De sidste 24 timer

Lørdag den 24 januar var min sidste dag i Pusuqui, og jeg havde 1000 ting jeg skulle nå at gøre med min familie før jeg skulle flytte.

Nå men dagen startede med som alle andre lørdage at jeg smuttede til ridning sammen med naboen, og vi kom som altid en time forsent. Efter ridningen kørte vi så hjem igen og så var det tid til at vaske alt mit vasketøj troede jeg. Men min mor sagde at jeg skulle vente og få det vasket hjemme hos min far for det ville være bedre, så det slap jeg så får i lidt tid endnu. Men da jeg ikke kunne vaske tøj, så måtte jeg jo bare gå et trin videre ned af min lange list af ting jeg skulle nå.

Næste trin var at pakke alle mine ting ned. Dét var en større opgave. For da jeg ankom havde jeg kun lidt tøj med og gaver i min kuffert og der var meget trængt. Men nu skulle jeg pludselig til at finde plads til et helt værelse. Men efter en del asen og masen og 2 andre tasker fik jeg endelig plads til det hele.

Det var helt mærkeligt at gå rundt inde på mit værelse nu hvor jeg havde pakket alle mine ting ned. Men det var heldigvis ikke så længe jeg skulle gå rundt for min "to do list" var stadig rigtig lang.
Men det var så småt begyndt at blive mørkt udenfor at det eneste jeg kunne gør nu var at tage hen til min far og få vasket mit tøj. Så min storesøster og jeg kørte af sted ved 6 tiden.
Hjemme ved min far var min bror Andres og hans ven Diego. De var ved at gøre dem klar til fest, men jeg kunne jo desværre ikke følge med dem da jeg havde vasketøj at gøre og det var jo os min sidste aften hos min familie. Men de skulle ikke af sted før klokken 8 så da jeg havde sat den første vask over, satte vi os alle sammen ned og så en film.

Da klokken slog 8 sagde min far at han ville køre dem af sted til fest og så komme tilbage. Jeg var på en måde godt sur over at de bare sådan forlod mig nu hvor det var min sidste aften og jeg gerne ville være sammen med min familie. Men som den høflige pige jeg nu er puttede jeg bare mit Rotary smil på og sagde pænt farvel til dem alle sammen. Da de alle sammen var smuttet satte min søster og mig os ned og begyndte på en ny film.

Efter godt en times tid var mit vasketøj færdigt og vi kunne så endelig drage hjem igen.
Hele vejen hjem blev der maximum sagt 5 ord, og jeg blev mere og mere sur inden i mig selv. Da vi endelig kom hjem, kom min far ud for at tage imod os, han sagde at han lige skulle snakke med Chi chi og at jeg bare kunne gå ind. Da jeg kom op til døren var der fuldstændig mørkt indenfor og jeg var sikker på at alle var gået i seng, men da jeg åbnede døren når jeg lige at skimte en ballon og så bliver lyset tændt og alle mine bedste venner og hele min familie står inde midt på gulvet og råber "SUUUUUPRISE". Få sekunder Efter står alle omkring mig med flødeskum og konfetti som de putter på mig mens de siger hej til mig.

Jeg må nok indrømme at jeg fik virkelig dårlig samvittighed over at jeg havde været så sur på min familie først på aftenen, for det eneste de havde gang i var at lave en stor fest for mig. Det var den bedste gave jeg har fået her.
Da jeg havde fået sagt hej til alle sammen og fået skiftet mit tøj. Kom min far og tog min hånd og sagde at han havde e par ord han gerne ville sige til mig.
Han sagde at han virkelig ville savne mig i hans familie, og lige meget hvad og hvornår kan jeg altid ringe til ham, og han vil komme og hjælpe mig. For jeg vil altid være hans datter, lige meget hvor jeg er, om jeg er her i Ecuador hos en anden familie eller i Danmark hos min rigtige familie.
Det var virkelig dejligt at få af vide fra min far. Bagefter var det så min tur til at sige et par ord, og jeg kunne jo kun sige mange mange 1000 tak for 5 dejlige måneder med dem, og de vil altid være min første familie.

Efter talerne var der så dømt fest. Vi dansede og festede hele natten. Ved 2 tiden tog alle mine tanter og onkler hjem. Én af mine onkler, som jeg engang imellem ikke helt kunne komme til ret med hen til mig og tog min hånd og så begyndte han at græde. Han sagde at han ville være den som ville savne mig mest, og han ville sige undskyld hvis der var noget han havde sagt i løbet af de 5 måneder som havde gjort mig ked af det, men han ville bare så gerne at jeg skulle lære spansk hurtigt. Og lige meget hvad var jeg altid velkommen i hans hjem, og igen vil kunne erstatte min plads som jeg havde haft i deres familie. Ikke engang den nye pige.
Det var utroligt at høre fra ham, for mig og ham har ikke altid haft det lige godt sammen. Men han vil nu os altid være den onkel jeg vil savne mest. Han har gjort mest for mig, både på godt og ondt :D

Billed 1: Mine bedste venner og jeg :D

Billed 2: Min Kusine Anna, mig og min søster chichi

Billed 3: Andres og hans ven som fyre den af til karaoke

Billed 4: Min bror som synger og vi andre danser :D

Billed 5: Mig og min søde onkel.

Nå men altså så var der kun os unge mennesker tilbage da mine onkler og tanter forlod festen. Men intet problem. ;) Vi satte karaoke på som alle andre fester og så sang og festede vi indtil 6 om morgenen. Eller jeg gjorde. For jeg havde ride timer klokken 10,00 så det betød jeg havde godt og vel 3 timer at sove i. Da jeg sagde go'nat festede de andre bare videre. Men kun en times tid mere tror jeg, for da jeg kom ned klokken 9 lå samtlige drenge på vores sofaer og alle pigerne i mine søstres senge.

Nå men da jeg kom ud til hestene var jeg lidt tjutjaqui men jeg prøvede at skjule det så godt jeg kunne. Men det gik ikke alt for godt. Min ridelære på 13 sagde at jeg skulle have en ny hest så vi skulle starte inde i folden. Men da timen var ovre var der en del problemer med min hest så han sagde han ville trække den tilbage, jeg skulle bare sidde stille, så det gjorde jeg, men bare. 20 m. før vi er fremme kan jeg god se alle står og kigger hen imod mig, men forstår ikke helt hvorfor. Jeg kan se at vi kommer til den grøft som vi normalt bare plejer at GÅ over. Men Jeg tænker mere på min seng der hjemme, end over at jeg sidder på en hest og at jeg måske skulle se hvor jeg var på vej hen. Det ser min lære jo selvfølgelig godt så han stopper hesten da vi kommer til grøften og det næste jeg opfatter er at min lære giver min hest en klask og siger så SPRING. Og hvad gør den gode hest? Yep den spang, med mig bag på. Mit hjerte har aldrig slået så hurtigt før og jeg er heller aldrig blevet så vågen på så kort tid.
Da jeg er kommet til mig selv igen, og kigger op ligger samtlige folk på rideskolen ned og griner som de aldrig har gjort før. Men okay jeg kan jo ikke bebrejde dem, for det må altså have set vildt sjovt ud. Det vil dem af jer der kender mig give mig helt ret i :P
Nå men da jeg har fået sagt hasta luego til dem på rideskolen går turen hjem igen.

Her får jeg pakket og færdig gjort min lange To DO liste.
Da alt mit bagage er slæbt nedenunder og jeg har fået rengjort mit værelse begynder jeg så småt at blive lidt trist over at skulle væk fra min familie. Så jeg ligger mig på min seng og surmuler lidt for mig selv. Men bedst som jeg troede jeg var alene kommer min storebror David ind til mig og sætter sig på min seng og spørger om der er andet jeg gerne vil lave inden min far kommer og køre mig til min nye familie. Der var godt 4 timer til endnu så vi kunne sagtens nå noget. Jeg havde ikke rigtig noget jeg ville, og spurgte så min bror om der var noget han ville. Han kiggede pludselig mærkeligt på mig og smuttede så ud fra mit værelse. Men 2 min. efter kom han styrtende ind på mit værelse og skreg "CUY,CUY,CUY, vamos a comer cuy Mia!" Oversat "marsvin, marsvin, marsvin, kom vi tager ud og spiser marsvin Mia!" Og hvad var mere perfekt at slutte min tid af med hos min gamle familie and at spise cuy? Så min bror og hans kone og jeg tog ud for at finde et sted hvor vi kunne spise marsvin.

Efter 10 minutters tid fandt vi endelig et sted hvor vi kunne få det og vi skyndte os at bestille et marsvin til mig og min bror og kylling til Naty.
Marsvin er faktisk rigtig dyrt at spise her. Det koster godt og vel 16 dollars for et marsvin og 4 kartofler.
Da marsvinet kom ud fra køkkenet kunne jeg ikke lade være med at grine. Det er ligesom at se det inde på google. Alt er der. Hovedet med indhold, dvs. tunge, tænder, hjerne, øjne osv. Og så er der jo os lige fødderne med kløerne.
Nå men altså mig og min bror havde det vildt sjovt imens vi spiste det lille dyr, som i jo kan se på de meget fine billeder jeg har taget :D
Cuy/marsvin smager virkelig godt. Det har en speciel smag, men ikke på en grim måde og skindet er lige som flæskesvær. Rigtig lækkert, og det skal hel sikkert gøres igen :D

Billed 1: Naty, David og Jeg lige før marvinet kom

Billed 2: Mig med marsvinet

Billed 3: Mig og benet fra marsvinet

Billed 4: Munden fra marvinet, her kan i se alt indholdet

Billed 5: mig og min bror som syntes marsvinet skulle have et lille kys

Billed 6: Resterne af vores marsvin.

Efter vi havde spist helt op var det tid til at tage hjem igen. Men jeg nåede ikke hjem før nogle af mine venner stoppede bilen og sagde at jeg skulle komme med dem hjem for deres familie havde lavet en afskeds middag for mig. Så jeg og med dem hjem, og da vi kom ind af døren var der dækket op til stor middag. Vi fik noget lækkert kød og vin. Meget fornemt af dem at lave en middag for mig. Men pludselig ringede min telefon. Det var min mor som sagde at det altså var tid til at sige farvel nu og komme hjem da min far var kommet for at køre mig hen til mit nye hjem.

Det var meget trist at skulle sige farvel til alle dem som man har været sammen med i 5 måneder, og ja selvfølgelig begyndte jeg os at græde, men som min mor sagde til mig da jeg sagde farvel til mig familie, lige meget hvad så kan jeg altid komme tilbage til dem og bo og de vil altid være min familie.

Nå men efter godt en times tid ankom jeg så til min nye familie.
Men dem skriver jeg lige om i et andet ark :D
Det var slutningen på min første værtsfamilie. Jeg har haft 5 fantastiske måneder hos dem og de har været rigtig søde imod mig. Det er mærkeligt ikke at skal tage bus nummer 3 nord hjem til dem fra skole, men tage bus nummer 10 nord og komme hjem til en helt ny familie.
Men sådan er det, og jeg glæder mig meget til at skal være sammen med min nye familie.