Ja dette er altså lidt flovt at skulle skrive om, for det er altså 2 måneder siden nu, men jeg syntes altså i skal høre om min tur til bjergene. Og mor jeg ved jo at du er ved at dø af spænding, så nu får du/i historien :D
I starten af november ringede min kusine til mig og spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at tage med dem på en tur op i bjergene. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så næste weekend tog min kusine, 6 af hendes venner, min storesøster og jeg så afsted op i bjergene.
Jeg havde fået afvide at det ville blive rigtig koldt der oppe, så jeg skulle huske en masse varmt tøj. Mén den kloge dansker her tænkte "ingen sne, så kan det ikke være så koldt igen". Så jeg tog bare 2 par lange bukser, 2 langærmet trøjer, og 3 par sokker, vanter, halsterklæde og hue med. turen alt i alt tog godt og vel 10 timer fra vi kørte fra Quito til vi ankom i det natur resavat hvor vi skulle være.
Men vi havde selvfølgelig nogle stop undervejs. Bl.a. her hvor vores lille minibus skulle have lidt benzin. Og vi tøser troede lige at vi skulle på toilet, mén da vi åbnede døren der ind kom den mest vemmelige stank ud og der lå en død rotte inde ved toilettet, så pludselig var der ingen som havde brug for et toilet alligevel :D
Billed 1: Benzin huset, som i kan se i baggrunden er vi her ved at være kommet godt op i bjergene, det hvide i kan se er skyerne som vi senere kørte igennem.
Billed 2: Min kusine som lige kommer fra toilettet hvor hun også fant ud af at man godt kan holde sig lidt længere.
Efter godt 9 timer ankom vi endelig til det natur resavat hvor en af drengene havde et salgs hotel som vi skulle bo på. Men for at komme derhen skulle vi så køre endnu en times tid ud i kaktusmarker og masser af bjerge. Vildt flot at se på. Men midt i alt idylen kun 30 m. fra hotellet kørte bilen selvfølgelig fast for 1. gang, men det skulle ikke vise sig at være den sidste gang. Men efter 10 min. asen og masen kom vi endelig fri igen, og kom hen til vores hotel.
Billed 1: Indgangen til natur resavatet hvor vi skulle køre i 1 times tid.
Billed 2: Lidt af den flotte natur vi kørte igennem.
Billed 3: Her kan i se den første gang bilen kørte fast.
Billed 4: Vores hotel.
Ved hotellet var der en å hvor der stod 2 mænd og fiskede, og drengene stod og jokede lidt med at det sikkert var det vi skulle havde til aftensmad, og hvis de ikke fangede noget måtte vi gå sulten i seng. Og det skulle senere vise sig at drengene på en måde havde ret.
Da vi havde fået læsset vores bagage af på vores værelser lå min kusine, min søster og jeg og snakkede lidt omkring turen og den døde rotte. Det fik vi så 1 timestid til at gå med, og bagefter skulle vi så på tur, ud i skoven for min kusines ven ville vise os et vandfald.
Billed 1: Vores Værelse
Billed 2: Mig i min seng. Og jeg var så heldig at få den køje oppe for oven, og der var ingen stige så det havde vi det meget sjovt med når jeg skulle der op.
Billed 3: Min kusine som prøvede at komme op i min køje.
Inde i skoven krydsede vi store og små å'er og klatrede i træer for at komme frem. Det var næsten som at være i junglen, og rigtig flot. De gamle træer som var væltet og var blevet fyldt med små blomser og andre planter. Meget flot ! Men ja efter godt 4 timers legen Tarzan kom vi endlig frem til det vandfald min kusines ven ville vise os. Men det var uheldigvis blevet så mørkt nu at vi ikke rigtig kunne se så meget af den. Men vennen sagde at vi skulle komme med ham, og han førte os så ind bag ved vandet. Det var utroligt at stå inde bag et vandfald ! Men vi blev os allesammen rigtig våde, og så blev den kloge dansker her pludselig klar over hvad de mente med at det kunne blive rigtig koldt, og at jeg skulle bringe godt med varmt tøj. På vejen hjem til hotellet var det nu blevet så mørkt, at vi ikke rigtig kunne se hvor vi gik. Så ofte gled vi ned af små skranter eller faldt ned i små huller. Det havde vi det meget sjovt med.
Billed 1: Mig og min kusine og søster. Her an i se at vi har rigtig meget tøj på allesammen fordi det er så koldt.! Vi har lige krydset en meget smal overgang og min søster er lidt i chok over det :D
Da vi kom hjem til hotellet igen blev der fyret op i pejserne og så skulle vi spise. Her fik drengene store øjne for det vi skulle have til aftensmad var fisk. Og det var nemlig de fisk de 2 mænd stod og fanged. Meget sjovt at se drengenes udtryk i hovedet da de fik serveret fisken.
Billed 1: Vores aftensmad.
Billed 2: Vores spise stue
Billed 3: Vores lille ven som boede i stuen, et lille dovendyr. Meget sjovt, men den var desværre død.

Billed 4: pejsen hvor vores våd sko blev tørre og vi fik varmen.
Efter aftensmaden, besluttede vi os for at spille et meget populært kortspil her i Quito det hedder "40". Det spillede vi så indtil klokken 3 hvor vi så allesammen gik i seng.
Billed 4: pejsen hvor vores våd sko blev tørre og vi fik varmen.
Efter aftensmaden, besluttede vi os for at spille et meget populært kortspil her i Quito det hedder "40". Det spillede vi så indtil klokken 3 hvor vi så allesammen gik i seng.
Men pejsen i vores hytte virkede jo selvfølgelig ikke, så det var rigtig koldt at komme ind på værelset. Da jeg gik i seng den aften havde jeg 2 par bukser på, 3 par sokker, 2 store trøjer, min jakke, vanter, og hue på + 3 store tæpper, og jeg frøs stadig. Det var utrolig koldt. Så den kloge dansker har nu indset at man skal lytte til hvad de indfødte siger ! :D
Billed 1: Mig i alt mit tøj og dyner :D
Næste morgen skulle vi hjem igen, men først skulle vi lige op og se et udsigtspunkt. Så efter morgenmaden pakkede vi minibussen igen og drog så afsted. Men efter 10 minutters tid kørte bilen igen fast fordi det i løbet af natten havde det regnet så meget at vejene var blevet helt mudret og nogle steder helt ødelagt. sådan fortsatte det med at vi kørte fast og kom fri i lang tid. Til sidst besluttede os tøser at vi ville gå hen til udsigtspuntet, for så var der kun 3 personer i minibussen og så gik det nok lidt hurtigere.
Billed 1: Bilen som igen var kørt fast :D som i kan se er vejen meget mudret.
Billed 2: Dette er et meget specielt træ. Som i kan se kan man ligesom pille stykker af træet. Navnet på træet er "albol de papel" oversat betyder det "papir træet" de stykker man kan tage af træet er lige så tynde som papir. Meget facinerende :D
Billed 3: Mig som flygter fra bilen i alt mit tøj :D
Billed 4: Et af de mange kaktuser vi så :D
Billed 5: Der var os lige tid til et fællesbilled af os allesammen.
Nå men endelig så det ud til at vejen var meget stabil, så vi satte os alle ind i bilen og drog så afsted for fulde fart. Vi kørte i 20 min, ud igennem kaktusmaker, å'er, skyer og masser af bjerge.
Og så skal jeg love for bilen kørte fast. HELT FAST! pludselig stoppede bilen bare og så sank den ned i muddert.
Vi piger forslog at vi skulle ringe efter nogle til at trække os op, mén drengene var fast besluttet på at ville gøre det selv "for det ville kun lige tage 10 max 20 min." Efter 2 timer var vi alle godt trætte af at vente for vi piger måtte ikke hjælpe da det var mandearbejde. Bilen sank bare mere og mere ned i mudderet, så jeg besluttede mig for lige at slå å tråden til de gamle der hjemme i Danmark. Et eller andet skulle jeg jo få tiden til at gå med. Da vi var færdige med at snakke sammen, gad jeg ikke sidde og kigge på mere, så mig og tøserne gik i gang med at hjælpe drengene. Men lige meget hjalp det. Så vi satte os allesammen ned og ventede på at et miracel. Og efter 2 timer mere kom der endelig en bil som kunne trække os fri.
Billed 1: Her kan i se hvor slemt det så ud med bilen i starten. Og drengen ville selv trække den fri :D
Billed 2: Og dette var til sidst.
Da vi endelig langt om længe kom frem til udsigtspuntet, var vi kommet så højt op, at vi nu var over skyerne. Vi var godt og vel 4500 m. over havet overflade, og hvis det ikk havde været så skyet den dag kunne vi have set havet fra toppen af bjerget. Men intet problem, for jeg fik set kondoren den store mega fugl. Det var et utrolig flot syn da den kom flyvende, men jeg havde desværre ikke mere strøm på mit camera så kunne ikke tage et billed af fuglen.
Billed 1: Her kan i se skyerne under mig. Alle de små prikker som i kan se er kaktusser. Det var vildt flot at se så mange over alt.
Billed 2: Vejen op til udsigtsunktet. Her kan i igen se alle kaktuserne som jeg har snakket så meget om.
Billed 3: Denne kaktus var vildt flot så syntes lige i skulle se den.
Bagefter tog vi alle hjem uden nogen form for stop eller problemer, og vi ankom til Quito ved 3 tiden om natten.
Det var en utrolig fed tur med masser af oplevelser og jeg mødte også en masse nye mennesker.
Så, Mor, dette var hele historien med billeder og det hele. Håber du læser det :D

3 kommentarer:
Hej skat
selvfølgelig læser jeg det, og jeg tænker, at når vi engang alle 4 skal til Ecuador, så skal vi da også se det. Det ser fantastisk ud.
Knus herfra
Hej Mia Igen en spændende historige fra dig, jeg ved præsis hvordan du har oplevet turen, det er så godt at du får sådanne oplevelser, dem vil du aldrig glemme. Knus fra mormor
Hej Mia! Feliz año nuevo para ti!!!
Jeg er så glad for at du oplever det hele så åben. Din positive syn gøre at du oplever og får meget mere ud af alle oplevelserne.
Jeg genkender alt det du oplever så det er guf for mig. husk nu at spise rigtig mange maduros fritos for mig. Kan du forsat har det rigtig godt. mange hilsner her fra Thy
Christina
Send en kommentar