskende.

Billed 1: Mine søskende som pakker gaver ind.

Billed 2: Min far og hans magiske fingre

Billed 1: Min brors kone og jeg efter maden :D

Den 24 december skulle fejres med min mor og hendes familie. Om aftenen gik min mor, mine brødre og jeg i kirke og så kryppespil. Det var næsten som at være i Danmark. Men midt under hele gudstjenesten skulle vi allesammen ud for at lede efter et sted hvor Maria skulle føde sit barn. Så vi gik rundt imellem husene og sang salmer og bankede på nogle forskellige døre for at sørge om Maria kunne føde sit barn her, og til sidst endte vi alle op i kirken igen hvor Maria så fødte sit barn. Det var en olplevelse på den gode måde selvfølgelig :D

Billed 1: Josef og Maria og spørger om husly hos én af de mange små købman vi har her i byen.

Billed 2: Josef og Maria på vej hjem til kirken.

Billed 3: De små engle omkrng Jesus barnet.

Billed 4: Min bror, min mor og jeg i kirken.

Efter kirke tog vi så alle sammen hjem til min mors søster, for at fejre juleaften.

Efter en times tid hos min mors familie kørte min storebror, onkel og alle os søskende så op til min fars familie for at ønske dem alle sammen en glædelig jul. Der var vi så i godt og vel 20 min og så hjem til min mors familie igen.

Da klokken endelig slog 24,00 kom aftensmaden på bordet. Her spiser man kalkun juleaften, så vi fik kalkun, med ris og kartofler og grøntsagt med mayonaise. Meget fin middag. Nå efter middagen åbnede min mors familie deres pakker. Vi havde låst os selv ude så vi kunne ikke få vores pakker med desværre. Da de havde åbnet deres pakker, ville familien spille Ludo så det spillede vi i en go times tid og så gik min brors kone og jeg i seng :D

Billed 1: Min mor, hun var desværre syg den dag så hun sad bare og kiggede for det meste.

Billed 2: Min onkel og jeg.

Ved 3 tiden blev vi så vækket at nu skulle vi til og hjem.

Nå men da vi så endelig kom hjem og havde fået fundet en nøgle til huset, troede vi allesamen at vi skulle åbne vores julegaver, men vores mor sagde at det var alt for sent så vi skulle vente til vi stod op imorgen.

Det var vi alle andre godt sure over, for nu havde vi jo sat og set vores fætter og kusine åbne deres julegaver, så nu ville vi os. Men vi ventede pænt til næste morgen.

Næste morgen ved 9 tiden snakkede jeg lige lidt med den der hjemme og så gik turen ellers ned i stuen hvor vi skulle åbne julegaver. Jeg fik både julegaver fra Danmark og Ecuador, og en stor tak til jer der har sendt mig julegaver fra Danmark. Det var rigtig dejligt, og så vidt jeg ved fra mor og far så har jeg modtaget alt det som var blevet sendt. 1000 tak alle sammen :D

Det var en meget anderledes jul jeg fik i år, men en rigtig dejlig jul, og jeg vil helt sikkert aldrig glemme den :D

Tur til bjergene

2009-01-02T09:57:00.000-08:00

Ja dette er altså lidt flovt at skulle skrive om, for det er altså 2 måneder siden nu, men jeg syntes altså i skal høre om min tur til bjergene. Og mor jeg ved jo at du er ved at dø af spænding, så nu får du/i historien :D

I starten af november ringede min kusine til mig og spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at tage med dem på en tur op i bjergene. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så næste weekend tog min kusine, 6 af hendes venner, min storesøster og jeg så afsted op i bjergene.

Jeg havde fået afvide at det ville blive rigtig koldt der oppe, så jeg skulle huske en masse varmt tøj. Mén den kloge dansker her tænkte "ingen sne, så kan det ikke være så koldt igen". Så jeg tog bare 2 par lange bukser, 2 langærmet trøjer, og 3 par sokker, vanter, halsterklæde og hue med. turen alt i alt tog godt og vel 10 timer fra vi kørte fra Quito til vi ankom i det natur resavat hvor vi skulle være.

Men vi havde selvfølgelig nogle stop undervejs. Bl.a. her hvor vores lille minibus skulle have lidt benzin. Og vi tøser troede lige at vi skulle på toilet, mén da vi åbnede døren der ind kom den mest vemmelige stank ud og der lå en død rotte inde ved toilettet, så pludselig var der ingen som havde brug for et toilet alligevel :D

Billed 1: Benzin huset, som i kan se i baggrunden er vi her ved at være kommet godt op i bjergene, det hvide i kan se er skyerne som vi senere kørte igennem.

Billed 2: Min kusine som lige kommer fra toilettet hvor hun også fant ud af at man godt kan holde sig lidt længere.

Efter godt 9 timer ankom vi endelig til det natur resavat hvor en af drengene havde et salgs hotel som vi skulle bo på. Men for at komme derhen skulle vi så køre endnu en times tid ud i kaktusmarker og masser af bjerge. Vildt flot at se på. Men midt i alt idylen kun 30 m. fra hotellet kørte bilen selvfølgelig fast for 1. gang, men det skulle ikke vise sig at være den sidste gang. Men efter 10 min. asen og masen kom vi endelig fri igen, og kom hen til vores hotel.

Billed 1: Indgangen til natur resavatet hvor vi skulle køre i 1 times tid.

Billed 2: Lidt af den flotte natur vi kørte igennem.

Billed 3: Her kan i se den første gang bilen kørte fast.

Billed 4: Vores hotel.

Ved hotellet var der en å hvor der stod 2 mænd og fiskede, og drengene stod og jokede lidt med at det sikkert var det vi skulle havde til aftensmad, og hvis de ikke fangede noget måtte vi gå sulten i seng. Og det skulle senere vise sig at drengene på en måde havde ret.

Da vi havde fået læsset vores bagage af på vores værelser lå min kusine, min søster og jeg og snakkede lidt omkring turen og den døde rotte. Det fik vi så 1 timestid til at gå med, og bagefter skulle vi så på tur, ud i skoven for min kusines ven ville vise os et vandfald.

Billed 1: Vores Værelse

Billed 2: Mig i min seng. Og jeg var så heldig at få den køje oppe for oven, og der var ingen stige så det havde vi det meget sjovt med når jeg skulle der op.

Billed 3: Min kusine som prøvede at komme op i min køje.

Inde i skoven krydsede vi store og små å'er og klatrede i træer for at komme frem. Det var næsten som at være i junglen, og rigtig flot. De gamle træer som var væltet og var blevet fyldt med små blomser og andre planter. Meget flot ! Men ja efter godt 4 timers legen Tarzan kom vi endlig frem til det vandfald min kusines ven ville vise os. Men det var uheldigvis blevet så mørkt nu at vi ikke rigtig kunne se så meget af den. Men vennen sagde at vi skulle komme med ham, og han førte os så ind bag ved vandet. Det var utroligt at stå inde bag et vandfald ! Men vi blev os allesammen rigtig våde, og så blev den kloge dansker her pludselig klar over hvad de mente med at det kunne blive rigtig koldt, og at jeg skulle bringe godt med varmt tøj. På vejen hjem til hotellet var det nu blevet så mørkt, at vi ikke rigtig kunne se hvor vi gik. Så ofte gled vi ned af små skranter eller faldt ned i små huller. Det havde vi det meget sjovt med.

Billed 1: Mig og min kusine og søster. Her an i se at vi har rigtig meget tøj på allesammen fordi det er så koldt.! Vi har lige krydset en meget smal overgang og min søster er lidt i chok over det :D

Da vi kom hjem til hotellet igen blev der fyret op i pejserne og så skulle vi spise. Her fik drengene store øjne for det vi skulle have til aftensmad var fisk. Og det var nemlig de fisk de 2 mænd stod og fanged. Meget sjovt at se drengenes udtryk i hovedet da de fik serveret fisken.

Billed 1: Vores aftensmad.

Billed 2: Vores spise stue

Billed 3: Vores lille ven som boede i stuen, et lille dovendyr. Meget sjovt, men den var desværre død.

Billed 4: pejsen hvor vores våd sko blev tørre og vi fik varmen.

Efter aftensmaden, besluttede vi os for at spille et meget populært kortspil her i Quito det hedder "40". Det spillede vi så indtil klokken 3 hvor vi så allesammen gik i seng.

Men pejsen i vores hytte virkede jo selvfølgelig ikke, så det var rigtig koldt at komme ind på værelset. Da jeg gik i seng den aften havde jeg 2 par bukser på, 3 par sokker, 2 store trøjer, min jakke, vanter, og hue på + 3 store tæpper, og jeg frøs stadig. Det var utrolig koldt. Så den kloge dansker har nu indset at man skal lytte til hvad de indfødte siger ! :D

Billed 1: Mig i alt mit tøj og dyner :D

Næste morgen skulle vi hjem igen, men først skulle vi lige op og se et udsigtspunkt. Så efter morgenmaden pakkede vi minibussen igen og drog så afsted. Men efter 10 minutters tid kørte bilen igen fast fordi det i løbet af natten havde det regnet så meget at vejene var blevet helt mudret og nogle steder helt ødelagt. sådan fortsatte det med at vi kørte fast og kom fri i lang tid. Til sidst besluttede os tøser at vi ville gå hen til udsigtspuntet, for så var der kun 3 personer i minibussen og så gik det nok lidt hurtigere.

Billed 1: Bilen som igen var kørt fast :D som i kan se er vejen meget mudret.

Billed 2: Dette er et meget specielt træ. Som i kan se kan man ligesom pille stykker af træet. Navnet på træet er "albol de papel" oversat betyder det "papir træet" de stykker man kan tage af træet er lige så tynde som papir. Meget facinerende :D

Billed 3: Mig som flygter fra bilen i alt mit tøj :D

Billed 4: Et af de mange kaktuser vi så :D

Billed 5: Der var os lige tid til et fællesbilled af os allesammen.

Nå men endelig så det ud til at vejen var meget stabil, så vi satte os alle ind i bilen og drog så afsted for fulde fart. Vi kørte i 20 min, ud igennem kaktusmaker, å'er, skyer og masser af bjerge.

Og så skal jeg love for bilen kørte fast. HELT FAST! pludselig stoppede bilen bare og så sank den ned i muddert.

Vi piger forslog at vi skulle ringe efter nogle til at trække os op, mén drengene var fast besluttet på at ville gøre det selv "for det ville kun lige tage 10 max 20 min." Efter 2 timer var vi alle godt trætte af at vente for vi piger måtte ikke hjælpe da det var mandearbejde. Bilen sank bare mere og mere ned i mudderet, så jeg besluttede mig for lige at slå å tråden til de gamle der hjemme i Danmark. Et eller andet skulle jeg jo få tiden til at gå med. Da vi var færdige med at snakke sammen, gad jeg ikke sidde og kigge på mere, så mig og tøserne gik i gang med at hjælpe drengene. Men lige meget hjalp det. Så vi satte os allesammen ned og ventede på at et miracel. Og efter 2 timer mere kom der endelig en bil som kunne trække os fri.

Billed 1: Her kan i se hvor slemt det så ud med bilen i starten. Og drengen ville selv trække den fri :D

Billed 2: Og dette var til sidst.

Da vi endelig langt om længe kom frem til udsigtspuntet, var vi kommet så højt op, at vi nu var over skyerne. Vi var godt og vel 4500 m. over havet overflade, og hvis det ikk havde været så skyet den dag kunne vi have set havet fra toppen af bjerget. Men intet problem, for jeg fik set kondoren den store mega fugl. Det var et utrolig flot syn da den kom flyvende, men jeg havde desværre ikke mere strøm på mit camera så kunne ikke tage et billed af fuglen.

Billed 1: Her kan i se skyerne under mig. Alle de små prikker som i kan se er kaktusser. Det var vildt flot at se så mange over alt.

Billed 2: Vejen op til udsigtsunktet. Her kan i igen se alle kaktuserne som jeg har snakket så meget om.

Billed 3: Denne kaktus var vildt flot så syntes lige i skulle se den.

Bagefter tog vi alle hjem uden nogen form for stop eller problemer, og vi ankom til Quito ved 3 tiden om natten.

Det var en utrolig fed tur med masser af oplevelser og jeg mødte også en masse nye mennesker.

Så, Mor, dette var hele historien med billeder og det hele. Håber du læser det :D

Bryllup

2009-01-01T20:27:00.000-08:00

Så nu har jeg vist været hele vejen rundt angående det der foregår i kirken.

4 gange barnedåb, 1 begravelse og 1 bryllup på bare 4 måneder. Det må jeg sige godt gået alligevel :D

Nå men denne gang var det altså blevet min storebrors tur til at byde os i kirke. Ham og hans kæreste skulle nemlig giftes.

Den 1 december blev familien kaldt sammen, og fik afvide at lørdag den 3 december skulle der være bryllup, og det skulle være klokken 11,00 om morgenen.

Meget er kort varsel i forhold til hvad vi er vant til fra Danmark, men her er det vist meget normalt, og vi nåede os alt det vi skulle nå før dagen :D

Min mor blev pludselig vildt stresset, for nu skulle hun jo ud og finde en kogekone og folk til at hjælpe på dagen. Så hun forsvandt meget hurtigt ud af døren. Vi andre satte os ned og gik alt igennem, og så tog vi ud for at handle ind.

Min bror havde bestemt sig for at festen skulle være der hjemme, så da vi kom hjem om aftenen gik vi igang med at rydde hele stuen for møbler, og gøre plads til de 25 folk der skulle komme til deres bryllup.

Hele fredagen og natten med, blev brugt på at gøre en del af maden klar, gøre huset rent og sætte vores Karaoke anlæg op. Vi gik alle i seng ved 2 tiden og vi skulle alle sammen op igen ved 7 tiden, så vi alle kunne være klar til den store dag. Det var lidt hårdt :)

Men midt i det hele tog min mor og jeg afsted til lufthavnen for at hente min bror Andrés da han kom hjem fra Belgien, og i mens gjorde alle andre sig klar der hjemme i huset.

Da vi havde hentet Andrés i lufthavnen skulle vi skynde os hen til kirken (troede jeg) da klokken nu var 10,30, mén vi skulle altså først lige hente nogle blomster og så lige hen og sige hej til en ven af Andrés'.

Vi ankom til kirken var 11,30 tiden, men ingen problem der, for brudeparet var ikke selv dukket op endnu. De kom først ved 12 tiden :D

Endelig ved 12,30 tiden kom vi ind i kirken og de fik sagt ja til hinanden og udfyldt de vigtige papirer, og så gik det ellers hjem igen til, den store fest der skulle være :D
Selve bryllupet foregik som et rådhusbryllup men det hele var godt nok i kirken.

Billed 1: Hele min familie for 1, gang samlet. Stort øjeblik !

Da vi kom hjem stod maden klar, det var Kyllingelår og farsbrød, men ris og kartofler og grøntsager med mayonaise. Lidt specielt, men det var hvad de gerne ville have, og det var en dejlig middag.

Billed 1: Brudeparet og jeg ved kagen.

Billed 2: Der er altid tid til et spil 40 her i Ecuador. :D

Efter middagen var der så kage og karaoke. Vildt fedt. Vi havde en stor fest her hjemme som startede ved 12,30 tiden, og den stoppede igen ved 3 tiden om natten.

Det var virkelig en rigtig god dag og vi havde det rigtig sjovt hele tiden.

Billed 1: Mine brødre der fyre den af til "sometimes ok" :D

Billed 2: Min storesøster og kusine som synger "titanic"

Billed 3: Min brors venner som skriver på hans skjorte, en tradition her i Ecuador.

P.s. det er også sådan en barnedår foregår for det meste, bare barnet selvfølgelig ikke bliver gift men døbt i kirken :D

Tyrefægning

2008-12-18T16:44:00.000-08:00

Tyrefægtning er ikke noget der høre til Ecuador's kultur som sådan. Det var noget Spanien indførte da de indtog Ecuador for mange mange år siden.

Hvert år i december er der 2 uger med tyrefægning hver dag. I e 2 uger der er tyrefægtning er befolkningen opdelt i 2. Dem som går ind og ser showet og dem som bliver udenfor og demonsterer imod showet.

Men nu hvor jeg endelig er kommet til Ecuador og så skulle jeg i hvertfald ikke gå glip af tyrefægtningen. Så søndag tog Lorenz (den tyske udvekslingsstudent) og Jeg + nogle af Lorenz' venner ind for at se tyrefægning.

Inden for de store mure som omringer den store arena, var der en gigantisk fest, med live musik med kendte folk, og uden for de store mure stod alle demonstranterne og råbte af alle de folk som gik ind igennem portene. Det er ikke unormalt at blive kaldt "morder" og 1000 andre ting op til flere gange inden man nåede igennem portene. Men det skal man ikke tage personligt.

Vi stod i kø i godt en times tid, og da vi endelig kom ind til arenaen bliver man helt grebet af den stemning der er rundt omkring en. Der inde er alle lige. Man er ikke opdelt i rige og fattige på samme måde som i dagligdagen. Her deler alle med hinanden, hvis en af en masse mad med, deler personen gerne ud til alle der vil have en, og drikke varer blev også sendt rundt. (Altså det med hygiejnen skal jeg nok ikke komme ind på, for det var nok ikke lige i helt det bedste :D )

Showet starter med at en fyr i hvid kommer ind i arenaen og bukker til dommerene, som tegn på at nu bliver portene åbnet for tyren.
Så træder Torero'en (tyrefægteren) ind i arenaen sammen med 4-6 andre fyre, de 4-6 andre fyre er også en slags tyrefægtere men deres job er at forvirre tyren hvis der F.eks. sker noget alvorligt.
Tyren har været lukket inde i et mørkt rum imellem 1-3 uger, så når den kommer ud er den så godt som blind.
I de første 5 min, leger Torero'en (tyrefægteren) med tyren, så træder de 4-6 mænd frem og lokker tyren væk, for nu kommer der 2 fyre på hest ind igennem portene, deres job er at stange tyren i nakken så den bliver svagere, og ikke så nemt kan løfte hovedet og stange tyrefægteren eller nogle af de andre. Hestefyrenes navn er Piceaor.
Tyren løber automatisk over imod hestene men de har beskyttelse på så de mærker intet, fyren på hesten stanger så tyren og tyrefægteren kommer så frem igen og afleder tyrens opmærksomhed, så hestene kan ride ud uden at blive stanget af tyren.

Så trædder der 3 andre mænd ind i arenaen, de hedders også piceador, de er til fods og deres job er at løbe hen imod tyren og hoppe og og stikke 2 slagt pinde ned i tyren ved nakken. Det er et meget spændene øjeblik, fordi de er meget sårbar da de skal løbe lige hen imod tyren, så tyren har alle mulige chanser for at såre dem. Men det sker nu sjælent, Det er for det meste de fyre hvis job er at aflede tyrens opmærsomhed som kommer til skade.

Efter de 3 fyre er færige leger tyrefægteren så med tyren for godt 10-15 min mere, og så er det tid til at slå tyren ihjel.
Nu kommer det mest spændene ved hele showet, for det er et meget svært job at slå tyren ihjel. Tyrefægteren skal nu stikke et sværd ned igennem nakken på tyren, og hvis han gør det rigtigt vil tyren dø indenfor ganske få minutter. Men ofte rammer tyrefægteren forkert og såre derfor kun tyren endnu mere, når det sker bliver publikum helt vildt sure og begynder at råbe af tyrefægteren. kun de aller dygtigste tyrefægtere rammer rigtigt første gang.
Når tyren er død, kommer der en fyr i sort og stikker en kniv i panen på tyren for at være sikker på at den er helt død og ikke lider mere.

Så kommer der 2 fyre ind med 2 store arbejds heste ind med en slags trækvogn. Fyrene spænder tyren til vognen og hestene trækker så tyren ud til slagtning, og efter showet kan man komme og købe kødet fra tyren.

Det var i et hele taget et rigtig flot show, og jeg håbet meget på at jeg komme ind og se det igen.

(Billederne kommer senere, det lover jeg.)

Begravelse

2008-11-29T06:32:00.000-08:00

Så kommer der lige en lidt mere trist indlæg end de andre, men jeg syntes nu at i skal have lov til at høre om min tur til Esmareldas sidste søndag.

Vi skal nok lidt længere tilbage en blot siste søndag hvis alle skal være med, og det synes jeg de skal.
For godt 1 måned siden kom min søster og fortalte mig at hendes oldemor var rigtig syg, og de troede nok at hun skulle dø nu. Men heldigvis overlevede hun og alle var glade igen.
Men sidste søndag kunne hun så desværre ikke mere.

Efter min snak med mor og far fra Danmark, kom min søster ind og fortalte mig den sørgelige nyhed. Min mor var helt rundt på gulvet, for det tager sådan ca. 7 timer at køre til kysten (alt efter hvordan vejret er), og vi havde ingen bil den dag, min storebror var i Manabi hos sin kæreste og ja alt var kaos for min stakkels mor.
Men det hele endte med at Nicole og jeg kørte med min onkel (i hans Volvo :D) og hans familie til Esmareldas 1½ time efter.

Klokken var godt 11 da vi kørte fra Quito, og hele vejen der ned hørte vi sørge musik og min familie grad. Klokken 20,00 ca. ankom vi så endelig til Esmareldas, det var en rigtig flot velkomst jeg fik af moderens familien der. De kom alle løbende ud til bilen og ville sige hej til mig, og give mig kys og kram. Der var virkelig dejligt at få sådan en velkomst.

Vi skyndte os alle ind, for at få et bad og gøre os klar til den sermonie er skulle være nu. Jeg viste ikke rigtig hvad der skulle foregå, så jeg fulgte bare alle de andre.
Det viste sig at her i Ecuador holder man på dagen personen dør en sørgefest, hvor alle venner og familie kommer for at tage afsked med den døde. Da vi ankom til oldemoderens hus, var hele hendes stue ryddet, og blevet lavet om til en kirke, hvor kisten stod i midten af rummet, åbnet.
Min lille søster ville gerne se hendes oldemor men ikke alene, så hun ville gerne have mig med der ind. Så vi gik der ind, og jeg må sige det er en virkelig mærkelig fornemmelse at kigge på en død person som man ikke kender + man også er den eneste der ikke græder. Men min familie havde fuld forståelse for at jeg ikke grad, da jeg jo ikke kendte damen.
Ingen af os fra Quito havde fået frokost den dag kun morgenmad, så vi var godt sultne da kokken blev 23, og da man kun får saltkiks og ost serveret til en sørgefest var det ikke helt nok.
Så vi bestilte noget mad, som vi så fik leveret til sermonien, men vi måtte spise det ude i bilen, da det ikke er noget der høre til sørgefesten.
Sermonien varede indtil 2 om natten, og så gik det ellers hjem i seng.

Jeg sov hos min tante sammen med min lille søster. Vi blev vækket ved 9 tiden, hvor vi så gik ned for at spise morgenmad. På vej hen til morgenmaden som var i min anden tantes hus, kom min storebror og sluttede sig til os, og ved 22 tiden igår aftes ankom min mor og store søster, Så nu var hele familien samlet igen.
Efter morgenmaden gik mine fætre, kusiner og søskende ned til stranden for at bade og hygge os før begravelsen senere på dagen.
Nede på standen legede vi og spillede fodbold, og selvfølgelig badedet vi. Min storebror, mine fætre og kusiner og jeg havde en kæmpe sandkamp, det var rigtig sjovt.

Ved 16 tiden skulle vi så til begravelse.
Vi mødtes alle hos oldemoderens hus, hvor nogle mænd i familien bar kisten ud og vi andre fulgte så efter dem. Forrest gik 2 skoleklasser som oldemoderen havde haft nogt at gøre med, bagefter dem gik mine fætre og kusiner med blomster, så kom kisten og bagefter kisten gik familie og venner. Vi var nok 150 alt i alt som fulgte kisten.
Mændene bar kisten hele vejen hen til kirken, og imens, var der nogle kvinder som sang nogle salmer, og andre som bad bønner for oldemodern og hendes familie.
Det var virkelig en oplevelse at få lov at komme med til en begravelse, for det hele er så meget anderledes her and der hjemme. Vi gik på "hovedvejen" hele vejen til kirken og ikke én gang hørte jeg en bil dytte af os ellers folk være sure på os fordi vi spærede vejen, tvært imod, folk som vi gik forbi stoppede op, tog hatten af og slog korsets tegn, og politiet stoppede trafikken for os så vi kunne passere uden at blive forstyret af trafikken. Det var vildt flot at se.
I kirken blev der holdt en flot gudstjeneste med musik og sang, (selvfølgelig på den katolske måde) Gudstjenesten sluttede med at vi alle kyssede hinanden på kinden og gav knus til hinanden og så blev kisten blev åbnet helt og familie og venner kunne komme hen og røre oldemoderen.

Efter alle der ville røre hende havde rørt hende, blev kisten så lukket helt og mændene som bar kisten til kirken bare nu igen kisten hen til kirkegården. Da vi ankom til kirkegården blev kisten puttet pænt ind i et hul på en familie gravsted, og alle lagde blomster ind til graven. Så kom der en mand og murede hullet til, og til sidst blev alle de store blomster så anbragt udenfor graven.
Det var en virkelig flot begravelse, og fortryder slet ikke at jeg tog med. Mange har spurgt mig om det ikke var ubehageligt for mig, at være der, og mit svar er ja og nej. Jo et var da mærkeligt at værer den eneste der ikke grad, og være til begravelse hos en man ikke kender, men min familie i Esmareldas, tog så godt af mig og gjorde mig til en del af familien så til sidst følte jeg slet ikke nogen ubehag ved at være der. Tvært imod. Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til familien næste dag. Og min lille fætter på 14 gav mig hans lykkearmbånd, og sagde at han ville savne mig rigtig meget.

Det var en rigtig god tur, og jeg kan slet ikke vente til det bliver nytår, for så skal vi derhen igen og fejre nytår. :D

P.s. Undskyld der ingen billeder er, men klumsen her kom i farten til at glemme hendes kamera. Håber det går denne gang :D

Min 1. værtsfamilie

2008-11-18T09:54:00.000-08:00

Det er nok på tide at skrive lidt omkring min 1. værtsfamilie nu.

For til januar skal jeg skifte til en ny.

Min værtsfamilie består af:

Min Mor Sandy, som går rundt her hjemme og passer familien op. Men starter snart på et nyt arbejde.

Min Far Gabriel, han arbejder i et oliefirma, så han rejser en del, gerne til junglen hvor de har en del olie vist nok.

Min Storebror David, han er 25 år, og arbejder i samme firma som faderen, men David kan godt lide at fedte for chefen, så David har arbejder gerne hjemme fra, hva betyder at ham og mig rigtig får slåsset og grinet. David har en Kæreste ved navn Natalie(Naty),Hun er lige blevet 19, og de venter barn sammen til April eller Maj og de skal giftes lørdag den 13 December. Naty er flyttet hjem til sin mor, da hun har meget at lære omkring det at være mor. David er os min helt hvad angår min computer. Når den går i stykker, (hva den gør tit ;D) fixer han den for mig. Dejligt. Ved siden af arbejdet studere han også.

David er også den storebror som passer rigtig godt på sine søskende, hvis der er noget galt kan man altid lige snakke til ham og så hjælper han én, eller hvis man gerne vil et sted hen så fikser han det. F.eks. Jeg elsker at se fodbold så David tager mig med hver gang han har billeter til fodboldkampene. Rigtig dejligt :D

(Moooor! Jeg ønsker mig en storebror når jeg kommer hjem? :P)

Billed 1: Min storebror og hans kæreste.

Min Storesøster Sandy (Chichi), Hun er 21 år og studere på universitetet, på sit sidste år. Vi kalder hende chichi fordi hun hader at have det samme navn som sin mor. Hun har ingen kæreste eller noget, så vi bruger meget tid sammen :D Vi går ofte i biografen eller bare på café. Vi har det rigtig sjovt sammen.

Billed 1: Min Mor, Min Far, Storebror og Storesøster.

Min Storebror Andrés: Han er 18 og er lige nu i Belgien som exhangesstudent. Så han høre jeg ikke så meget til mere :D

Billed 1: Andrés og hans ven. Andres er fyren i den røde med hunden.

Min Lillesøster Nicole: Hun er 14 år og går i samme skole som mig. Hun går en klasse under mig, men betyder ingen ting. Vi hygger os rigtig, og går også nofte ud sammen, især når vi keder os for meget her hjemme :P Men som sagt hun er 14 år det er = Teenages årene, og hun kan virkelig være teenager på fuld smader nogle gange. Det kan godt blive lige lidt for meget nogle gange, men så må jeg bare lige op på værelset og tælle til 10 og sige til mig selv hvor heldig min familie er at jeg "aldrig" har været sådan :P Ej det er nu godt nok, vi har det rigtig sjovt sammen så det er bare dejligt.

Billed 1: Mig og Nicole på vej til skole.

Det er min 1. familie her i Ecuador. Jeg holder virkelig meget af min familie, og bliver trist når jeg skal skifte familie i januar :(

Men den næste bliver helt sikkert også god ! :D

De dødes Dag

2008-11-04T13:14:00.000-08:00

Nå men så blev det min tur til at blive i sengen med en gang snue, og en gang ondt i halsen. Så nu har jeg endelig tid til at få skrevet lidt mere.

Her i Ecuador har vi en weekend som er en slags helligdag som bliver kaldt de dødes dag.

Det betyder at alle går til en kirkegård/gravsted hvor deres familie er begravet, og ligger blomster og gør graven i stand.

Jeg skrev gravsted på fordi det er ikke unormalt at når man kommer kørende på vejene at man ser små kors i siden af vejen, eller store blå hjerter malet på vejen. Det betyder at nogle er blevet dræbt her. Vi kom om ved disse 2 kors på vej til kirkegården. Min mor fortalte os at det var 2 små børn som var blevet kørt ned af en bilist for 3 måneder siden. Meget trist at tænke på, og det er desværre mange kors og hjerter når man køre rundt i Quito.

Billed 1: De 2 små kors, hvor børnene blev dræbt.

Anna, Kaeti, Nicole, min mor og jeg kørte til en kirkegård i nabolaget men min familie har ingen døde her i Quito så det blev bare den nærmeste så vi kunne se hvordan det hele foregik. Men før vi gik ind på kirkegården valgte vi lige at få noget at spise, for det var jo ikke sikkert at vi ville spise når vi kom ud. Så vi gik ind i et lille lokalt sted og spiset noget stegt gris og kartofler. på spansk heder menuen "fritadas" Mums!

Billed 1: Fra venstre: Mig, Anna og Kaeti som spiser go mad :D

Efter maden gik det hen imod kirkegården. hele vejen der hen var der fyldt med små boder der solgte blomster og andet sødt til at putte ind til graven.

Ja det er rigtig nok, IND TIL graven. Forde de ikke har pladsen til at have en kirkegård som vi kender den, så må de bygge små huse til kisterne, og efter noget tid bliver de små huse til højhuse med døde mennesker i.

Det er noget helt andet and det vi er van til fra Danmark. Det er meget specielt at se.

Her i Ecuador betaler man ligesom vi gør for at have en grav, men her er der bare den forskeld at hvis man glemmer at betale for graven bare én måned, hugget de hul i det lille hus og bringer liget tilbage til familien som skulle betale. Ikke rart at tænke på.

Billed 1: Anna, Kaeti og mig foran nogle af de mange små huse hvor kisterne er inden i

Bille 2: Her kan man se at en familie ikke har betalt, eller glemt der, og så bliver liget altså bare taget ud. Ret barsk.

Billed 3: Anna, Kaeti og mig foran en lidt speciel grav. Noget med at moderen døde sammen med hendes nyfødte barn I gamle dage, Kan ikke helt huske historien.

Billed 4: Anna, Kaeti, Nicole og Mig foran Kirken

Efter den tur på kirkegården, gik vi alle ned for at kigge butikker, Her mødte vi en rigtig sød gammel dame, som solgte helstegt pattegris. Hun ville gerne tale med os fordi vi var fra et andet land. Hun spurgte til hvordan vi spiste i Danmark og hvad vi spiste og meget mere.

Hun syntes det var sjovt, at vi også spise gris, så det grinte hun meget af og jeg grinte af at hun troede Ecuador var det eneste sted man spiste gris. Så vi havde det rigtig sjovt sammen :D
Til sidst gav hun os mad med hjem fordi hun sagde vi skulle smage hendes mad. Men vi nåede aldrig at smage for da vi kom hjem tog min store søster og bror det og spiste. Men er sikker på det var godt.

Billed 1: Mig og den Søde dame. Se hvor lille hun er, sådan er befolkningen her.

Da vi kom hjem, besluttede Kaeti, Anna og jeg os for at lave græskarmænd for dagen før var det halloween. Men vi kunne ikke finde nogle græskar, så vi fandt noget andte som vi kunne udhule, ananaser. Yep vi udhulte ananaserne i stedet for og frugtkødt brugte vi til juice og is :D Det blev rigtig godt.

Men desværre var det kun min som overlevede, for de andre braste sammen :(

Billed 1: Mig og tøserne som drikker vores lækre juice sammen med vores ananaser + min søsters melon :D

Vi sluttede dagen af med at spise Colada morada, det er noget af det bedste jeg har fået her. Det er en alm. bolle somman så pynter som et mennekse eller dyr, må man slev bestemme og så er det en slags Rødgrød bare drikkeligt med frugt stykker i. Det er virkelig fantastisk. Muuums !

Billed 1: Colada Morada. Muums.

Det var alt vi nåed den dag. Men vi skal snart mødes igen til endnu en rigtig sjov dag :D

Vamos a la playa

2008-10-22T20:25:00.000-07:00

Så kom den længe ventede tur til kysten endelig!

Der er blevet talt ned i 3 uger, og endelig kom fredag d. 17 september.

Alle studenterne havde fået fri fra skole af Rotary og klokken 8 om morgenen kørte vores busser fra Quito.

Vi var godt 40 unge mennesker som rejset her fra Quito, og vores busser var blevet delt op i hvor vi bor henne i Quito.

I min bus mødte jeg Ariel, Nick, Anna og Kaeti som alle kommer fra USA. Vi havde det rigtig sjovt under hele bus turen (turen var godt 10 timer).

Under hele turen havde vi den mest vidunderlige udsigt. Alt var grønt og frodigt, og vi kørte op og ned igennem bjergene.

Og midt i det hele kom den uundgålige blå stjerne pludselig kørende. Man bliver altså lidt stolt af at være dansker når den kommer forbi en. Så lille et land, men vi er alligevel over alt i hele verden. Fantastisk!

Billed 1: Lidt af den flotte natur vi kørte igennem

Billed 2: Lige lidt mere

Billed 3: Den smukke blå stjerne :D

Nå men efter at vi have kørt i godt 4 timer, fik vi den meddelse at vores bus var punkteret på 2 af bussens hjul, så vi var nød til at stoppe for at få skiftet dem.

Da bussen stoppede troede vi allesammen det var løgn. Det var mildestalt in the middle of no where! Der var et lille skur som var det sted bussen skulle have sine nye hjul, en tankstation, et hus, 3 vilde køre og 6 sindsyge høns. Det var det.

Men altså med de rigtig folk og det rigtig sind kan man sagtens slå en time ihjel sådan et sted :D

Nick og Mig rendte rundt med noget vand og tilbød alle vand, og Josey og Lolo legede med 2 små børn som kom hen til os for at se hvad vi var for nogle. (2 af mine venner fra tyskland)

Men de var ikke helt så uskyldige som de så ud, for da vi gik tilbage til bussen var Joseys pung plusdelig væk, så de små børn havde formået at stjæle hendes penge i hende bukser uden hun opdagede det. Og det sker altså ofte, at de små børn stjæler.

Så hver gang der kommer en flok børn hen til dig, gælder det om at komme væk og passe på sine ting.

Billed 1: Det lille skur/værksted

Billed 2: Det lille hus

Billed 3: Sådan ser mange af bilerne ud her i Ecuador når man kommer tættere på kysten

Billed 4: De vilde køer

Billed 5: De sindsyge høns, som jagtede os.

Efter en times tid, hvor vi var strandet der, kørte bussen vidre. Og ved 7 tiden ankom vi endelig til vores hotel i Portoviejo. Det var en lang tur, men det var det hele værd.

Pigerne og Drengene skulle være på hver deres hotel den første nat, så det var kun Malene jeg fik et velkomstkram af. Men det var os dejligt, Mange tak Malene :P

Nå men da vi så alle havde fået pakket alt vores bagage ud, skulle vi afsted i busserne igen til et nyt hotel hvor vi allesammen både drenge og piger skulle spise afstenmad.

Så der mødte jeg endelig Thomas og Mikkel igen. Så var vi for første gang siden de stod ud af flyet i Guayaquil samlet igen. Meget rart. Men ingen af os kunne rigtig snakke dansk så det blev sådan en mix ting imellem dansk, lidt spansk og meget engelsk. Meget sjovt, men vi forstod allesammen hvad vi sagde så det var jo meget godt.

Vores middag var med 3 retter og det hele. Meget lækkert, kun ét lille problem, når man invitere 40 amrikanere, 35 tyskere og 4 danskere til bords er det altså bare ikke nok med en hovedret der består af et KYLLINGlår (jeg mener en lille gul kylling) og en spiseske fuld ris. Det var der ingen der blev mætte af.

Men efter middagen havde vi lige lidt tid til at få snakket med alle vores nye og gamle venner. Og så gik det ellers hjem til hotellet igen. Og da vi jo stadig var sultne hvad var så mere oplagt end at bestille pizza? :D Vi skyndte os allesammen at bestille en masse pizzaer og ved 2 tiden om natten ca tror jeg ankom der én pizza. Der stod vi så 30 tøser og kiggede på denne lille pizza. Vi fik en ½ slide hver og så var det til køjs, så næste morgen da der var morgenmad blev der bare spist igennem. Tror hotellets personale fik et shok over hvor meget piger entligt kan spise :P Men skidt, vi kunne jo ikke gå sultne rundt :P

Billed 1: Vores senge på det første hotel

Billed 2: Vores badeværelse, der var forresten en meget larmene insekt der inde men vi kunne ikke fange den så den sidder nok stadig inder komoden :P

Billed 3: Nick, Kaeti, Ariel, Malene, Anna og Mig, Dette er ikke den Anna jeg snakker om hele tiden, men hend her er os rigtig sød :D Det er taget ved den første middag.

Nå nok om det, da vi havde spist fik vi den besked at om en time skulle vi have tømt vores værelser og være klar ved bussen for nu skulle vi til et nyt hotel.

Så da vi var færdig med at spise løb vi allesammen op for at pakke alle ting sammen igen og så ud til busserne.

I bussen fik vi afvide at før vi skulle til stranden, skulle vi deltage i et kæmpe optog i Portoviejo. Optoget var for noget international dag, men lige helt præcis hvad det gik ud på, fandt jeg aldrig helt ud af. Men i optoget var der folk fra forskellige steder i Ecuador. Der var klovne, små piger der dansede, og en masse små boder hvor man kunne købe alt fra fugt til slik til is, og mange mange andre ting.

Da vi ankom til optoget blev vi alle bedt om at gå op så vi var næsten i front. Hvert land skulle værer representeret med nationalflaget. Og alle skulle have deres blazer på så alle kunne se vi har fra Rotary.

Da optoget var færdig ca efter 1½ time i brændene sol, endte vi op ved et stort pulter hvor model Droningen af Guyaquil tror jeg nok sad sammen med en masse andre betydningsfulde mennesker + at der er også var landsdækkende tv, og de snakkede med en masse af udvekslingsstudenterne, og på et tidspunkt får vi alle en kopi af det hele. Det glæder jeg mig meget til :D

Billed 1: De små dansende piger fra optoget.

Billed 2: En af boderne hvor man kunne købe frugt fra og en mand som solgte candyfloss

Billed 3: Vi gik forbi denne lille dreng som var henne for at hente vand på sit æsel. Det er man ikke van til at se hjemme i Danmark :D

Billed 4: De sjove klovne fra optoget

Billed 5: Rotary klubben fra Portoviejo

Billed 6: Dannebro som bliver luftet i Portoviejo

Billed 7: Os 4 stolte danskere, fra venstre: Thomas, Mikkel, Malene og Mia aka mig :D

Billed 8: En flok soldater som lige kom marcherende forbi. De(t) så nu meget godt ud :P

Billed 9: Sådan så det ud i front, da vi alle kom marcherende frem.

Billed 10: Mig og mit danske flag :D

Billed 11: Pulten hvor alle de fornemme folk sad.

Efter optoget gik turen endelig afsted til Manabi som den by hed vi skulle bo i ved kysten.

Det tog godt en times tid tror jeg, (jeg sov) at komme frem. Da vi blev læsset af bussen, fik vi en glædelig overraskelse. Det hotel jeg skulle bo på var et mixet hotel, det betød at det var alle drengene og halvdelen af pigerne som skulle bo der. Det var fedt, for fandt ud af at mine bedste venner også var blevet placeret på det hotel (Nick, Ariel, Kaeti og Anna) så nu kunne vi rigtig få snakket sammen.

Mit værelse var lige ud til poolen så det betød at alle lige skulle sige hej når de var på vej til poolen. Så på den måde fik jeg også sagt hej til mange nye folk. Dejligt!

Vi ankom om aftenen så vi brugte meget af aftenen på bare at slappe af og snakke om hvad der var sket i løbet af dagen.

De næste 2 dage tilbragte vi alle på stranden. Vores hotel lå lige ned til stranden, men vi brugte stranden ved det andet hotel, hvorfor vides ikke, men skidt, det vigtigste var jo at vi kunne bade.

ALLE stratede ud med at bliver rigtig godt solbrændt den første dag. Der var ikke én som undgik det. Nogle værre end andre selvfølgelig. Der var en pige fra Canada, hun blev så forbrændt at hun endte op med at blive rigtig syg af det. Men grunden til at vi ale blev forbrændt var at det hele dagen var rigtig overskyet, så ingen af os havde regnet med at solen stadig kunne brænde os, Meeeen jo det kan den altså godt. SÅ lige meget hvad, HUSK SOLCREMEN! :D

Nå men altså vi var alle så glade så en gang solbrændt ryg, skulder, ben mave osv skulle ikke ødelægge vores tur. Begge dage blev det svømmet, spiller fodbold og vollyball og hygger på fuld smader. Så det var en rigtig fed oplevelse.

Men nu hvor jeg har snakket om vilde dyr så kan jeg jo lige så godt også lige fortælle at imens vi lå nede på stranden og hyggede os, kom der pludselig 3 vilde heste gående ned imellem os. Ingen af os ved om de var sluppet løs eller hvad de var, men de var ihvertfaldt nysgerrige, men også bange. Der var ingen af os der kunne komme tæt nok på til at klappe dem. Men det var nu meget sjovt lige at få de vilde dyr med ned på stranden :D Og ja så har de altså os verdens største måger her i Ecduador :P Ej har ikke set nogle måger endnu, men jeg blev så glad da jeg så en flok pelikaner komme flyvende hen over os at jeg fik sagt "se de store måger". Ja flot mia, jeg gav os lige mig selv et klap på skuldern da jeg kom i tanke om hvad jeg lige havde sagt. Men altså en ting var rigtigt. De var store. De har os en anden slags fugl her som ligner en slags grip, bare den er lidt mindre og så helt sort. Den var rigtig vemmelig at kigge på og så elskede den at sidde på taget eller ved vores pool. Ad ad.

Billed 1: Vores Hotel ved stranden

Billed 2: Vores udsigt ud over havet

Billed 3: Den berømte pool ved mit værelse

Billed 4: Den mystiske sorte fugl

Billed 5: Mine venner som leger på stranden. I baggrunden Nick og Ariel

Billed 6: En smuk skal som jeg fandt i vandet. Men man skal kun tage dem hvis de er hvide, for hvis de der grønne, lilla, eller gule er de stadigvæk i live. Og hvis man glemmer det finder man ud af det når man tager dem op i hånden, for så suger de sig fast til ens hånd :D

Der er ikke så mange billeder fra stranden, for jeg var bange for at ødelægge mit camera. Der var rigtig mange som fik ødelagt deres camera pga. sandet og der var sågar os en pige fra japan som fik taget sit camera af havet. Så jeg valgte at passe lidt extra godt på mit.

Efter de 2 dage gik turen igen hjem til hotellet i Portoviejo. Hvor vi skulle spise vores sidste middag sammen for denne gang. Det var en fornem middag så vi skulle alle have fint tøj på. ved 8 tiden kørte busserne afsted til den resturant hvor vi skulle spise vores middag. Da vi ankom blev vi indelt i hvert land og fik stukket en fane i hånden med vores falg, for vi skulle nu marchere (endnu en gang) ind i rummet med vores flag og representere vores land i vores tilfælde Danmark :D Men før vi gik ind skulle hvert land igen lige sige hej til cameraet og et tvhold der lige ville vide lidt om vores land og hvad vi syntes om Ecuador. Men cameraet nåde aldrig til Danmark så vi slap denne gang :D

Efter noget tid kom vi ind i salen hvor vi skulle spise. Der var pyntet flot op og hvert land havde deres eget bord. Ved det "højebord" sad model droningen igen, sammen med nogle rotarianer. Det sidste land der marcherede ind var USA og da de var kommet på plads og vi alle havde fået sat os til bords var der underholdning. Underholdningen var nogle piger/damer som dansede nogle traditionale danse fra Portoviejo. Og da de var færdige bød de alle en fyr op som skulle danse med dem. Det var her underholdningen kom op. Men i kan se det på videoen jeg ligger ud.

Da vi havde spist var der kåring af turens dronning og konge. Hvert land skulle sende en representant op, og personen skulle så danse en dans og vise sig. Fra Danmark blev det Thomas og Malene som måtte gå op og danse. Men desværre var der ingen medaljer til os denne gang. Droningen blev den eneste pige fra Taiwan. Og for mig var hun helt klart den rigtige vinder, hun var ikke den kønneste overhovedet, men hun var helt klart den som blev gladest for at vinde. Glæden i hendes ansigt da hun vandt er helt ubeskrivelig. Det var virkelig en glæde at se en blive så glad for at vinde.

Kongen blev en fyr fra Frankrig. Han blev udvalgt at selve dronningen altså pigen fra Taiwan. Så der blev rigtig piftet og råbt iiichiihiii som betyder noget ligesom uhlala her i Ecuador. Alle siger det, bare man kommer til at sige det mindste. Det skal man lige vende sig til :D

Nå men efter alt det med kongen og droningen, blev hele salen pludselig fyldt med dansende mennesker i kustumer og en mand på stylter. De skulle stå for underholdningen resten af aftenen. De lærte os at danse forskellige danse og selv de personer som ALDRIG danser gik frivilligt ud på dansegulvet for at være med. Det var en rigtig fed aften, med masser af sjov.

Ved 1 tiden gik det så hjem igen til hotellet, hvor vi alle gik til køjs for vi skulle op igen klokken 7 igen næste morgen for der gik det hjem igen til Quito eller hvor man nu kom fra.

Billed 1: Mig og mine to roommates (USA og Japan)

Billed 2: 3 fyre fra Brazilien som lige ville lave lidt sjov (Peligro betyder "Danger/farer")

Billed 3: Her er der Norge som marchere op af gulvet

Billed 4: Vores bordpynt, endelig noget bordpynt der er lidt fornuft i :D

Billed 5: En af danserene som dansede nationaldansene

Video 1: Danserne som har budt deres fyre op til dans

Billed 7: Malene som går opvisning for Danmark i droninge runden

8: Pigen fra Taiwan og model droningen som går en runde da Taiwan vandt Droninge runden. Se hvor glad hun er :D

Billed 9: Thomas som går opvisning for Danmark i Konge runden

Billed 10: Kongen og Droningen af Rotary turen 08/09

Billed 11: Én af danserene som kom tilsidste på aftenen for at få os til at danse

Billed 12: Stylte manden og en anden danser

Billed 13: Malene og Mig med hatte og Rotary jakker

Billed 14: Britney og mig

Billed 15: Lorenz og hans homie

Video 2: Her kan i se hvordan alle dansede og var glade

Billed 16: Britney, Styltemanden og mig.

Næste morgen ved 9 tiden kørte de 2 busser til Quito hjem igen. Forskellen fra denne tur og turen der hen var, at alle sov på vejen hjem. Alle var død trætte og ingen havde noget at skulle have sagt ud over "kan jeg ligge mit sæde ned" og "hvornår er vi i Quito".

Ud over at vi alle var rigtig trætte var vi også allesammen på den ene eller anden måde syge. Halvdelen af bussen var forkølet eller ondt i halsen og den anden halvdel var rigtig solbrændt at det var en pesttilens at sidde ned.

Nå men da vi endelig ved 10 tiden om aftenen ankom til Quito var vi alle engie om at der ingen skole var næste dag. Og der var heller ingen som tog afsted.

Dette var virkelig den bedste uge i hele mit liv. Jeg mødte så mange nye mennesker som alle går igennem det samme som mig. Så vi kunne allesammen snakke sammen om noget. og alle var rigtig søde. Jeg kan kun håbe på at vores tur til Amazonas til febuar bliver lige så fed. Men den bliver sikkrt federe!

1000 tak for en over fedt tur Malene, Thomas og Mikkel og alle i Andre!

Og endnu engang 1000 tak til Rotary Sydthy der hjemme for at give mig denne mulighed. Det er det bedste der er sket for mig, og jeg kan kun tro på at det bliver bedre og bedre!

P.S. Der var ingen problemer med maden de andre dage. Tror de fandt ud af at vi skulle have noget at spise og det skulle ikke være bare lidt :P

P.P.S Vores tur til Amazonas er nu blevet fastlagt og det er den 31/1 - 4/2. Bliver vildt!

Museo del agua

2008-10-22T17:40:00.000-07:00

Min Familie syntes jeg drikker alt for meget vand her i Ecuador, for dem er det helt normalt kun at drikke ét glas vand om dagen. Men jeg drikker nok 20 glas og mere, så de syntes jeg skulle med på et museum omkring vand.

Så sidste lørdag tog min mor, lille søster, store søster, Naty og mig bussen hen for at kigge på det vand. Men da vi kom var der 1½ time til det åbnede, så vi gik en lille tur for at få tiden til at gå.

Vi gik op på toppen at det bjerg museumet var på og kiggede ud over Quito. Pludselig gik det op for at vi faktisk stod og kiggede ned i et fængsel, og da min mor så navnet på fængslet fortalte hun os, at det var det fængsel hvor alle morderne var, så det var lidt skræmmende at stå og kigge ned på dem. Der gik soldater med våben rundt på taget, og holdte øje med ALT hvad de lavede.
Billed 1: Billed af fængsels gården, der var familie besøg denne dag, det er derfor der er børn der nede :D

Billed 2: Billed af hele fængslet, hvis i kigger godt efter kan i se et lille hus på hver side det er til de soldater der går rundt der oppe, så de kan komme i skygge.

Vi så os hvordan de rigtig fattige boede, og det var grumt at se, for her i Quito bliver det rigtig koldt om natten og de "huse" de har er ikke isoleret eller noget så de må rigtig fryse om natten.

Billed 1: Et af de huse hvor en fattig familie boede.

Billed 2: Vi ville købe noget vand til vores tur, og på vej hen til butikken kom vi forbi disse huse, prøv og se hvor tynde de er. Forstår ikke hvordan man kan bo der inde. :P

Nå men da vi så havde venter i godt 1½ time kom min storebror og sluttede sig til os, og min mor besluttede sig for at tage hjem. Hun sagde hun havde set museumet så hun syntes at David min storebror skulle gå med os i stedet for.

Så sådan blev det.

Her i Ecuador får de alt deres vand fra bjergene. Sneet på toppen af de store bjerge smelter og render ned i stride strømme i floder, hvor alt vandet så bliver samlet op, og kørt til et rensningsanlæg. Så bliver der tilsat en masse stoffer så vandet bliver rent.

Lige som i Danmark faktisk, bare vores vand ikke kommer fra bjergene eller store floder :D

Hele Processen blev beskrevet på en meget børnevenlig måde, så der var forskellige ting man kunne prøve. Så når børnene prøvede de ting der var, var de vandet det f.eks. løb ned af bjerget eller vandet der blev renset og iltet. Det var meget sjovt at se på når børnene prøvede det :D

Billed 1: Min Lillesøster som leger vand der render ned af bjergene.

Billed 2: Et af plakaterne som beskriver hvordan vandet bliver rent

Billed 3: Et af maskinerne bare i lille udgave som renser vandet

Da vores rundvisning var slut, skulle vi allesammen ind i et kæmpe blåt rum hvor vi alle så skullelege vi var bobler, det vil sige at vi skulle lave nogle kæmpe sæblebobler . Det var vildt fedt.

David og mig fik lavet en kæmpe boble men vi nåede desværre ikke at få taget et billede, før den sprang.

Billed 1: Billed af min lille søster som laver en boble

Billed 2: Billed af mig og min lille boble

Da det hele var slut gik min familie og mig ud til sådan en stor dam som var ude foran, for at kigge på udsigten, Vi kunne se den berømte statue står i Downtown og ja vi kunne se alt der fra. Virkelig flot udsigt.

Nå men altså når man nu bringer en stor dam fyldt med rent vand, og springvand og 5 mer eller mindre børn ender det altid galt. Og det gjorde det os denne gang. Det hele endte med at mig, Nicole og David endte op ude mit i dammen. Vi havde en kæmpe kamp om ikke at komme der ud min min storebror David fik alligevel skuppet mig og Nicole der ud og vi fik trukket ham med os der ud. Virkelig sjovt, og alle kiggede bare på os som om vi var dumme med altså skidt, vi havde det så sjovt at det skulle de ikke ødelægge. :D

Vi prøvede desperat at få vores storesøster med i vandet, men hun bed fra sig så det endte med at mig og David havde lange kradse mærker op af begge arme som blødte. Så de stoppede vi bare med igen.

Billed 1: Nicole og mig med udsigten som baggrund

Billed 2: Nicole og David som kommer op af vandet

Billed 3: Nicole, David og mig under springvandet

Billed 4: Nicole, David og mig som prøver at få chichi i vandet, men det gik desværre ikke.

Hverdagen

2008-09-28T08:11:00.000-07:00

Mange har spurgt mig om hvordan min hverdag ser ud, så nu er det nok på tide at det bliver min hverdag jeg skriver om.

Hvis vi tager en gangske alm. Mandag morgen så starter den klokken 6 med at enten min mor banker på min dør eller at min mobil ringer. Det kommer lidt an på hvem der kommer først :D
ved 6,45 tiden går jeg så ned for at spise min morgenmad, sammen med min mor. For min lille søster står først ud af badet der.

Vores morgenmad er altid en overraskelse. Men morgenmanden består altid af en hovedret, en dessert og frisk laver juice.
Hovedretten kan værer pandekager, æg på mange måder, Toast, alm. brød osv. bliver aldirg færdig med at fortælle om det, da der kommer en ny ret hver dag :D
Desserten kan være gelé med mange slags smag, en slags kage eller yoghurt med frugt i. Der er os mange slag desserter her.
Men det bedst ved morgenmaden er helt klart juicen. Der er en ny en hver dag og det er altid nye slags frugter min mor bruger. Mums. Det bliver noget af det jeg kommer til at savne rigtig meget når jeg vender tilbage til Danmark.

Nå men klokken ca. 7 kommer der en privat taxa og henter mig og min lille søster og køre os så til skole. Det tager godt 40 min. at komme i skole, og hvis vi kommer bare 5 min. forsent ud af døren kommer vi godt 10 min. forsent i skole. Trafikken er virkelig slem om morgenen ved 7-8 tiden og igen til aften ved spise tid.

Vores skoledag starter kl. 7,45 med at vi alle 700 elever står opdelt i vores klasser på en lige række ude i en kæmpe skolegård. Og det er ikke noget med at man lige kan komme 2 min. forsent. NEJ, klokken 7,45 bliver porten lukket og låst og bliver først åbnet klokken 14,00 nå skolen stopper.
Hvis man kommer for sent er der kun én vej ind og det er igennem inspectørens kontor og så må man pænt forklare ham hvorfor man ikke står ude i skolegården sammen med alle de andre fra klassen. Men vores inspetør er nu rigtig sød, i hvertfald imod mig. så jeg har ikke noget problem med ham. Men det er der mange andre der har :D

Så går alle klasserne op i deres klasselokale én efter én, og på vejen der op bliver vi tjekket for om vores uniform sidder rigtigt og om vi nu har de rigtige strømper på. Det er altså noget man også lige skal vende sig til, at folk går rundt og løfter op i ens bukser og sweather for at se om man har det rigtige på. Men det er også det eneste minus ved min skole, så det er jo til at overleve :D

Billed 1: Dette er vores skoleuniform om mandagen. Billedet her er taget en dag hvor alle elevrne skulle møde op i vores idræts hal for at hylde de ecuadoriansk flag.

Fra 8,00 og til 14,00 har vi 8 timer hvor vi b.la. kan have filosofi, matematik, engelsk, historie m.m. Når jeg er i skole går tiden meget med enten at sidde og skrive notaterne ned fra tavlen hvis der bliver skrevet noget, eller skrive i min spansk bog. Lærene hjælper mig gerne med at lære spansk og det kan være på de mest mærkelige måder.
En dag tog min lære mig med udenfor døren og sagde så at nu skulle jeg sige hvad de ting han pejede på hed på spansk, og bag efter skulle jeg så lave nogle sætninger med de ord. Meget god måde at lære det på :D
I engelsk har jeg ingen lektier for fordi min lærer mener mit engelsk er for god til det. Så jeg bruger mine engelsk timer på at hjælpe de andre elever med de spørgsmål de har og deres lektier. Så nu ved jeg os hvad det vil sige at være en lærer. :D

Der er 2 pauser på 20 min. hver dag og i de pauser går vi gerne ned i skolegården for at "hænge ud" med vores andre venner fra de andre klasser.

Billed 1: skolegården for de 13 - 17 årige.

Billed 2: skolegården for de 3 - 12 årige. Vi har også en børnehave i vores skole.

Billed 3: Et af fløjene hvor der er klasselokaler i. Jeg har klasselokale i den øverste del af bygningen. Vores skole er rød, blå og hvis ligesom vores uniformer.

Billed 4: udsigten fra min klasselokale, dette er den berømte vulkanen Cotopaxi. og ja det hvide i kan se er sne. Og det bliver nok det tætteste jeg kommer på sne før jeg kommer hjem igen :D Det er et virkelig smukt syn at se på om morgenen. Det er sjælent at man kan se Cotopaxi om eftermiddagen, for der kommer gerne masser af skyer og dækker den, desværre.

Billed 5: Mig, min bedste veninde Andrea og Lorenz, den tyske udvekslingsstudent som også går i min klasse.

Forholdt imellem læren og eleven her i Ecuador er også meget anderledes. Her mødes læren og eleven også med kys og kram, og hvis en elev har en dårlig dag, kommer læren gerne hen lige og givet et knus og holder lidt om én indtil man har det godt igen. Det er ikke noget man er van til fra Danmark, så det tog mig lige noget tid og vende mig til. Men det er nu helt rart at ens lære er ens ven :D

Billed 1: 2 af mine lærer. Damen er min historie lærer og manden er min økonomi lærer. Manden hedder Paco er min ynglings lærer, vi har det rigtig sjovt sammen.

Når min skoledag så er slut ved 14 tiden, går vi alle ud til vores busser. der er onkring 15-20 busser som holder og venter på at køre os hjem. Alle bliver kørt der hen hvor de vil, så man kan aldrig sige hvornår man er hjemme helt præcis.

Men min bus tur tager godt 45 min. så jeg er hjemme ved 15 tiden ca. Så går det bare op på værelset for at få skoleuniformen af og så ned for at spise frokosten som står klar til mig og min lille søster.
Efter frokosten er der fritvalg på hylderne for hvad vi vil lave. Nogle gange tager jeg en taxa hen til Condado som er et center for at mødes med mine venner og andre dage bliver jeg bare hjemme for at hygge med min familie. Det kommer helt an på hvad jeg lige vil og hvad planer min familie har.
Lige for tiden bor min storebror og han kæreste hjemme, for kæresten er gravid og hun føler ikke for at være alene hjemme mens David min storebror er på arbejde. Så lige nu bruger jeg min tid sammen med hende :D

Hvis vi snakker om en fredag hvor vi får fri fra skole, har jeg gerne skiftetøj med i skole og når vi så får fri skiftr jeg og tager en taxa ned til Quicentro eller et andet sted sammen med vennerne og så hænger vi ud der indtil vi ikke gider/kan mere, og det er gerne når klokken slår 22 for så skal vi hjem og klæde om og så til fest eller noget i den stil. Meget sjovt.

Lørdag morgen har jeg lavet min egen rengørings dag så der gør jeg helt ren på mit værelse, med vand og sæbe. Min mor syntes det er meget sjovt at se mig gøre rent, for det er normalt hende som gør rent her i huset, så hun er ikke van til at hendes børn gør rent. Når jeg så har gjort mit værelse rent, så er det ned og spise morgenmad og så ud og få vasket mit tøj. Jeg er normalt færdig med at gøre rent ved 13 tiden. Så har min familie normal lagt planer for resten af dagen. Det kan være noget så som et musseum besøg, eller familie besøg.
Sidste lørdag havde vi ingen planer så der brugte jeg noget af tiden på at bage nogle gode danske boller som min far ville have gjort det :D

Billed 1: Mig og mine dansk boller og der er varm kakao i kanden :D

Søndag morgen står den på telefon samtale med min danske familie. De ringer ved ca 10 tiden og så får vi en rigtig god lang snak om alt det der er alt i ugens løb.

Efter at have snakket med alle der hjemme er der ellers bare dømt fritid. Her i huset holde vi hviledagen hellig. Min mor går i kirke 2 gange om dagen morgen og aften, og jeg har lovet hende at tage med hende engang så jeg skal nok snart til at tage mig sammen, men kirken om morgenen er klokken 6 og det er bare lidt for tidligt for mig :D Så tager nok aftens gudstjenesten. :D Mig og mine søskende plejer at køre hen til min far og tage med ham i parken eller bare hygge hjemme hos ham. Så søndag er alt i alt bare en rigtig hygge dag for den nye uge starter.

Det er sådan en uge normalt ser ud for mig, den er overskuelig hvis jeg selv skal sige det. Men der kommer jo selvfølgelig ændringer i den, når Rotary begynder at putte ture ind og deres møder.

Den 17 oktober altså meget snart har Rotary givet alle os exhanges students en tur til kysten i en uge så der skal vi bare rigtig hygge os :D

Det bliver også her vi 4 danske udveklingsstudenter endelig kan få set hinanden igen og det glæder vi os meget til, Ikk os Malene? :D

Rotary

2008-09-21T16:27:00.000-07:00

Nu vil jeg lige fortælle lidt om hvad jeg har oplevet med Rotary her i Ecuador.

Da jeg ankom for præcis en måned og 1 dag siden, ringede min familie til min counsller og sagde at jeg nu var ankommet og at vi gerne ville have en snak med ham.

Nogle dage senere kom han til middag hvor han fortalte mig om alle de ting jeg skal opleve og de regler min klub har.

Der er kun én vigtig regl i min klub som jeg SKAL overholde, og det er at min counsller skal vide hvor jeg befinder mig hvis jeg ikke er i skolen eller sammen med min familie. Altså hvis jeg skal overnatte hos en veninde eller hvis jeg tager til en anden by end Quito.

I selve Quito er der vist nok 3-5 klubber. Min klub hedder Club Quito og er for alle i den nordlige del af Quito. Der er omkring 10 udvekslingsstudenter i år og vi har alle sammen mødt hinanden nu.

Mig og min counsller har et rigtig godt forhold. Selvom jeg ikke snakker flydende spansk endnu og han kun snakker meget lidt engelsk, så kommunikere vi rigtig godt sammen.

Han har blandt andet taget mig med ud og spise sammen med den Rotary klub jeg tilhøre for at vise mig frem til klubben. Men han har også hentet mig en aften, og kørt mig til downtown for at vise mig hvordan den ældste del af byen ser ud. Det er et helt fantastisk syn, og husene er så flotte. De har allesammen det helt gamle look med mursten halvt op af muren og så kommer der et gammelt mynster. Virkelig flot. Downtown er også kendt for alle sine kirker. Der er en kirke i hver gade og i midten af downtown ligger der en KÆMPE kirke som virker skræmmende på grund af dens størrelse. Min counsller har lovet mig at tage mig med ind og se den en dag den er åben. det glæder jeg mig rigtig meget til :D

I de sidste 14 dage har Rotary i Quito lavet et spansk kursus for alle udvekslingsstudenterne. Det har været rigtig sjovt, men også hårdt. Det har betydet at min skole dag har været fra 8 til 18 i 14 dage. Men skidt 14 dage ud af et år? Hva betyder det, når man har haft det rigtig sjovt? :D

Det hele skulle ende med at hvert hold skulle opføre et lille skuespil på spansk (selvfølgelig) foran præcidenten af Rotary Ecuador.

Vores hold opførte et gramatisk stykker hvor vi skulle bøje Verbet Bailar (at danse) meget hurtigt mens vi skulle danse. Meget komisk at se på :D

Da alle holdene havde påført deres stykke, fortalte præcidenten at vores første tur med Rotary er den 17 Oktober og den går til kysten. Rotary betaler det hele så det eneste vi skal huske er: Badetøj, Rotaryblazern og det gode humør (Rotay smilet).

Vores tur til Galapagos kommer til at ligge i april hvis jeg forstod ham ret, og den vil komme til at koste godt 800 dollars. Det er den tur vi alle glæder os mest til :D

Billed 1: Mig og 3 af mine rigitg godeudvekslings venner fra tyskland

Billed 2: Et af skuespillene som blev opført. Manden i det grå tøj er præcidenten fra Rotary Ecuador. Meget flink mand.

Sidste mandag inviterede Rotary alle os unge mennesker til galle aften. Men det var ikke en hvilken som helst galle aften. Selveste præsidenten for hele verdens Rotary var i blandt de inviterede.

Han holdt en tale som varede i 2 timer omkring Rotarys økonomi og hvad der var sket siden han blev præcident. Efter de 2 timer var der middag til den store guldmedalje. Præcidenten forlod festen efter hovedretten så det blev kun til et billed af ham og os studenter. Men vi unge mennesker holdt ud til kl 1 om natten og der efter gik det hjem i seng, (det vil sige en time senere da der var langt hjem fra hotellet) for der var jo en bus eller i mit tilfælde taxa der skulle nåes ved 7 tiden så vi kunne komme i skole. (Det var rigtig hårdt at komme op 5 timers senere skal det lige siges)

Billed 1: Mig og de andre sammen med præcidenten som sidder helt nede i hjørnet.

Det er stort set alt hvad jeg har oplevet med min klub indtil vidre, men skriver igen når jeg høre/oplever noget mere fra min Rotary klub.

Quito Zoo

2008-09-20T09:42:00.000-07:00

Nå så har jeg fået tid til at skrive lidt mere om min tur.
Tid er ikke det jeg har mest af lige nu, da min familie hele tiden vil vise mig noiget nyt og mine venner fra skolen vil også være sammen med mig. Men jeg klager bestemt ikke, det her er bare livet :D

Sidste søndag ved 8 tiden tog min far, lillesøster Nicole, Storesøster Chichi og mig i zoo.

Når man hjemme i Danmark siger at vi tager i zoo så køre man ikke ret meget mere end 2 timer i bil. Når man i Ecuador/Quito siger at man tager i zoo så køre man altså i godt 3 timer og så står man i kø i en ½-1 time for at komme ind. Man skal virkelig have tålmodigheden med sig når men rejser rundt i Ecuador ellers har man et problem. For alle har det sådan at det man ikke når idag når vi nok imorgen. på spansk "mañana, mañana" :D

Nå men på vejen op af alle mange bjerge der nu er her i Quito, kom vi til en lille landsby hvor de solgte Churrasco. det er en kiks som man dypper i noget caramel crem. Virkelig lækkert! Jeg kan anbefale alle der skal til Ecuador at smage det. :D

Da vi hvade spist alle de lækre kager gik vi over i en park for at nyde solen lidt. bygningerne her i denne by var rigtig flotte. de havde allesammen dette gamle look. vi skulle have været inde i kirken men det var selvfølgelig lukket den dag. så det må blive en anden dag.

Billed 1: Husene omkring parken

Billed 2: Kirken som vi skulle have været ind i

Billed 3: Mine søstre i parken

Men efter 3½ time i bil ankom vi endlig til den berømte zoo, som jeg havde hørt så meget om.

Min billet kostede 2.25 Dollars det vil sige godt 15 kr. Det er helt klart den billigste billet jeg har købt til en zoo nogen sinde.

Billed 1: Imens vi stod og ventede på at kunne komme ind i zoo'en blev der lige tid til en lille ridetur på den rare Hr. sabeltiger :D

Det første syn der møder mig da jeg træder ind i zoo'en er 6 elefantskildpader.

Det er helt fantastisk at se et dyr der er godt 200 år gammel og stadig ung. Jeg forstår ikke hvordan de gør det? :D

Billed 1: 5 halv sovende elefantskildpader

Billed 2: En elefantskildpade der blev lidt sulten. Det tog den KUN 4 min. at bevæge sig godt 8 meter.

Det næste dyr jeg kommer til er en stor fugl som jeg ikke helt kan finde ud af om er grim eller flot. Så det lader jeg være op til jer at bestemme :D

Den lavede ikke andet end at ligge samme sted hele dagen. Jeg gik forbi den 3 gange og den havde ikke flyttet sig. Doven dyr :P

Billed 1: Den store fugl

Billed 2: Skiltet til fuglen

Så var der selvfølgelig også alle aberne. Men da alle abe raserne er de samme som i Danmark og mit batteri var næsten tomt tillod jeg mig altså kun at tage billeder af de dyr som var specielle og som vi ikke lige ser hver dag. Undskyld til jer der nu bliver skuffet.

Der var dog denne lille abe som jeg ikke har set før. Den så rigtig blød ud og som i kan se så er dens hale lige som en hånd. hver gang den satte sig ned snoede halen sig rundt om hegnet. Min nye ynglings abe :D

Billed 1: Min lille abe :D

Der var også nogle dyr som ligner lidt de dyr vi har i vores natur der hjemme, Men de her dyr er bare dobbelt så store.

Ét er dyrene som ligner lidt et af vores dyr, der hjemme i Danmark er denne husmår ligende dyr. Men som i også kan se på skiltet er dette dyr altså lige en tand større end dem vi har i Danmark. Dette dyr måler 56 cm. fra hoved til haleroden. altså uden halen. Den spiser frugt, insecter og ander dyr så som aber.

Der var også denne dådyr ligende dyr. Den lever i den tørre del af skovene ved kysten og er planteæder.

Jeg ved ikke helt hvad der gik af alle dyrene for alle dyrene sov eller lå helt stille hele dagen. Så jeg fik aldrig rigtig set hvor høj det dådyr ligende dyr var.

Det sidste dyr jeg vil vise jer er virkelig det mest nuttet dyr jeg har set længe.

Dyret er i familie med geparden, løven osv.

Navnet er Tigrillo og den er ikke ret meget større end en labrador og Hvis jeg har læst skiltet rigtig så lever den i regnskoven og er et rovdyr på det groveste.

Denne gang er det min skyld at dyre ligger ned på billedet, for jeg var bare ikke helt hurtig nok til at tage billedet imens den stod op.

Billed 1: Husmår dyret som er på vej ned imod mig

Billed 2: Husmår dyret set oppe fra

Billed 3: Dådyret

Billed 4: Tigrilloen

Det er altså de dyr jeg har valgt at presentere jer for. Ikke det vilde det ved jeg godt, men da alle jo ved hvordan en løve, og en gepard ser ud har jeg valgt at tage de dyr som var mest specielle. :D

P.s.

Dette er også den første zoo jeg har været i hvor de ikke har haft en Tiger, En elefant og en Giraf. Men jeg opdagede det først da jeg kom hjem, så jeg har jo åbenbart ikke savnet det :D

Inkariget

2008-09-06T10:19:00.000-07:00

Endelig skete det. Jeg kom ud og så en lille del af inkariget.

Sidste lørdag tog min familie (Sandy, Chichi, moster og Naty) mig med ud for at se nogle ruiner fra Inkatiden.

Ruinerne ligger højt oppe på toppen af et bjerg, så det var ikke noget med at man løb rundt for at se ruinerne. Luften er så tynd der oppe at bare man tænker på at gå lidt hurtigt bliver man forpustet. Så vi gik stille og roligt rundt og så et hele.

Billed 1: Udsigten fra bjerget.

Ruinerne som vi så på blev brugt til hvilested for krigerne før/efter deres krige, religiøs templ og opbevarings sted til mad, tøj og våben.

Billed 1: Nolge af ruinerne. Disse har været et tempel og opbevarings huse.

Billed 2: Mig og min familie ved ruinerne

Der har været omkring 7-8 huse, men da Spanien erobrede Inkariget ødelagde de næsten alt hvad de kom om ved, men alderdommen har selvfølgelig også ødelagt husene, så det man kan komme op og se idag er 5 huse/soklerne og trapperne der er tilbage. Men det gør ikke noget, for bare det at kan være der er en kæmpe oplevelse.Inkaerne var b.la. dem som opfandt kalenderen som vi kender den i dag og soluret.

Jeg skal på en tur med Rotary hvor vi skal hen og se de bedst bevaret huse/ruiner som Ecuador har fra Inka tiden. Ecuador har ikke meget fra Inkatiden da det meste af inkariget ligger i Peru. Men lidt har jo også ret :D

Fra ruinerne kunne vi også se det bjerg som Inkaerne har skabt. Bjerget lille lige midt på ækvator og har et meget specielt navn, skal nok lige se om jeg kan finde det til næste gang men indtil vidre må i nøjes med et billed. I Inkatiden var det ikke målebånd og ander måle ting så hvordan de har skabt bjerget og så lige midt på ækvator er stadig en gåde.

Billed 1: Billed af det berømte bjerg.

Da vi havde set hvad der var at se på bjerget gik turen tilbage til den lille bil og jeg troede vi skulle hjem, så jeg faldt i søvn. Men da bilen stoppede igen og jeg åbnede mine øjne, skulle jeg lige knipe mig selv i armen, for et kort øjeblik var jeg slet ikke klar over om jeg var død eller levende. For under mine fødder og omkring mig var der skyer.

Det var virkelig uvirkeligt, for jeg kunne mærke skyerne flyve/svæve forbi mig.

Billed 1: Her kan i lige se skyerne komme hen over os.

Video 1: Optog lige denne video for sjov. Hvis i ser godt efter kan i se skyerne svæve forbi mig.

Min familie havde besluttet sig for at vise mig noget mere af Inkariget, så de var kørt længere op i bjergene til et musseum omkring Inkaerne. Men musseumet var lukket så vi kunne kun se det der var ude omkring det.

Der var fyldt med flotte malerier af Inkaguderne og Inka kongerne.

Kan ikke fortælle så meget omkring dette sted, kun at der engang også har været en inkaborg her og at der er virkelig virkelig koldt.! Jeg plejer ikke at fryse, men denne gang måtte jeg overgive mig til min jakke.

Billed 1: Mig foran Inka borgen

Billed 2: Min familie og mig i Inkatronen

Billed 3: Den sidste rigtige Inka Konge, er blevet malet på siden af borgen.

Billed 4: Mig og Naty ovenover af ét af det mange malerier.

Noget af det bedste ved Ecuador er at når man endelig tror at man har oplevet det der er at opleve dukker der noget nyt op. For det skulle vise sig at det bjerg som Inka borgen ligge på ikke er noget helt normalt bjerg. Det er nemlig et krater til en KÆMPE vulkan.

Vi gik lidt længere op af krateret og kiggede ned i vulkanen.

Den har ikke været aktiv i rigtig mange år, men den er ikke død, så man holder et vågent øje med den.

Men nede i bunden af vulkanen er der en landsby med egen skole og købmand. Det er et af de mest frodige steder jeg har set siden jeg ankom til Ecuador. Alt er grønt og fyldt med blomster. Det er også derfor at folk vælger at flytte der ned, for så kan de dyrke deres egne frugter og grøntsager.

Det tager ca 30 min at gå ned til landsbyen men det vil tage mere end 1 time at komme op pga. luften er så tynd.

Der er kun ét minus ud over at vulkanen ikke er død og det er at hver dag ved 14 tiden ca bliver hullet fyldt med skyer, og det sker på mindre end 1 minut.

Man kunne se at skyerne kom svævende over kratert og ned i hullet og fyldte det op lidt efter lidt. Igen lige lidt for uvirkeligt til mig, men virkelig fedt at se.

Jeg kunne ikke tage noget billede af hullet da det var fyldt for der hvor vi stod var også fyldt med skyer så billedet blev bare helt hvidt.

Billed 1: Kratert før skyerne kom. De i kan se på billedet er kun halvdelen af krateret. På den anden side er der fyldt med træer og buske.

Nå det var alt for denne tur.

Skriver igen snart :D

Museo De Sitio Intiñan

2008-09-05T19:43:00.000-07:00

Så er der nyt fra Ecuador.
Jeg har ikke skrevet her inde i et stykke tid nu da min computer gik i stykker.
Men nu skal i bare høre hva jeg har oplevet i mellemtiden :D

Den 27/8 havde min host familie besluttet at jeg skulle se noget mere af Ecuador. Og da Ecuador ligger lige midt på ækvator hvad er så mere åbenlyst end at vise mig ækvator?
Men før vi tog afsted var der lige noget der skulle ordtnes først. Vasketøjet!
Når man skal vaske tøj er det ikke lige som der hjemme i Danmark. I min familie har vi en vaskemaskine, men da det er meget dyrt at bruge den, er det kun sengetøj, cowboybukser og håndklæder som kommer der i. Alt andet skal vaskes i hånden ude i gårdhaven på et specielt stenbord hvor der er indbygget noget vandløb i.
Nå men der var ikke så meget andet end at tage forklædet på og komme i sving. Jo før vi var færdig jo før kunne vi komme afsted.
Det tog mig godt 2 timer at få vasket alt mit tøj, men det var de sjoveste 2 timer i rigtig lang tid. For man kan vaske tøj på rigtig mange måder fandt vi ud af.

Billed: Mig med mit vaskeforklæde og mit vasketøj

Da alt tøjet var vasket satte vi os i bilen og kørte afsted til museet.
Da bilen stoppede, var det ud for et gammelt hotel agtigt hus, og min først tanke var, "hold da op, er det det vi skal se?".
Men nej det var det ikke. Omme bag huset var indgangen til musset.
Det første syn som møder os er 3 lamaer som står bundet og kigger lige på os. Vi skyndte os at løbe forbi dem da vi var bange for at de ville spydte på os. Den tanke var ikke helt forkert for lige bag os kom nogle amrikanere og de blev over bespydtet af de 3 lamaer. Vi var glade for at det ikke var os.
Da vi havde betalt vores billet kom der en sjov mand hen til os. Han var klædt ud som en medicinman så ud for rigtig mange år siden (kan ikke huske tallet, men det var efter Inkatiden).
Han begyndte at danse en lykkedans, som ville give os lykke til resten af året. Det er altid rart at få lidt mere lykke :D

Billed: Mig, Nicole og Medicinmanden

Vi fik en guide til at vise os rundt (ovenikøbet på engelsk) så vi fik så meget som muligt ud af turen.
Vores første stop var ved et udgravet gravsted. Har kunne man se hvad der var blevet fundet i graven, og ud fra de ting kunne man fortælle at der havde været en Inka konge + 2-4 af hans koner. Det var ikke unormalt at når Inka kongen døde at man begravede alle hans koner, børn og tjenestefolk levnde med ham. Meget babarisk hvis i spørger mig. Men sådan er det nu altså.

Billed: Gravkammeret. Kig helt op i venstre hjørne. Der kan i se underkæben af Inka kongen som var begravet der.

Næste stop var nogle forskellige solure som også er blevet fundet. Alle solurene er blevet fundet lige midt på ækvator og de står der stadig. det eneste sted hvor man kan se hvad klokken er præcis er hvis man ser på de ure. for at gøre en lang historie kort er det fordi at solen er lige over dem hele tiden.
Der er en rød linje som markere ækvator, og den er også blevet fundet ved udgravninger. De har malet den op men det er den oprindlige linje som man kan se.
Vi fik også afvide at når man står lige midt på ækvator vejer men 1-2 kg. mindre end normalt.
Vores guide fandt et lille insekt som hun maste. Blodet fra det insekt brugte Inkaerne til at male sig med i krig og til alle deres ritualer.

Billed 1: Ét af solurene som står på ækvator

Billed 2: Mig som står midt på ækvator. Det jeg gør med mine hænder er et gammelt Inka tegn som de gjorde når de var glade. Det hedder Chicha.

Billed 3: Skilt som fortæller hvorfor vægten er mindre på ækvator.

Billed 4 og 5: De lille insekt før og efter.

Da vores guide havde fortalt os omkring solen og dens betydning gik vi vidre til eksperimenterne.
Det første vi skulle prøve var at få et æg til at balancere på et søm. (Alle eksperimenterne foregår midt på ækvator.) Hvis det lykkedes for os kunne vi få et diplom som bevis. Det lykkedes for Nicole, Chichi og mig at få den til at balancere men vi var de eneste som kunne få den til det.
Det næste forsøg var at vise os hvordan vandet render ud i afløbet på den norlige side, mindt på ækvator og på den sydlige side. Det viste sig at på den nordlige side drejer vandet højre rundt, på den sydlige side drejer der venstre ud og lige midt på render det bare lige ud. Det skyldes at polerne trækker i vandet når man ikke er lige midt på ækvator. Meget mystisk at se på. For at se den rigtig virkning af hvordan vandet render ud skal man været mindst 100km. væk fra ækvator.

Det sidste vi skulle prøve var at gå med lukkede øjne og chicha tegnet på ækvator linjen. Det lyder meget nemt men det kan ikke lade sig gøre. Når man lukker øjne og begynder at gå kan man mærke at polerne trækker i dine arme. Man bliver altså hevet til den sydlige og nordlige side uden at man selv gør noget. Det var virkelig mærkeligt at føle.

Billed 1: mig og mit æg på ækvator.

Billed 2: Vandet i afløbet

Billed 3: Mig som prøver at gå på ækvator linjen

Da vi alle havde prøvet eksperimenterne var det tid til at se hvordan man boede i Ecuador for nogle 100 år siden.

Det første vi kommer ind for at se er et gammelt hus som blev brugt til køkken. Inde i huset var der en lugt at os og gammelt mad. Henne i hjørnet af huset var der lavet en lille indhegning hvor der var fyldt med marsvin. Vores guide fortalte os at grunden til at den ret man laver af marsvin hedder CUY er fordi det er den lyd marsvin laver hvis man kommer for tæt på dem og man har noget ondt i sinde.

I rummet ved siden af køkkenet kunne man se hvordan tøjet fra den tid så ud. Jeg syntes at tøjet er rigtig flot, da der er så mange mønstre og farver i det. Meget specielt og flot.

Billed 1: Køkkenet

Billed 2: Indhegningen med marsvin

Billed 3: Mig imellem dukkerne med tøjet på

I det næste hus var der en masse udstoppede dyr. Men i blandt de dyr var der også et menneske kranium. Hovedet er fra en teenage dreng og er på størelse med en knytnæve. (lige nu knytter alle hånden for at se hvor stor det er, og ja det er rigtig nok større er hovedet altså ikke) Når Inkaerne var i krig, tog de alle hovederne af ofrene og skar af, som et symbol på at de havde vundet. Så den teenage dreng må havde været et offer i en af de mange 1000 kampe Inkaerne havde. Oven over hovedt hænger der en plakat med hvordan man "tilbereder" offerhovederne. lige lidt for klamt, hvis man spørger mig :D

Guiden ville også vise os hvordan Inkaernes hovedbeklædning så ud når de festede så jeg fik den ære at få den hovedbeklædning på som droningen normalt havde på.

Billed 1: Hovedet fra teenage drengen
Billed 2: Plakaten omkring tilberedningen.

Billed 3: Mig med hovedbeklædningen.

Her sluttede vores rundvisning. Turen varede en time ca og det var virkelig en rundvisning som sagde spar 2. På den time kom vi omkring alt lige fra Inkatiden til nutiden. Virkelig spændene at høre omkring!

Forresten så fandt jeg min nye ynglings plante mens vi var på rundturen.

Denne kaktus er den kaktus man laver Tequila af. På dette billed er det en baby kaktus. Den voksne kaktus kan blive op til 2 meter bred og 1½ meter høj :D

Og igen var det fyldt med Kolibrier. Først kunne jeg ikke finde ud af hvad det var der fløj rundt omkring mig og som lød som en helikopter. Men så fandt jeg ud af at det var Kolibrierne. Deres vinger bevæger sig så hurtigt at det lyder som en helekopter når de kommer flyvende forbi dig.

De var i rigtig mange flotte farver. Men jeg fik kun et billede af denne flotte grønne Kolibri.

Viva Ecuador

2008-08-24T16:44:00.000-07:00

Så, nu skete det endelig. Så kom vi alle 4 afsted til Ecuador i god behold.

Jeg har nu været i Ecuador i 3 dage og har allerede oplevet så meget.

Lad os starte fra begyndelsen af min rejse.

Onsdag morgen d. 20 august var morgenen jeg havde ventet på i rigtig lang tid. Jeg havde ikke rigtig sovet så meget i løbet af natten da jeg havde mit hoved fyldt med alle mulige ting, så som hvordan vil mn tur gå, er der nogle i lufthavnen når jeg lander i Quito, hvordan skal jeg mon bo, vil jeg få nogle venner osv. osv. Jeg havde sagt farvel til venner og familie dagen før, så det var ikke noget jeg skulle tænke på heldigvis.

Da klokken rundede de 11 satte min mor, min søster og jeg kursen imod Aalborg lufthavn hvor jeg fløj fra ved 14 tiden sammen med dem.

I kastrup lufthavn mødtes jeg sammen med Malene, Thomas og Mikkel som jeg skulle rejse sammen med til Ecuador. 1½ time før vores fly skulle flyve tjekkede vi ind og sagde farvel til vores familier.

På billedet: ø.v: Mikkel, Thomas, Mig og Malene.

Flyet som skulle transpotere os fra Kastrup til Amsterdam var virkelig faldefærdig. Jeg havde fået den fine plads ved siden af vinduet sammen med Malene, midt på turen ville jeg lige kigge ud af vinduet og pludselig falder vindueskarmen indvendigt af. Dér tænkte jeg godt nok på om vi overhovedet ville nå frem til Amsterdam. Og ja vi nåede allesammen frem i god behold.

Jeg har hele tiden fået afvide at når vi nåede til Amsterdam skulle vi være lidt hurtig på knapperne da den lufthavn var rigtig stor. Men hver gang jeg fik det afvide tænkte jeg bare. ja a det er ski godt med jer, det kan da umuligt være så stort som i snakker om. OG JO! Dét kan det altså godt! Da vi lander i lufthavnen gik det lige pludselig op for lille Mia fra Agger hvor stort noget kan være. Men vi kom igennem lufthavnen uden de store problemer og fandt den gate hvor vi skulle tjekke ind. Flyet vi fløj med fra Amsterdam var et kæmpe fly med alt hvad man kunne ønske sig. Flyturen tog ca 20 timer med stop i Brasilien og 2 i Ecuador. Jeg landede kl 8 om morgene Ecuadoriansk tid. Så hele flyturen gik som den skulle.

Da jeg havde fået fat i min kuffert og blevet godkendt af myndighederne var jeg klar til at møde min nye familie.

Ude i ventehallen stod hele min familie med skilte, flag og balloner hvor der stod velkommen mia på. Jeg fik kys og kram af dem alle sammen (Det er den måde man hilser på hinanden i Ecuador og generelt i sydamerika). Da jeg trådte ud af lufthavnen i Quito fik jeg mit første kultur chok. Bjerge! Der er fyldt med bjerge over alt. Det er virkelig smukt. Da vi kom hen til bilen kom det chok. 8 personer i en 5 personers bil. Sådan køre man altså bare her ovre. Det vender man sig faktisk hurtigt til. Min familie tog mig med ind på en resturant for at få morgenmad. Deres mad her ovre er meget anderledes og så alligevel ikke. For det de bruger til maden er magen til vores men de tilbereder den bare anderledes. Men deres mad er virkelig go!

Da vi kom hjem til mit nye hjem, fik jeg mit eget værelse med eget bad og toilet. og i huset er der rengørings folk så det var også 2 ting jeg ikke er van til. Alt i alt er alt bare helt anderledes end det der hjemme og jeg elsker det! Ecuador har så mange ting at byde på og på bare 4 dage har jeg oplevet mere end jeg har gjort hele min sommerferie :D

Torsdag aften var jeg på familie besøg på faderens side. Da alle var ankommet var vi godt 50 folk. og det var bare på faderens side. og igen bliver man modtaget med kys og kram. Det er meget få der kan engelsk i men familie, men de prøver hle tiden at tale med mig på engelsk og lidt spansk. Det er rigtig dejlig.

Billedet: Det meste af faderens familie.

Fredag var det på moderes side og det er det samme. så jeg har fået en stor familie nu. vi var til børne fødselsdag igår. Det var med klovne og fastelavnstynder, store kager og masser af børn. Mens jeg sidder og spiser sammen med min familie kommer der en kolibri flyvende og sætter sig i træet oppe oven over os. Det er første gang jeg ser sådan en, men det er megt normal at se dem her åbenbart.

Efter fødslsdagen tog vi på familie besøg hos en onkel. Det er meget alm. at have hunde som vagt dyr i Ecuador fik jeg afvide, men denne onkel havde ikke kun nogle hunde. Nej der var også en abe i blandt vagtdyrene. hvordan aben virker som vat dyr fik jeg ikke forklaret, men det var rigtig sjovt at se en abe ride rundt på ryggen af vagthundene.

Billed 1: Kolibri fra fødselsdagen

Billed 2: Vagt aben

Idag har vi sagt farvel til familien søn Andrés som skulle til Belgien som udvekslingsstudet. Igen mødte hele familien op for at sige farvel og ønske ham en go tur. Familier her i Ecuador er meget åbne og elsker hinanden rigtig meget. Så hvis en rejser møder alle op for at sige farvel og have den sidste tid sammen med ham.

Da vi have vinket farvel til ham, gik vi alle ud for at hygge os. Vi gik hen i en park hvor der var både man kunne sejle i og masser af ting at kigge på. Virkelig hyggelig.

I morgen skal jeg for første gang til Rotary møde og se de andre studenter :D

Til jer der har spurgt så er min adresse lige nu:

Mia Sander Nissen

Urb. Pusuqui, street N 6, # 381 Quito,

Ecuador

Det var alt for nu. Skriver igen snart :D

Nyt fra Ecuador

2008-05-26T13:25:00.000-07:00

Hej igen :)

Jeg lovede jo sidste gang, at jeg ville skrive når jeg hørte noget nyt fra Rotary, og nu er der kommet noget nyt.
For godt en uge siden, modtog jeg et brev fra den værtsfamilie somjeg skal bo hos 1. gang. Jeg har nu skrevet med familien nogle gange, og det lyder til at være en rigtig sød familie.
Jeg skal bo i Quito som er hovedstaden i Ecuador.
Den familie jeg skal bo hos består af 6. der er en Mor og en Far, 2 søstre og 2 brødre. men den ene af brødrene skal rejse til Belgien som Rotary student en uge efter jeg er kommet der ned, så ham kommer jeg ikke til at se meget til.
Men det er hvad jeg ved omkring min værtsfamilie endnu.
Men nu til noget helt andet, i weekenden blev jeg ringet op, af min mor som fortalte mig at den ene af de 2 lokal aviser ville bringe et stykke omkring mig i mandags avisen. og i dag blev jeg ringet op af den anden lokal avis som også gerne ville bringe et stykke i avisen omkring mig. Det er en helt mærkeligt men samtidigt sjov følse man får, når folk er blevet mere intereserret i. :D
Ja nu tror jeg igen at jeg er blevet tør for nyheder, så det er vist på tide at stoppe igen for denne gang.
Jeg skriver igen når jeg ved noget nyt :D

Hej Hej ...

P.s. vil lige fortælle at der kun er 2 måneder og 14 dage tilbage :D

Hej alle sammen.

2008-04-30T15:04:00.000-07:00

Nå nu er det vist på tide jeg får skrevet noget her inde. :)

Jeg har oprettet denne blog fordi jeg har været så heldig at blive udveksligsstudent i Ecuador for Rotary Sydthy. Det hele startede for 2 år siden hvor min mor kom hjem og fortalte mig omkring Rotary og at man kunne rejse ud i verden med dem. kort efter skrev jeg en ansøgning til den lokale klub og i julen 2007 fik jeg et brev om at min ansøgning var blevet godkendt om at jeg skulle et år til Ecuador. Det var mit 3. ønske at komme til Ecuador, så da jeg lige læst brevet tænkte jeg lidt øv men nu hvor jeg har fået læst mere om landet og des kultur er jeg bare blevet helt vild med landet. Kan slet ikke vente til at jeg skal afsted, og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan en tur til Australien skal kunne måle sig med en tur til Ecuador.
I sidste måned var min familie og jeg + et medlem fra den lokale Rotary klub i Randers for at høre om hvordan man skal takle turen både som Studenten og som forældre. f.eks. fik vi afvide at sådan noget som at forældrene kom på besøg under opholdet, kun ville være negativt, og at man heller ikke skulle sidde foran sin bærbar hele dagen, da man så ikke fik skabt sig nogle kontakter i landet. Vi fik en masse gode råd med hjem fra den dag, som vi helt sikkert alle sammen kan bruge.
Jeg har også været på besøg i den lokale Rotary klub og sige hej. jeg havde taget et diashow med hvor jeg præsenterede min familie og jeg + Ecuador i. det var en rigtig hygge aften, og de tog allesammen godt imod mig.

Nå men lige pt er der ca 3 måneder og 10 dage tilbage til jeg skal afsted, så er begyndt at tænke på hvordan det mon kommer til at føles at skulle være væk et helt år fra familien og vennerne. Det bliver uden tvivl hårdt til at starte med men efter lidt tid så vender man sig sikkert til det. nu hvor der heller ikke er så længe til at jeg skal rejse så begynder man også at spare ekstra godt på og passe godt på de penge man får. for man skal bruge hver og en øre man kan skrabe sammen. :D

Det bliver vist alt for denne gang, jeg skriver igen næste gang jeg får noget afvide fra Rotary omkring min tur.